Valgkampen er i gang

Valgkampen er forlængst blevet skudt i gang — også i Hvidovre, hvor vi fredag holdt valgkampskoordineringsmøde med vores kandidat Jakob Nørhøj:

Valgkampskoordinering

Senere fredag aften blev der klistret valgplakater til den store guldmedalje:

Plakatklistring

Lørdag delte vi pjecer ud ved Frihedens Indkøbscenter, og så var det blevet tid til at hænge valgplakaterne op:

Jakob Nørhøj-plakat

Søndag blev der også hængt plakater op, så nu er Hvidovre rimelig godt dækket ind.

Vil du være med til at hjælpe SF og Jakob Nørhøj i valgkampen, så kast et blik på kalenderen, og mød op og vær med til at skaffe Danmark af med den ringeste regering i mands minde!

Morten Høybye Frederiksen

Jeg er født i 1972, og har boet i Hvidovre siden 2005, hvor jeg flyttede hertil sammen med min hustru Katrine Høybye Frederiksen. Jeg har været aktiv i SF gennem snart 20 år, de sidste år også som formand for SF Hvidovre. Samtidig er jeg via SF udpeget som bl.a. domsmand ved Østre Landsret og til repræsentantskabet i Hvidovre Fjernvarme. Jeg interesserer mig specielt for miljø, it-politik og demokrati.

Udgivet i Folketinget, Valg

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • “En Moder” iført dykkermaske
    Hvidovre Avis 18. december 2018
    I anledning af klimatopmødet COP24 i Polen afholdt SF national klima-kampagnedag torsdag, hvor også de lokale SF’ere i Hvidovre var i aktion. Ved Rytterskolen havde de klædt statuen “En Moder” på med snorkel og dykkerbriller, for at illustrere hvordan klimaændringerne bl.a. medfører stigende vandstand i havet, et problem der er relevant også i Hvidovre.
  • SF på gaden for børnene
    Hvidovre Avis 27. november 2018
    I torsdags var SF’ere over hele landet på gaden med en opfordring til at slippe børnene løs: Kontanthjælpsloftet har iflg. AE gjort, at omkring 50.000 børn i Danmark lever i fattigdom, hvilket svarer til omkring 1.000 børn i Hvidovre alene. SF’erne stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, i et land hvor det "går rigtig godt"? I Hvidovre var der morgenuddeling på Friheden Station med bl.a. folketingskandidat Serdal Benli, og Hvidovres lokale politikere og eftermiddagsuddeling på Hvidovre Station.