SF Hvidovre

Af: Niels Ulsing5. maj 2009

For et år siden, var jeg inde på, at det var godt, at være SF’er. Det er det heldigvis stadigvæk et år efter. Der har været fremgang i meningsmålingerne lige siden, endda markant. Rigtig mange mennesker mener, at vi skal med i en regering, ja, selv de Radikale er ved at vænne sig til tanken.Vi var mange, som håbede på et valg, da Fogh gik af, men den risiko turde regeringen ikke løbe, og slet ikke Dansk Folkeparti, som risikerede at miste deres indflydelse, som jo desværre har været alt for stor de sidste 7-8 år. 

Fogh blev af mange opfattet som en dygtig statsminister, og en stor statsmand, men hvad har han efterladt sig: For det første har han skabt en polarisering i den danske befolkning ved at pantsætte sin sjæl hos det mest reaktionære og nationalistiske parti i mands minde: Dansk Folkeparti, og han har sammen med selv samme parti gennemtrumfet en uanstændig asylpolitik, som især er gået ud over uskyldige børn.

SF-Gladsaxe har i en årrække uddelt en Ytringsfrihedspris. I år har de besluttet at den skal gå til Bedsteforældre for asyl, som på tværs af politiske holdninger kræver, at de børn, forældre og bedsteforældre, som er i de danske asylcentre, kommer ud i den danske hverdag. Et godt initiativ. 

Fogh har desuden for første gang i over 100 år indrulleret Danmark i en ulovlig krig på et løgnagtigt grundlag. Han har ødelagt Danmarks rolle som et foregangsland i bekæmpelsen af den globale opvarmning, ved, fra begyndelsen af, at udnævne inkompetente miljø- og energiministre med den bundne opgave, at skrotte alt hvad Svend Auken havde bygget op som kombineret miljø- og energiminister. Udbygningen af vindkraft blev reelt stoppet, da Fogh regeringen kom til magten De seneste 5 år er der stort set ikke blevet opstillet vindmøller i Danmark. Til sammenligning, blev der opstillet 500 møller i 2002, da regeringens slagtning af vindmøllestøtten endnu ikke var slået igennem. Er det dygtigt og statsmandsagtigt, nej vel. Hans 7 år og 4 måneder har været en katastrofe for Danmark og har ødelagt vores omdømme som en civiliseret og human nation. 

Fra 2001 til 2006 er antallet af danskere, der lever i relativ fattigdom steget med mere end 55.000 personer, så der nu er 271.000 der lever under fattigdomsgrænsen. Det svarer til en stigning på 26 %. Det er altså ikke lykkedes, at skabe bedre livsvilkår for disse mennesker og ikke mindst deres børn i en periode, hvor der har været tale om absolut højkonjunktur. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti ført en økonomisk politik, hvor de rigeste har fået store skattelettelser, de lavtlønnede ingenting. 

Der er sket en voldsom nedslidning af vores folkeskoler og institutioner landet over. Mange steder er det så voldsomt, at børnene ikke kan gå på toilettet og skimmelsvampe drysser ned i hovedet på dem. Efter hårdt pres har regeringen afsat en såkaldt toiletpulje, hvor kommunerne har kunnet søge penge fra, til renovering af skoletoiletter. Vi har Sygehuse, som bygnings- og rengøringsmæssigt ligner noget, som vi ellers mener hører helt andre verdensdele til. Vi har fået en privatisering af sygehusvæsenet, der gør det meget vanskeligt, at drive et sygehusvæsen, som sikrer fri og lige adgang for alle uanset indkomst. De mest velhavende har således privatiseret velfærden. 20 % af dem er efterhånden behandlet på privathospital. Hver 4 rige familie sender børnene i privatskole, og 7 % sender deres børn i privat vuggestue eller børnehave. Vi er således i gang med at udvikle et klassesamfund, hvor adgang til velfærdsydelserne afgøres af betalingsevne og personligt netværk. Med andre ord en privatisering af velfærden. 

Før krisen tog regeringen æren for den positive økonomiske udvikling, selv om det helt oplagt først og fremmest var konjunkturbestemt. Da krisen så ramte os, var regeringen og Dansk Folkeparti handlingslammede, og oppositionen måtte i den grad presse regeringen til at komme i gang med løsninger.  Det må nu også have været svært for regeringen, at skulle konstatere, at liberalismen og den traditionelle kapitalisme havde spillet fallit.

Regeringen og Dansk folkeparti har ikke svaret på krisen. Der gøres ikke noget effektivt for at sætte gang i beskæftigelsen og begrænse den stigende arbejdsløshed. Regeringens Forårspakke vil blot øge beskæftigelsen med 5.500 personer. Nej, der satses i stedet på, at øge det private forbrug for de mest velstillede via skattelettelser. Større investeringer i miljø, kollektiv trafik, skoler og institutioner vil øge beskæftigelsen mærkbart, men vælges fra af ideologiske grunde.  

