Tryghed om den nære velfærd

Fælles om fremtiden

Fælles om fremtiden

SF er med i årets budgetaftale, og selvom besparelser desværre ikke kunne undgås, har vi fået fjernet eller reduceret nogle af de værste nedskæringer på specielt børn og ældre.

Vi har kæmpet hårdt for den nære velfærd og er lykkedes med næsten at halvere besparelserne fra omkring 100 mio. kr. til ca. 55 mio. kr.

Kommunen har simpelthen ikke indtægter nok til de udgifter vi har. Det var ikke nogen rar situation at stå i forud for budgetlægningen.

Det er vigtigt for SF at vi ikke skærer mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke fylde kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger, og det er her SF’s tre mandater i kommunalbestyrelsen har gjort en forskel! Sparekniven ville utvivlsomt have skåret alt for dybt, hvis borgmesteren skulle have fundet sit flertal andre steder.

Det bedste af en møgsituation

Vi ville egentlig gerne have hævet skatten lidt i stedet for at skulle spare så meget. Desværre forhindrede den højreorienterede regering den mulighed ved at melde ud, at den ville tage alle de penge, der kom ind på at hæve skatten.

I SF mener vi, at vi har fået det bedste ud af en møgsituation. Vi har kun skåret det, der lige var nødvendigt, for at genoprette balancen i vores fælles kommunekasse, og under de vanskelige vilkår er vi i SF tilfredse med, at vi rammer “det sorte nul” på bundlinjen.

SF er også tilfreds med, at budgetaftalen er 4-årig. Det giver størst mulig stabilitet, tryghed og sikkerhed om den nære velfærd. Det skal være slut med budget-chokterapi for borgere og medarbejdere. Hvis der kommer flere penge i kassen end vi har regnet med de næste år, så vil vi i SF arbejde for at få fjernet flere af besparelserne.

Der er dog også en række gode tiltag i aftalen: Kommunen skal arbejde med gratis psykologhjælp til unge, bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær på ældreområdet, færre vikarer i skolerne, helhedsplan for havnen samt en grøn pulje til institutioner og borgergrupper. Endelig er det vigtigt, at vi har aftalt, at finansiere den nye “Kulturgård” i bymidten af vores hjemfaldsmidler i kommunekassen, så vi ikke skal skære på børn og ældre for at få bygget den.

SF er ærgerlige over, at det ikke har været muligt at undgå specielt besparelserne på børn og ældre samt handicapområdet og forenings- og idrætsområdet. Der er i virkeligheden på disse områder behov for flere ressourcer, end de har i dag, men vi kan ikke bruge flere penge end vi har. Vi kommer til at holde skarpt øje med, hvordan det kommer til at gå fremover, og med hver en krone ekstra, der måtte vise sig, vil vi kæmpe for at fjerne besparelser på disse områder.

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Økonomi, Ældrepleje, Børn & unge, Budget, Byudvikling, Folkeskoler, Læserbreve, Pressemeddelelser, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Seneste nyt
SF Hvidovre i pressen
  • Vrede forældre starter underskriftindsamling mod besparelser
    Lorry 8. oktober 2018
    Den 27. september indgik Socialdemokratiet, DF, SF og Hvidovrelisten en budgetaftale for 2019 - 2022, hvor det er aftalt, at der skal spares 30 millioner kroner på børne og uddannelsesområdet over de næste fire år. I alt skal Hvidovre Kommune ifølge budgetaftalen spare 95 millioner kr. de næste fire år. Her er næsten en tredjedel på børne og uddannelsesområdet. Og forældrene følger sig svigtet af kommunen. - Jeg vil gerne have, at politikerne er opmærksomme på de mange bekymrede borgere. Jeg håber, at de finder penge til at lade være med at spare så meget på skolerne. Fordi uddannelse er ret vigtigt, siger Bent Roldgaard.
  • Bred aftale om det kommunale budget
    Hvidovre Avis 2. oktober 2018
    Torsdag aften indgik Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Hvidovrelisten 4-årigt budgetforlig. Der er fokus på børn, unge, ældre, udvikling af Hvidovres boligområder og miljø i den aftale, som de fire parter nu har indgået. Udenfor forliget står Venstre, Konservative og Enhedslisten. For SF har børn og ældre været vigtige pejlemærker, og målet har derfor været “at vi har fået fjernet mange nedskæringer på disse områder”. - Under de vanskelige vilkår er vi i SF glade for, at vi rammer “det sorte nul” på bundlinjen. Det betyder, at vi ikke skærer mere ned, end at der er skabt balance. Det er vigtigt for SF, at vi ikke fylder kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger. SF er tilfreds med en 4-årig aftale, der giver størst mulig stabilitet, tryghed og sikkerhed om den nære velfærd. Det skal være slut med budget-chokterapi for borgere og medarbejdere, siger gruppeformand for SF Anders Wolf Andresen.