Blog-arkiv

Bedre trafikinformation til borgerne

Sara Benzon

Hvidovre er for tiden hårdt plaget af vejarbejde, f.eks. ved Ringstedbanen, Damhusledningen, i Avedøre Stationsby og pga. fjernvarmeudvidelse. Det har bl.a. medført støj-gener og ekstra trafik pga. omkørsler – ikke mindst fordi man aldrig ved hvor der er lukket dagen efter.

Nogle steder har der været spærret i årevis og af flere omgange, og i mindst et tilfælde har kun tilfældigheder og held gjort, at den samme strækning ikke blev gravet op flere gange.

SF vil derfor foreslå, at kommunen på sin hjemmeside opretter og løbende opdaterer en liste over planlagte og igangværende vejarbejder og trafikomlægninger, så unødig trængsel, irritation, støj-, miljø- og klimabelastning ved bl.a. forgæves og overflødig bilkørsel kan undgås.

Udgivet i Forslag, Klima, Læserbreve, Miljø, Støj, Teknologi, Trafik

Det larmer også om søndagen

Pia, Serdal og Anton

SF’s formand Pia Olsen Dyhr og spidskandidat til Folketinget Serdal Benli var søndag forbi Allingvej for at snakke med Anton Kühlmann, som bor i forreste række til støjen fra både Allingvej og Holbækmotorvejen – og inden længe også Ringstedbanen.

– Det er lige nu heldigvis bedre end tidligere, og støjskærmen har helt klart hjulpet. Desværre er det stadig slemt. Der bliver kørt stærkt på både Allingvej og motorvejen, og jeg frygter at støjen bliver værre når togene begynder at køre, fortalte Anton Kühlmann.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr var enig: – Det er grotesk, så meget det støjer, men jeg er glad for, at den støjskærm jeg skubbede på for at få vedtaget trods alt har hjulpet lidt. Flere hundrede danskere dør hvert år for tidligt på grund af vejstøj, og mange flere bliver syge og stressede. Det er altså alt for mange, og det er ikke rimeligt at dem der bor tæt på skal lide under trafikstøj fra dem der kører forbi.

Udgivet i Artikler, Miljø, Støj, Trafik

Støj- og klimavenlig asfalt er vejen frem!

Serdal Benli

Regeringens luft- og klimaudspil er ikke kun varm luft – der er også gode og relevante elementer. Et af dem er et forslag om gradvist – men alt for langsomt – at udskifte asfalt på statens veje med en ny støj-og klimavenlig type.

Den nye type asfalt reducerer bl.a. rullemodstanden for køretøjerne, og sørger derfor både for mindre støj, bedre økonomi og reduceret CO2-udledning, vel nærmest vejenes svar på et Kinder-æg.

Udgivet i Bæredygtighed, Klima, Læserbreve, Miljø, Støj, Trafik

Metrostation i bymidten

Metro til Hvidovre

I tirsdags var vi til borgermøde om bymidten. Bymidten er et spændende og visionært projekt. Men en helt åbenlys ting, der mangler er, at der bliver tegnet en metrostation ind i de visionære planer for bymidten. Derfor bragte jeg, på vegne af SF, forslaget om metroen i bymidten på banen på borgermødet. Der var også flere borgere, der gjorde det samme.

En metrostation kan have lange udsigter, så bymidte-planerne skal selvfølgelig ikke vente på metrostationen, men hvis vi vil have en metro i Hvidovre, så skal den tegnes ind nu, for den slags planer lægges mange år ud i fremtiden. Vi skal have reserveret et areal i bymidten og kommunen skal til at sparre op år for år på anlægsbudgettet.

Det er på tide, at få taget det næste skridt og diskutere, hvor metroen skal have en eller flere stationer i Hvidovre. SF’s forslag er en station ved den nye bymidte (rådhuset) og en station ved Hvidovre Hospital.

