Blog-arkiv

Støj- og klimavenlig asfalt er vejen frem!

Serdal Benli

Regeringens luft- og klimaudspil er ikke kun varm luft – der er også gode og relevante elementer. Et af dem er et forslag om gradvist – men alt for langsomt – at udskifte asfalt på statens veje med en ny støj-og klimavenlig type.

Den nye type asfalt reducerer bl.a. rullemodstanden for køretøjerne, og sørger derfor både for mindre støj, bedre økonomi og reduceret CO2-udledning, vel nærmest vejenes svar på et Kinder-æg.

Udgivet i Bæredygtighed, Klima, Læserbreve, Miljø, Støj, Trafik

Dit tøj sviner!

Tøjbyttere

Vidste du, at vores tøjforbrug er én af vores store klima- og miljøsyndere?

Vi er gode til at sende vores aflagte tøj til genbrug, faktisk kommer 44% videre. Der ryger dog også stadig tøj i skraldespanden, som ellers kunne have været blevet genbrugt – og så har du helt sikkert også noget tøj liggende derhjemme, som du egentlig er holdt op med at bruge, og som i stedet kunne bruges af andre.

I søndags var SF Hvidovre værter for et meget velbesøgt tøjbyttearrangement i Lille Friheden. Gennem et par måneder har Stine Roldgaard forberedt et brag af en festlig dag og med et godt bidrag fra SF i Region Hovedstaden var det muligt at forkæle alle gæster med kaffe, te og hjemmelavede isvafler, flødeboller og romkugler fra den lokale bager Claes.

Udgivet i Økologi, Bæredygtighed, Begivenheder, Genbrug, Miljø

Et budget for fremtiden

Sammen om fremtiden

SF Hvidovre har indgået budgetaftale for de kommende år med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Hvidovrelisten.

Det er en budgetaftale med tidsler, men uden torne, en aftale der rækker ind i fremtiden og skaber balance i økonomien, på trods af de stramme rammer fra den sorte regering.

For SF har børn og ældre været vigtige pejlemærker, og målet har derfor været at fjerne mange nedskæringer på disse områder.

– Under de vanskelige vilkår er vi i SF glade for, at vi rammer “det sorte nul” på bundlinjen. Det betyder, at vi ikke skærer mere ned, end at der er skabt balance, siger gruppeformand for SF, Anders Wolf Andresen.

Niels Ulsing fortsætter: SF har kæmpet hårdt for den nære velfærd og er lykkedes med næsten at halvere besparelserne fra omkring 100 mio. kr. til ca. 55 mio. kr.

– Hver eneste krone, der skal spares på vores børn og unge gør ondt på mig og der findes ikke gode besparelser, siger Sara Benzon.

Udgivet i Økonomi, Ældre, Bæredygtighed, Børn & unge, Budget, Byudvikling, Folkeskoler

Vi skal turde drømme og skabe

Marie-Louise Jørgensen

Hvidovre har rent faktisk en havn, vidste du det? Når jeg stiller mine bekendte, som ikke bor i Hvidovre det spørgsmål, er svaret som regel nej. Men det har vi, så skal vi ikke lave noget spændende, så det ikke kun er de mennesker, der allerede i dag benytter havnen, som ved det?

I SF har vi i lang tid haft visioner og drømme, også for vores havn; en havn som vi synes er lidt kedelig og slidt som den er nu. I 2009 fik Hvidovre kommune udarbejdet en helhedsplan for Hvidovre Havn, men tiden har stået stille siden da, for der er ikke rigtig sket noget. Derfor var det også med stor opbakning fra SF, at de konservative ved sidste kommunalbestyrelsesmøde bragte havnen i spil. For vi skal gøre noget ved det område, og vi kan lige så godt begynde i dag.

Fornyelse ved havnen vil trække flere til, hvilket både kan give en økonomisk gevinst for de erhvervsdrivende, flere medlemmer i foreningerne og en mulighed for at komme ud i den friske natur og få nye oplevelser.

Udgivet i Badestrand, Bæredygtighed, Byudvikling, Havnen, Klima, Læserbreve, Miljø, Natur

Vælg rent vand

Peter Westermann

Som medlem af Region Hovedstadens Miljø- og Klimaudvalg er en af mine vigtigste opgaver at sikre rent drikkevand fra grunden. Det er der heldigvis også andre, der arbejder for. Og du kan være med til at vælge dem.

Vores vandsektor er nemlig demokratisk. Og nu kan du frem til 3. april stemme på forbrugerrepræsentanter til HOFOR (Hovedstadens Forsyning). Du skal bare bo i en af kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.

De tre vigtigste emner, hvis du spørger mig, er:

Sikring af rent drikkevand, særligt imod miljøgifte

Klimatilpasning, så vi kan håndtere skybrud

Bevarelse af forsyningen på fællesskabets hænder – dvs. imod privatisering.