Vi er nu i en situation med stærkt stigende arbejdsløshed. Regeringen gør ikke noget effektivt. Dele af fagbevægelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Socialdemokraterne og såmænd også SF bruger kræfter på at kritisere, at landets Jobcentre overgår til at blive rent kommunale, og ikke som nu, hvor der både er en statslig og en kommunal chef, et statsligt og et kommunalt budget, et statsligt og kommunalt IT-system, en statslig og en kommunal sikkerhedsrepræsentant, og jeg kunne blive ved. Jeg arbejder selv i et Jobcenter, hvor vi er 50 kommunale medarbejdere og 11 fra staten, og det er nogenlunde samme indbyrdes fordeling i de andre Jobcentre. Det er, efter min mening tåbeligt at opretholde 2 parallelle systemer med masser af dobbelt administration. Det, der helt klart er behov for, er en forenkling af en meget kompliceret lovgivning, og en fuldstændig vanvittig og bureaukratisk administration. Den tidligere Beskæftigelsesminister lovede at gøre noget ved det, og satte et stort afbureaukratiserings arbejde i gang, men en helt aktuel undersøgelse viser, at socialrådgiverne bruger 79 % af deres tid på administration og 21 % på borgerkontakt. – jeg lader det lige stå et øjeblik – altså 79 % på administration og kun 21 % på borgerkontakt. Vi skulle meget heller ændre på den situation, end på forhånd at kritisere kommunerne for deres fremtidige håndtering af de arbejdsløse.

Så vil jeg vende mig mod Hvidovre, og det kommunalpolitiske. SF-Hvidovre har, som på landsplan, haft et godt samarbejde med socialdemokraterne, og det satser vi da på vil fortsætte, men med et væsentlig stærkere SF efter valget, som derfor kan få endnu mere indflydelse på den førte politik.

Regeringen og Dansk Folkeparti holder fortsat kommunerne i et jerngreb, og slækker kun lidt på grebet, når presset fra befolkningen bliver for stort. Det kommunale selvstyre er fortsat under alvorligt pres, og kommunernes økonomi er ikke for god. I Hvidovre har vi lige fået en ekstra regning på 14 mio. på grund af udgiften til specialundervisning i 2008, og det bliver måske værre i 2009. Det er et af eksemplerne på manglende kompensation som følge af kommunalreformen.  

Regeringens beslutning om et obligatorisk frokostmåltid i kommunernes dagtilbud har ligeledes kostet mange mio. Selve forslaget om en madordning, er rigtig godt, men der skal være tale om et sundt måltid, og helst økologisk. Lovforslaget er hastet igennem. Der er ikke taget højde for kommunernes mulighed for at føre ordningen ud i livet, og der er atter tale om underfinansiering fra regeringens side. Derfor kan der blive tale om en kedelig madpakkeordning, og ikke et spændende sundt måltid.  

Regeringen og kommunerne skal snart i gang med forhandlingerne om næste års kommunale budgetter, og det er alt afgørende, at kommunerne sikres et holdbart økonomisk grundlag. Det kan være, at det bliver lidt nemmere end tidligere år, fordi der i år er valg til kommunalbestyrelserne. Regeringspartierne risikerer at få en ordentlig lussing, hvis de efterlader kommunerne i en håbløs økonomisk situation. 

SF Hvidovre er godt rustet til valget. Vi har et godt hold med 5 seriøse og hårdt arbejdende kandidater, som fungerer godt sammen. Der er dem, som mener, at vi kan vinde valget ved at sidde med hænderne i skødet, og på den måde undgå at ødelægge noget. Godt nok regner vi med at landstendensen slår igennem, men vi har nu tænkt os at arbejde hårdt for et endnu bedre resultat, og er godt i gang. Det er vigtigt for Hvidovres fremtid, at SF får større indflydelse på den førte politik.

Valgmæssigt er der tale om en 3 trins raket. Først skal vi have fremgang til EU valget den 7. juni, så vi blandt andet får valgt Emilie til parlamentet, dernæst skal vi have endnu mere fremgang til kommunevalget, så vi bliver mindst 3 i kommunalbestyrelsen, og til sidst kommer der et folketingsvalg, hvor vi en gang for alle skal af med den borgerlige regering og dens sorte støtteparti., så vi igen kan få et Danmark, vi kan være bekendt, med ligeløn, lige muligheder for uddannelse, og ikke mindst velfærd for alle. Der er nok at kæmpe for.

Fortsat god 1.maj