Ro på!

Pernille Blom Hermansen

Pernille Blom Hermansen

Alt for mange mennesker kæmper med stress, og det er ikke svært at se hvorfor. Børn har mindre tid til at være børn. Unge skal både vælge og færdiggøre deres uddannelse hurtigere. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Familier kan have svært ved at få arbejdet og familielivet til at hænge sammen.

Derfor arbejder SF for en “ro på”-reform, der blandt andet indeholder en national handlingsplan mod stress, et løft af Arbejdstilsynet og en børnemiljølov.

Mens vi venter på Folketinget, er der heldigvis også noget, vi kan gøre lokalt i kommunen. SF har i kommunalbestyrelsen tidligere foreslået at give kommunale ansatte mulighed for fleksibel arbejdstid, så man fra år til år kan skrue lidt op eller ned på sine arbejdstimer. Vi arbejder stadig for gratis psykologhjælp til psykisk sårbare unge, som har været en stor succes i andre kommuner og sågar vist sig at spare mere, end det koster. Derudover arbejder vi også for, at ledige borgere får tilknyttet en fast sagsbehandler. Borgerne skal ikke opleve, at de bliver kastet fra den ene sagsbehandler til den anden. Det skaber hverken tryghed eller tillid til systemet.

Antallet af stressramte skal bringes ned. Det er ikke bare et individuelt problem.

Udgivet i Arbejdsmarked, Børn & unge, Læserbreve, Sundhed, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • 1. maj fejret med taler, sange og underholdning
    Hvidovre Avis 8. maj 2018
    Traditionen tro fejrede partierne på venstrefløjen den internationale kampdag i Hvidovre 1. maj. I den nordlige ende af Hvidovre fejrede SF kamp-dagen på Rytterskolen ved Hvidovre Torv. Her holdt to af SF’s medlemmer af kommunalbestyrelsen, Anders Wolf-Andresen og Sara Benzon, taler for de fremmødte.
  • Rettidig omhu ønskes
    Lorry 24. marts 2018
    - I SF vil vi gerne have der bliver vist lidt rettidig omhu, og får det her forslag vedtaget, inden vi rammer en evt. lockout. Vi forstår ikke socialdemokraterne stemmer imod, hvis de faktisk synes det er et godt forslag, fortæller SF's Anders Wolf Andresen.