De temaer, der ikke bør afgøre valget, er billigere vandpris (vi betaler alt inklusive fire øre literen. Det er ikke meget!) og højere vandtryk (det er nærmest ikke et problem: Ud af 1,5 mio. forbrugere har der vist været 2(!) klager inden for den sidste periode, og her lå problemet efter sigende endda hos forbrugerne, så lad os bruge kræfter på de andre, vigtigere emner).

Udgivet i Bæredygtighed, Demokrati, Klima, Læserbreve, Miljø, Regionen, vand

Kun fire etager på Kvickly-grunden

Anders Wolf Andresen

Jeg og SF er skeptisk overfor højden på det foreslåede byggeri på otte etager på Kvickly-grunden ved Hvidovrevej. Ligesom flere høringssvar og debatindlæg her i avisen, så mener vi i SF at otte etager er for voldsomt og vil have uheldig indvirkning på naboerne.

Det er ikke fordi vi i SF er i mod at der bliver bygget nyt i Hvidovre. Vi kan godt bruge flere og nye boliger til eksempelvis ældre, som vi talte meget om i kommunalvalgkampen.

Men når der skal bygges i Hvidovre, så skal der bygges bæredygtigt, både forstået som grønt og miljøvenligt, men også forstået på den måde, at nybyggeri skal respektere nuværende borgere, deres boliger og give noget ekstra værdi til vores by. I den konkrete sag med byggeriet på Kvickly-grunden, så mener vi i SF at det bæredygtige princip betyder at byggeriet højst vil kunne blive på fire etager.

Udgivet i Bæredygtighed, Bolig, Byudvikling, Læserbreve

Mere bynatur i Hvidovre

Bent Roldgaard

Noget af det bedste ved Hvidovre er at vi er en grøn forstad. Men vi skal være grønnere. Derfor foreslår vi i SF, at vi arbejder med at få mere bynatur. Det kan være grønne trafik-”chikaner”, blomsterkummer og vejtræer i stedet for bump. Det kan være grønne nyttehaver til børn og andre med grønne fingre samt mere beplantning generelt og naturlegepladser. Helt konkret betyder det også at vejheller i stedet for at være fliser og sten kunne være græs, buske og træer. Et godt eksempel på dette i vores egen kommune er Kløverprisvej ved Rebæk Sø mod Avedøre Havnevej

I det hele taget handler det også om at beskytte de grønne pletter og parker vi har, og se om vi kan få gjort de steder hvor vi har meget asfalt og sten mere grønne. Det betyder at de grønne områder vi har tilbage, skal bevares grønne. Vi skal værne om vores grønne åndehuller i byen, og prøve at skabe flere små grønne pletter.

Udgivet i Økologi, Bæredygtighed, Byudvikling, Klima, KV17, Læserbreve, Miljø, Natur

Slut med mikroplast i Hvidovre

Sara Benzon

Hvidovre kommune blev i sidste uge lidt grønnere. Det skete da det lykkedes SF at få en ændring i den kommunale indkøbsaftale. Ændringen betyder, at der fra nu af skal arbejdes aktivt med at begrænse brugen af produkter, der indeholder mikroplast og på sigt skal det stoppes helt.

Vi er i SF derfor rigtig glade for, at et flertal i kommunalbestyrelsen tog ansvar, så vi sammen kan sikre et grønnere og sundere miljø både lokalt og globalt.

Udgivet i Bæredygtighed, Læserbreve, Miljø
SF Hvidovre i pressen
  • SF på gaden for børnene
    Hvidovre Avis 27. november 2018
    I torsdags var SF’ere over hele landet på gaden med en opfordring til at slippe børnene løs: Kontanthjælpsloftet har iflg. AE gjort, at omkring 50.000 børn i Danmark lever i fattigdom, hvilket svarer til omkring 1.000 børn i Hvidovre alene. SF’erne stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, i et land hvor det "går rigtig godt"? I Hvidovre var der morgenuddeling på Friheden Station med bl.a. folketingskandidat Serdal Benli, og Hvidovres lokale politikere og eftermiddagsuddeling på Hvidovre Station.
  • Nu kan Hvidovres borgere stille borgerforslag
    Hvidovre Avis 27. november 2018
    Er du borger i Hvidovre kan du fra på lørdag den 1. december stille dit eget forslag, som kan ende med at blive behandlet af kommunalbestyrelsen på Hvidovre Rådhus. Alle borgere i Hvidovre Kommune over 18 år kan stille et forslag via hvidovre.dk. For at forslaget kan blive behandlet politisk kræver det, at minimum 500 borgere støtter op om forslaget.