Socialt frikort – en hjælpende hånd til ledige

Marie-Louise Jørgensen

Marie-Louise Jørgensen

Det går rigtigt godt i Hvidovre, når vi ser på vores ledighedstal. Vi har den laveste ledighed på Vestegnen – tillykke til os.

Men der er desværre også en gruppe af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet grundet forskellige udfordringer, fx sygdom og misbrug. Til dagligt arbejder jeg i et jobcenter, og det er bestemt ikke min opfattelse, af denne gruppe af mennesker ikke vil ind på arbejdsmarkedet. De har nogle barrierer, som gør det svært for dem at varetage et almindeligt arbejde.

Når man som kommunalpolitiker gerne vil igangsætte initiativer, som hjælper denne målgruppe, oplever jeg at det er svært. Det skyldes at beskæftigelsesloven er styret fra Christiansborg og ikke lagt ud til det kommunale selvstyre. Derfor er jeg glad for, at Hvidovre Kommune er i gang med at implementere og arbejde med det sociale frikort. Frikortet giver borgerne mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår, når de får ordinært og ustøttet arbejde. Lønnen trækkes ikke fra forsørgelsesydelsen eller andre indkomstafhængige ydelser, fx boligsikring.

Formålet med det sociale frikort er at give de mest udsatte borgere i Hvidovre bedre muligheder for at deltage i fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen ved at komme i arbejde. Hvis det skal realiseres, skal vi have virksomhederne med, og opfordre dem til at tage et socialt ansvar ved at ansatte borgerne. Borgeren og virksomheden bestemmer selv, hvor mange timer der skal arbejdes. Med det sociale frikort kan vi få skabt småjobs og få en gruppe af borgere langsomt tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg vil opfordre virksomhederne i Hvidovre Kommune til at gøre det sociale frikort til en succes og hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Marie-Louise Jørgensen

Jeg arbejder til dagligt i et jobcenter, hvor jeg møder alle slags mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har haft udfordringer og derfor for hjælp i forhold til beskæftigelse. Derudover underviser jeg kvinder med anden etnisk baggrund i det danske arbejdsmarked. Mit hjerte banker primært for integration. For mig er det vigtig, at alle føler sig velkomne og at vi gør en fælles indsats for at lære hinanden at kende på tværs af forskellige kulturer. Dette tror jeg kan forstærke Hvidovre som by og skabe et samfund, hvor vi i fællesskab kan drage nytte af vores forskelligheder. Jeg mener at vi skaber den bedste integration ved at sørge for, at så mange som muligt kommer ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, at vi undgår ghettoer, og derved heller ikke får skoler, hvor tosprogsprocenten er for høj. Jeg ønsker, at vi sammen skal sætte en grøn dagsorden her i Hvidovre, med satsning inden for økologi, energirenovering samt genanvendelse, det er vigtigt for vores fremtid og ikke mindst de næste generationer. Derfor jeg gerne arbejde for et grønnere Hvidovre, med en stærk miljø-profil. Jeg ønsker forsat, at vi skal have folkeskoler, hvor der er plads til alle elever og hvor der er ressourcer til både de elever, som har svært ved skolen, men også de elever, som skal udfordres lidt mere.

Udgivet i Arbejdsmarked, Erhverv, Læserbreve, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Holger K. Nielsen stopper: Fik et flot farvel
    Vestegnen 20. maj 2019
    Omkring 400 mennesker var samlet søndag i Hedehuset for at se Holger K. Nielsen takke af, og hans efterfølger, Serdal Benli, overrakte ham et fuglehus og en bog om fugle med ordene: - Kære Holger. Tusind tak, for at du har tjent demokratiets i 34 år. Du spurgte mig engang, hvad du ville kunne få tiden til at gå med, når du en dag ikke stillede op igen. Her er i hvert fald et forslag, til at nyde naturen og dens rigdom, sagde Serdal Benli med et smil.
  • Fremtidens fødevarer?
    Hvidovre Avis 14. maj 2019
    SF Region Hovedstaden og Folketingskandidat Marianne Bigum inviterer til en debataften på torsdag den 16. maj omkring fremtidens fødevarer. Hvad skal vi spise i fremtiden når vi vil tage hensyn til klima og miljø? Og hvordan kan vi lave vores fødevarekultur- og vaner om?