Selv pædagoger har kun to hænder

Sara Benzon

Sara Benzon

SF har forgæves forsøgt at få vedtaget en normeringslov på småbørnsområdet, men det ville regeringen og socialdemokratiet på Christiansborg desværre ikke stemme for. De mener, at det er et kommunalt ansvar og derfor kommunerne, der alene skal finde pengene til det. Men de fleste kommuner har ikke råd og derfor er det en vigtig sag for SF både på Christiansborg og i Hvidovre, at sikre, at vores børn har et minimum af voksne omkring sig.

Derfor blev vi glade og forhåbningsfulde, da vi lørdags deltog ved demonstration #HvorErDerEnVoksen foran Hvidovre Rådhus. For jo flere der bakker op om budskabet, jo større mulighed er der for, at de andre partier også kan se, at det er nødvendigt med flere voksne i vuggestuerne og børnehaverne. Det var rørende, at se så mange forældre, der hyldede pædagogerne i deres børns institutioner, samtidigt med, at det stod meget fast på kravet om minimumsnormeringer, så pædagogerne også kan holde til arbejdet og give børnene tryghed i institutionerne.

Al forskning viser, at barnets første år er de vigtigste, og får betydning for barnets fortsatte udvikling, trivsel og muligheder videre i livet.

Marie-Louise Jørgensen

Marie-Louise Jørgensen

Det er i vuggestue- og børnehavealderen, at vi udvikler vores sociale og adfærdsmæssige kompetencer. Vigtige byggesten som er altafgørende for fremtiden. Vi skal give vores børn de bedste muligheder for at kunne udvikle sig optimalt. Men det er nødvendigt, at de ansatte har tid nok til det pædagogiske arbejde med børnene og det er vigtig, at der altid er tid nok til at trøste, skifte ble og lege med børnene. Det er der ikke nu og det skal vi lave om på.

BUPL har foretaget en undersøgelse blandt 8823 pædagoger, som viser, at 75 procent har svært ved at give den nødvendige støtte til udsatte og sårbare børn. Det skyldes ifølge pædagogerne de dårlige normeringer. Det er ikke godt nok, og hvis vi allerede taber nogle børn i vuggestuen, kan det få store konsekvenser for fremtiden. Vi har stor respekt for de ansatte ude i vores vuggestuer og børnehaver, for de gør, hvad de kan under de givne omstændigheder og vilkår.

I SF er vi enige med BUPL i, at der altid skal være en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn!

SF Hvidovre var med til at vedtage kommunens budget for 2019, som ikke gjorde situationen i Hvidovres institutioner bedre – desværre tværtimod. Det var svært at stemme for, men kommunen har i flere år været nødt til at spare, på trods af fremgang i Danmarks økonomi og der er ikke flere lavthængende frugter, der er ikke flere steder at spare, hvor det ikke gør ondt. Derfor er det afgørende, at forslaget om minimumsnormeringer vedtages på Christiansborg, for så følger der penge med. Penge, der sikrer voksne nok til vores børn.

Udgivet i Børn & unge, Budget, Læserbreve, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Integrationsrådet vil gerne høres
    Hvidovre Avis 15. april 2019
    Hvis integrationsrådet høres, vil det også blive taget mere seriøst af kommunalbestyrelsen. Det mener medlemmerne af Integrationsrådet, der derfor nu har bedt om at få opdateret rådets forretningsorden med blandt andet den forandring, at rådet fremadrettet skal være høringsberettiget.
  • SF’s blinde øje!
    Hvidovre Avis 26. marts 2019
    “Jeg medgiver gerne at kommunikationen til foreningerne kunne have været bedre, men det må vi gøre noget ved fremadrettet”. Sådan skrev SF’eren Anders Wolf Andresen i avisen, som er det første af Bymidteudvalgets menige medlemmer, som har trukket hovedet ud af busken og med åben pande svarer på den massive kritik af udvalgets metoder i Risbjerggårdsagen.