Et flertal er på vej til at lukke to forkerte skoler

SF Hvidovre er modstander af at nedlægge Enghøjskolen og Sønderkærskolen som Socialdemokraterne og de borgerlige er blevet enige om at lukke.

For SF ville en eventuel skolelukning kun handle om én skole for at sikre bæredygtige, tosporede skoler.

SF finder det helt forkert at lukke Enghøjskolen i Avedøre Stationsby. SF kan ikke se en stationsby, der udgør mere end 10% af beboerne i Hvidovre, uden en skole. Enghøjskolen har siden sin start løftet en vigtig integrationsopgave. I stedet for at lukke Enghøjskolen burde vi vende tilbage til at Enghøjskolens distrikt indeholdt en blandet beboersammensætning med villakvarterer.

SF ser i Sønderkærskolen tegningen til den første reelle profilskole i Hvidovre med vægtning på det kreative via samarbejdet med musikskolen og billedskolen. Som kreativ profilskole ville Sønderkærskolen kunne tiltrække elever fra hele Hvidovre og de nærmeste nabokommuner.

SF afventer nu PCB-rapporten på skoleområdet, hvorefter SF vil fremsende et høringssvar. SF vil indtil der er truffet en endelig beslutning i kommunalbestyrelsen gøre alt, hvad vi kan for at undgå lukningen af de to skoler.

Høringsmaterialet til den skolestruktur Socialdemokraterne er blevet enige med de borgerlige om indeholder problemer såsom krydsning af Avedøre Havnevej for skolebørnene. Dermed ser deres forslag til skolestruktur ikke ud til at løse problemet med farlige trafikveje. Samtidig er det vanskeligt at se hvordan Engstrandskolen skulle blive stabilt to-sporet med under 40 elever pr. årgang.

Uanset hvilken beslutning kommunalbestyrelsen ender med at træffe om skolestrukturen, så vil SF arbejde for at mindske generne for skolebørn og forældre.

Udgivet i Folkeskoler, Pressemeddelelser
En kommentar til “Et flertal er på vej til at lukke to forkerte skoler
  1. Steen Ørskov siger:

    Det er meget godt, SF, men jeg synes i skylder at give jeres bud på, hvilken skole vi SÅ skal lukke. I er jo enige i, at der er for mange skoler, og formanden for skoleudvalget er Niels Ulsing(SF). Så i skulle være rigtig godt inde i stoffet – godt nok til at give offentligheden JERES bud på denne svære sag. Det er væsentligt for borgerne at vide, hvilken løsning vi kan vente, hvis SF får sin vilje.

  2. Ebbe Lyngsie Pedersen siger:

    Jeg er helt enig i fejlen i at lukke to skoler, men det ville klæde partiet at melde klart ud, hvilken skole som SF ønsker at lukke i stedet for. Det er for nemt at gemme sig bag de andre partiers beslutning, meld ud…hvad vil I…..

  3. Niels Ulsing Niels Ulsing siger:

    Hej Ebbe

    SF har faktisk flere gange meldt klart ud.

    Efter en nøje gennemgang af alle 11 skoler, hvor vi så på alle væsentlige forhold såsom skoledistrikterne, farlig skoleveje, indeklima, klasseværelsernes størrelse, bygningernes tilstand mv. foreslog vi,at se på Avedøre skole. Vi var imidlertid åbne for at se på de andre mellemstore skoler som Dansborg og Gungehus, hvis det kunne samle bredt flertal, og vi kunne komme igennem med kun at lukke en skole. Da vi blev hægtet af forhandlingerne, så vi ingen grund til at sætte navn på en bestemt skole, og blev mere og mere overbevist om at vi burde finde andre løsninger end at lukke skoler.

  4. Ebbe Lyngsie Pedersen siger:

    Hej Niels

    Jeg takker for svaret, og må erkende at jeg ikke har været ordentlig vågen. Jeg bøjer mig og anerkender et godt og velargumenteret svar.
    :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.