Udgivet i Borgerinddragelse, Bymidte, Kollektiv trafik, Læserbreve, Metro, Risbjerggård, Støj

Metroen kom lige tættere på Hvidovre!

Metro - af News Oresund

– SF har i lang tid kæmpet for at få metroen forlænget til Hvidovre. Vi har stillet forslaget i forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunen, i folketingsvalgkampen, foreslået det til kommuneplanen og skrevet om det her i avisen.
Hvidovre bør derfor benytte det momentum som beslutningen om en underjordisk station ved Ny Ellebjerg giver. Det er en helt unik chance for at få metroen til Hvidovre og området omkring den fremtidige bymidte. Her vil metroen servicere en del af Hvidovre med kollektiv trafik, hvor der er langt til S-togene.
I SF håber vi at kommunens øvrige politikere og partier har det visionære fremsyn, der skal til for at vi kan gribe den chance.

Udgivet i Byudvikling, Kollektiv trafik, Metro, Støj

SF Hvidovre er klar til valg!

SF Logo

SF Hvidovre har afholdt den årlige generalforsamling på Rytterskolen, med bl.a. gæster fra SFU og SF’s Landsledelse, og med forplejning fra Emissa, det lokale catering-firma med syriske flygtninge-rødder.

På dagsordenen var bl.a. nedsættelse af kandidatudvalg forud for kommunalvalget i 2017 og valg af delegerede til SF’s Landsmøde.

SF Hvidovres medlem af Kommunalbestyrelsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Niels Ulsing, aflagde kommunalpolitisk beretning om bl.a. bymidteproces, kultur- og fritidspolitik og modtagelse af flygtninge i Hvidovre. Generalforsamlingen var samlet i opbakningen til forsøgene på at sørge for ordentlige vilkår og samtidig undgå dannelse af mini-ghettoer.

Udgivet i KV17, Pressemeddelelser, SF, Støj

Hvor skal børnene gå i skole henne?

Hvidovre - af Kim Bach

SF er for byfortætning, så længe det foregår på et bæredygtigt grundlag. Hvidovre er ikke en ø, men en integreret del af storby-miljøet omkring København. Der skal vi kunne udvikle os også med en bæredygtig byfortætning.
Det er afgørende for en bæredygtig udvikling af Hvidovre, at der skabes bedre muligheder for, at borgerne kan benytte den kollektive trafik.
Hvidovre er for støjbelastet. Derfor bør der i kommuneplanen skrives ind, at kommunen aktivt arbejder for etablering af støjskærme og overdækning af motorveje og skinner til godstog. Kommunen skal indgå aktivt i dette arbejde mod støjen både planlægningsmæssigt og økonomisk.

Udgivet i Folkeskoler, Letbane, Metro, Støj, Trafik
SF Hvidovre i pressen
  • “En Moder” iført dykkermaske
    Hvidovre Avis 18. december 2018
    I anledning af klimatopmødet COP24 i Polen afholdt SF national klima-kampagnedag torsdag, hvor også de lokale SF’ere i Hvidovre var i aktion. Ved Rytterskolen havde de klædt statuen “En Moder” på med snorkel og dykkerbriller, for at illustrere hvordan klimaændringerne bl.a. medfører stigende vandstand i havet, et problem der er relevant også i Hvidovre.
  • SF på gaden for børnene
    Hvidovre Avis 27. november 2018
    I torsdags var SF’ere over hele landet på gaden med en opfordring til at slippe børnene løs: Kontanthjælpsloftet har iflg. AE gjort, at omkring 50.000 børn i Danmark lever i fattigdom, hvilket svarer til omkring 1.000 børn i Hvidovre alene. SF’erne stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, i et land hvor det "går rigtig godt"? I Hvidovre var der morgenuddeling på Friheden Station med bl.a. folketingskandidat Serdal Benli, og Hvidovres lokale politikere og eftermiddagsuddeling på Hvidovre Station.