SF vil hjælpe elever i megaklasser

Sara Benzon

Sara Benzon

I syv klasser i Hvidovre er der hele 29 eller 30 elever, og i mange flere er der mere end 26.

Det vækker bekymring hos SF, fordi det høje elevtal øger risikoen for dårlig trivsel hos børnene, blandt andet på grund af forringet indeklima, støj og uro og fordi der bliver for lidt tid til at dække det enkelte barns behov.

I budgettet for 2018, som blev vedtaget af Socialdemokratiet, DF, og Konservative, blev det besluttet, at der skulle fokus på området.

SF havde allerede afsat penge til området i vores budgetforslag, men desværre var der ikke flertal for forslaget i efteråret 2017.

SF håber, at der i den nye kommunalbestyrelse vil være flertal for forslaget. Vi er bekymrede for, at fokus ikke er nok og frygter, at den enkelte elev ikke kommer til at mærke en forskel.

Derfor foreslår vi på denne uges kommunalbestyrelsesmøde, at der også afsættes to millioner til konkrete handlinger. Det kunne f.eks. være ekstra voksne i de ramte klasser.

På længere sigt skal der udarbejdes en plan for, hvordan vi i fremtiden sikrer, at der max er 24 elever i klasserne, for Hvidovre er børnenes og familiernes by og vi skal som politikere tage ansvar for, at de trives og at alle børn bliver så dygtige som de kan. Vi skal sikre, at der er gode forhold på skolerne og at der er tid til alle børn. Det kan vi blandt andet gøre ved at oprette flere klasser på nogle skoler og ved styrke de skoler, som ikke er så efterspurgte som andre.

Men lige nu handler det i første omgang om de børn, som akut er ramt af situationen, nemlig dem, der allerede går i de såkaldte megaklasser og dem, der med stor risiko kommer til det efter sommerferien.

Derfor håber vi i SF, at vi kan samle et flertal i kommunalbestyrelsen for at hjælpe her og nu.

Udgivet i Børn & unge, Folkeskole, Folkeskoler, Forslag, Læserbreve

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Seneste nyt
SF Hvidovre i pressen
  • Vrede forældre starter underskriftindsamling mod besparelser
    Lorry 8. oktober 2018
    Den 27. september indgik Socialdemokratiet, DF, SF og Hvidovrelisten en budgetaftale for 2019 - 2022, hvor det er aftalt, at der skal spares 30 millioner kroner på børne og uddannelsesområdet over de næste fire år. I alt skal Hvidovre Kommune ifølge budgetaftalen spare 95 millioner kr. de næste fire år. Her er næsten en tredjedel på børne og uddannelsesområdet. Og forældrene følger sig svigtet af kommunen. - Jeg vil gerne have, at politikerne er opmærksomme på de mange bekymrede borgere. Jeg håber, at de finder penge til at lade være med at spare så meget på skolerne. Fordi uddannelse er ret vigtigt, siger Bent Roldgaard.
  • Bred aftale om det kommunale budget
    Hvidovre Avis 2. oktober 2018
    Torsdag aften indgik Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Hvidovrelisten 4-årigt budgetforlig. Der er fokus på børn, unge, ældre, udvikling af Hvidovres boligområder og miljø i den aftale, som de fire parter nu har indgået. Udenfor forliget står Venstre, Konservative og Enhedslisten. For SF har børn og ældre været vigtige pejlemærker, og målet har derfor været “at vi har fået fjernet mange nedskæringer på disse områder”. - Under de vanskelige vilkår er vi i SF glade for, at vi rammer “det sorte nul” på bundlinjen. Det betyder, at vi ikke skærer mere ned, end at der er skabt balance. Det er vigtigt for SF, at vi ikke fylder kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger. SF er tilfreds med en 4-årig aftale, der giver størst mulig stabilitet, tryghed og sikkerhed om den nære velfærd. Det skal være slut med budget-chokterapi for borgere og medarbejdere, siger gruppeformand for SF Anders Wolf Andresen.