Snakkede om fremtidens Hvidovre

I den foregående weekend tog SF-Hvidovre på politisk weekend på kommunes koloni i Vig. Det blev til en masse politisk snak om det kommende budget, ønsker for Hvidovre nu og i fremtiden og selvfølgelig hyggeligt samvær. For os i SF er det vigtig at inddrage vores medlemmer i den politiske linje vi ønsker for fremtidens Hvidovre, og netop derfor valgte vi at tage en weekend ud af kalenderen, så vi sammen kunne få vendt og diskuteret, hvad vi ønsker for Hvidovre by og dens borgere. For hvem kender vores by bedre end vores medlemmer? At lægge budget for kommunen er en vanskelig sag, men med forskellige kompetencer og åben dialog fik vi alle indblik i det, og fik prioriteret de ting, som vi syntes er vigtige, så vores medlemmer i kommunalbestyrelsen kan tage det med i den videre forhandling om budgettet. Endvidere var det også essentielt, at vi fik snakket om fremtiden for Hvidovre, hvad vil SF i Hvidovre og hvor vil vi hen? Dette er blot et udkast af vores fremtids tanker:

Et grønnere Hvidovre, der holder fokus på den grønne energi og miljøtiltag, ligesom i vores ESCO projekt og energirenoverings tiltag. Et Hvidovre hvor vi støtter op om et kvalitetsløft for vores skolebørn og forsætter med vores to-lærer ordning og et Hvidovre hvor der er grønne områder og en strand vi kan bade fra.

Vi vil sige en tak til personalet på kolonien, som gav os den bedste service og forplejning, og vi kan kun opfordre andre til at benytte sig at det tilbud der ligger i, at man kan leje dette skønne sted igennem kommunen. Også en stor tak til de medlemmer som deltog.

Vi er altid åbne for input fra borgere, både fra dem som i forvejen sympatiserer med SFs tanker og visioner men også fra nye, som måske er nysgerrige efter at finde ud af hvad SF er for et parti og hvordan man kan få indflydelse på sin egen kommune gennem politisk aktivitet.

Marie-Louise Jørgensen

Jeg arbejder til dagligt i et jobcenter, hvor jeg møder alle slags mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har haft udfordringer og derfor for hjælp i forhold til beskæftigelse. Derudover underviser jeg kvinder med anden etnisk baggrund i det danske arbejdsmarked. Mit hjerte banker primært for integration. For mig er det vigtig, at alle føler sig velkomne og at vi gør en fælles indsats for at lære hinanden at kende på tværs af forskellige kulturer. Dette tror jeg kan forstærke Hvidovre som by og skabe et samfund, hvor vi i fællesskab kan drage nytte af vores forskelligheder. Jeg mener at vi skaber den bedste integration ved at sørge for, at så mange som muligt kommer ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, at vi undgår ghettoer, og derved heller ikke får skoler, hvor tosprogsprocenten er for høj. Jeg ønsker, at vi sammen skal sætte en grøn dagsorden her i Hvidovre, med satsning inden for økologi, energirenovering samt genanvendelse, det er vigtigt for vores fremtid og ikke mindst de næste generationer. Derfor jeg gerne arbejde for et grønnere Hvidovre, med en stærk miljø-profil. Jeg ønsker forsat, at vi skal have folkeskoler, hvor der er plads til alle elever og hvor der er ressourcer til både de elever, som har svært ved skolen, men også de elever, som skal udfordres lidt mere.

Udgivet i Borgerinddragelse, Læserbreve

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.