Pengene fosser ud af kommunekassen

Hvidovre kommune mangler lige nu 48,7 mio. kr. i skatteindtægter som følge af, at regeringen ikke har givet SKAT de nødvendige ressourcer efter overtagelsen af den kommunale skatteinddrivelse. I kombination med regeringens stadigt strammere jerngreb om kommunens økonomi er det en trussel mod den kommunale velfærd.

Pengene fosser ud af kommunekassen, og det skyldes ikke, at de bliver brugt på bedre velfærd. Tværtimod, så kan det læses i et svar skatteministeren har givet på et spørgsmål stillet af SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, at Hvidovre kommune mangler 48,7 mio. kr. i skatterestancer, der er sendt til inddrivelse hos SKAT.


”Heldigvis dækker staten 5/6 af restancerne, for ellers ville situationen have lagt et irriterende pres på Hvidovre Kommunes økonomi. Men Hvidovre Kommune skal selv dække den sidste sjettedel på 8,1 mio. kr.. I SF vil vi gerne give folkeskoler, plejehjem og daginstitutioner et løft, men det kræver at pengene er til stede i kommunekassen. At vi må undvære 8,1 mio. skattekroner fordi den statslige inddrivelse ikke er effektiv nok er tæt på at være uholdbart”, siger Anders Wolf fra SF-Hvidovres bestyrelse.

SF’s medlem af kommunalbestyrelsen, Niels Ulsing er heller ikke imponeret over den statslige skatteinddrivelse og siger: ”Vi kan konstatere at da skatteinddrivelsen lå i kommunalt regi var vi ret gode til at få skatten inddrevet. Men da staten overtog fik vi at vide, at vi havde brugt for mange ressourcer på det. Det kan vi jo så se nu at det havde vi bestemt ikke. At have lidt flere folk ansat til at inddrive skat kunne tydeligvis godt betale sig.” Da skatteinddrivelsen overgik fra kommunalt til statsligt regi i 2005 havde Hvidovre Kommune skatterestancer på 27,1 mio. kr. altså 21,6 mio. kr. mindre end i dag.

”Hvidovre Kommune er i forvejen presset af regeringens stadigt strammere jerngreb om den kommunale økonomi. I SF har vi en ambition om at styrke den kommunale velfærd. Men daginstitutioner, plejehjem og folkeskoler koster altså penge, og de skal inddrives i skat. Når SKAT ikke længere har ressourcerne til at inddrive skatten, så står vi med et problem. Regeringen har simpelthen ikke været sit ansvar voksent. Den har troet, at dens besparelsespolitik også lige kunne sniges igennem overfor SKAT. Men tallene taler jo for sig selv”, siger Anders Wolf og slutter med en opsang til regeringen: ”Regeringen lover borgerne guld og grønne skove på kommunernes regning, samtidig med at den strammer grebet om vores økonomi, og ikke sikrer SKAT de nødvendige ressourcer til at inddrive pengene. Ikke bare som SF’er, men som almindelig skatteborger i Hvidovre er det frustrerende at opleve regeringens løfter samtidig med at pengene mangler til at indfri dem.”




Læs historien i Hvidovre Avis her.

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Økonomi, Kommuner, Skat, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Seneste nyt
SF Hvidovre i pressen
  • Vrede forældre starter underskriftindsamling mod besparelser
    Lorry 8. oktober 2018
    Den 27. september indgik Socialdemokratiet, DF, SF og Hvidovrelisten en budgetaftale for 2019 - 2022, hvor det er aftalt, at der skal spares 30 millioner kroner på børne og uddannelsesområdet over de næste fire år. I alt skal Hvidovre Kommune ifølge budgetaftalen spare 95 millioner kr. de næste fire år. Her er næsten en tredjedel på børne og uddannelsesområdet. Og forældrene følger sig svigtet af kommunen. - Jeg vil gerne have, at politikerne er opmærksomme på de mange bekymrede borgere. Jeg håber, at de finder penge til at lade være med at spare så meget på skolerne. Fordi uddannelse er ret vigtigt, siger Bent Roldgaard.
  • Bred aftale om det kommunale budget
    Hvidovre Avis 2. oktober 2018
    Torsdag aften indgik Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Hvidovrelisten 4-årigt budgetforlig. Der er fokus på børn, unge, ældre, udvikling af Hvidovres boligområder og miljø i den aftale, som de fire parter nu har indgået. Udenfor forliget står Venstre, Konservative og Enhedslisten. For SF har børn og ældre været vigtige pejlemærker, og målet har derfor været “at vi har fået fjernet mange nedskæringer på disse områder”. - Under de vanskelige vilkår er vi i SF glade for, at vi rammer “det sorte nul” på bundlinjen. Det betyder, at vi ikke skærer mere ned, end at der er skabt balance. Det er vigtigt for SF, at vi ikke fylder kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger. SF er tilfreds med en 4-årig aftale, der giver størst mulig stabilitet, tryghed og sikkerhed om den nære velfærd. Det skal være slut med budget-chokterapi for borgere og medarbejdere, siger gruppeformand for SF Anders Wolf Andresen.