Kan det blive bedre?

Stine Roldgaard

Stine Roldgaard

Forestil dig at være inde i en krop, som ikke bevæger sig, som du vil. Forestil dig, at du har ondt, men du kan ikke formulere med ord, hvor smerten kommer fra. Forestil dig, at du er voksen og stadig har brug for hjælp, hver gang du har tisset eller haft afføring. Forestil dig, at du egentlig godt ved, at du ikke har de samme muligheder som dine søskende og jævnaldrende, men selvfølgelig alligevel har drømme og ønsker for dit liv. Handikaps har rigtig mange ansigter. Nogle er meget tydelige og andre helt usynlige. Ens for alle er, at vi gerne vil accepteres og respekteres for dem vi er og leve et godt liv sammen med dem vi holder af.

Vi har som mennesker en drift i os, som stræber efter at kunne klare sig selv, og hvis vi ikke kan, så har vi brug for forståelse og omsorg. Ikke mistillid og økonomiske sanktioner. Selvfølgelig har Hvidovre kommune ikke uanede ressourcer, men nogle udgifter er så indlysende og selvfølgelige, at vi fra SF ikke kan se fornuften i at diskutere dem, men det er der åbenbart andre der kan? I SF har vi altid øje for de svage borgere, som ikke kan råbe op for sig selv. Vi ved, at der er mange mennesker involveret, når en borger har behov for økonomisk hjælp. De sidste fire år har vi ikke haft mandater nok til at give det aftryk på kommunens handikappolitik, som vi kunne ønske.

Vil du hjælpe os med at hjælpe dig, så stem SF til kommunalvalget og regionsvalget og kontakt os gerne personligt, hvis du har noget på hjerte.

Stine Roldgaard

Som aktiv SF'er vil jeg særligt arbejde for et rart og fremtidssikret Hvidovre for børnefamilierne. Større forståelse for forskelligheder på tværs af etnicitet og religion, vi skal starte et sted, gerne med børnene. Cykelstier og gode parkeringsmuligheder for Hvidovres cyklister. Skolemad for alle – gerne vegetarisk, da det er nemmere, billigere og mest bæredygtigt for kommunen, naturlegeplads ved stranden – også for voksne motionister. Oprettelse af solceller, regnvandsanlæg og andre miljøvenlige tiltag på kommunens bygninger og gerne støtte til de boligejere, der vil være miljøvenlige Der er plads til flere SF medlemmer i Hvidovre. Jeg har stor respekt for jordens og menneskers ressourcer, og husker daglig, at ressourcer ikke behøver at være lig med materielle goder. Mærkesager: Børns vilkår, sikre hjemmefødsler og gode forhold for barslende, miljø på alle plan, dyrevelfærd, sund mad for alle der vil, skolemad så alle børn får mindst ét sundt og nærende måltid i samvær med andre, bybier, gode forhold for cyklister i Dk, ligestilling (men ikke på bekostning af de små børns trivsel), hjælp til de familier, der vil sløjfe brændeovne – de forurener for meget og vi har andre muligheder, der er mere miljøvenlige. Genbrug og bytte i stedet for udsmid og køb nyt i en uendelighed. Urban farming – også gerne i det små. Stop madspild – hold feks. høns ! CV: Stine Roldgaard født i 1972 Gift med Bent, mor til 5 fra 0-16 år Uddannet sygeplejerske i 1999 Har arbejdet på Rigshospitalet og Frederiksberg hospital inden for svangre og barselsspecialet Ansat på HVH som sygeplejerske og ammekonsulent Forældre og fødsel ammerådgiver Forfatter og medforfatter til ”Bogen om Hjemmefødsel” ”Alt om amning”, ”Kvinde kend din krop 2013”. Mor til fem aktive unger og direktør for en halv zoo i baghaven, som også fungerer som forsøgsstation for urban farming med højbede, drivhus, kompost og hønsehold.

Udgivet i Handicap, KV17, Læserbreve, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Seneste nyt
SF Hvidovre i pressen
  • Stopfyldte klasselokaler er en faglig stopklods
    Hvidovre Avis 14. november 2017
    I fredags havde SF Hvidovre besøg af Jacob Mark, der udover at være gruppeformand hos SF på Christiansborg blandt andet også er Børne-, Uddannelse- og Undervisningsordfører. Han deltog med budskabet om maksimalt 24 elever i klasserne i uddelingen af flyers og skolekridt og budskabet foran Risbjergskolen.
  • Politisk enighed om at speede processen op
    Hvidovre Avis 7. november 2017
    på sagen igen Kommunalbestyrelsen besluttede på sit seneste møde, at lade sagen om de nye kommende omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion gå tilbage til fornyede udvalgsdrøftelser. Niels Ulsing (SF) betegnede det som en ”kedelig” sag: - Sagen har været alt for længe undervejs, men vi kan ikke gøre andet end at forkaste licitationsresultatet. Jeg håber, at vi kan finde en løsning snarest.