Blog-arkiv

Hvidovre, vælg bank uden hvidvask!

Vivi Nør Jacobsen

Kære Hvidovre, en bank der åbent erkender at have medvirket i kriminalitet skal ikke forvalte skattekroner. Derfor er det afgørende hvilken bank Hvidovre vælger, når kommunen har bankforretningen i udbud her i 2019. Men et bankskifte er ikke i sig selv nok, for hvem siger, at den ene bank opfører sig bedre end den anden? I denne uge er Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen blevet sigtet for hvidvask og Julie Galbo fra Nordea stopper pludseligt som hvidvask-chef.

Vores opfordring til Hvidovre og alle andre kommuner er derfor, at sammensætte et sæt etiske retningslinjer, eller styrke det man har, for hvilke banker, man vil sende sine skatteborgeres penge igennem.

Udgivet i Økonomi, Erhverv, FV19, Læserbreve, Ulighed

Stop for ulighed

Vivi Nør Jacobsen

Her i Hvidovre er flere kommet i job, byen er i udvikling og det går godt. Men samtidig mærker mange at uligheden stiger.

At uligheden stiger generelt i Danmark viser spritnye tal fra FH. Her i Hvidovre ejer de 100 rigeste personer det samme som de 15.510 borgere, som ejer mindst.

I Gentofte har de 100 rigeste det samme som de 31.500 fattigste, så det gør vel ikke noget, vel? Jo! Vi har et stort og voksende problem, for når uligheden stiger, så fører den mistillid og utryghed med sig.

Virkeligheden lige nu er helt konkret, at 64.500 børn vokser op i fattige familier i Danmark. Det er skidt for os alle – ikke bare for de mange børn og deres familier. For hvis der er noget vi ved, så er det, at fattigdom bider sig fast. Vokser du op i en familie, hvor far eller mor er på kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser, så er risikoen for, at du selv bliver en del af gruppen på overførselsindkomst markant større end gennemsnittets.

Udgivet i Børn & unge, Fattigdom, Læserbreve, Ulighed, Velfærd

Kontanthjælps-loftet udtryk for uansvarlig socialpolitik

Serdal Benli

Inden den siddende regering kom til, var fattigdommen i Danmark faldende. Med regeringens genindførsel af fattigdomsydelserne vil fattigdommen i Danmark stige markant og det kommer især til at gå ud over børnene. Det er estimeret af AE, at der lige nu er 64500 fattige børn i Danmark, et tal der er stigende så flere og flere børn i Danmark i fremtiden vil blive betegnet som fattige. Det er hverken en god eller ansvarlig socialpolitik, og vi kan ikke lade denne forringelse af børns vilkår stå til. Det er dystre forhold som vi er vidne til. Børnefattigdom stiger og det især her på vestegnen. For eksempel er hvert tiende barn i Brøndby pt i fattigdom, men Ishøj, Høje Taastrup og Albertslund også er hårdt ramt. I Hvidovre er der lige nu næsten 500 børn der lever i fattigdom. Det er den helt konkrete konsekvens af regeringens og DF’s politik. Næsten 500 børn der i Hvidovre ikke på lige fod med deres jævnaldrende kan deltage i alt fra fødselsdage til foreningsaktiviteter. Som måske må gå sultne i seng.

Udgivet i Økonomi, Børn & unge, Fattigdom, FV19, Læserbreve, Ulighed

Alle børn skal have lige muligheder

Marie-Louise Jørgensen

Da jeg var barn gik jeg til håndbold sammen med mine veninder. Det var som sådan ikke sporten i sig selv der fik mig af sted til træning to gang om ugen, det var fællesskabet med de andre.

Et fællesskab, som var med til at udvikle mine sociale kompetencer og fik mig til at føle, at jeg var en del af noget. Et fællesskab, som har givet mig nogle af mine bedste venner. Den følelse og mulighed skal alle børn have, uanset deres forældres indkomst.

Det er så vigtig at vi gør noget for de børn og unge hvis forældre ikke har råd, også lokalt, for jeg frygter for de langsigtede konsekvenser i forhold til, at børnenes muligheder for at bryde den sociale arv bliver ringere med en opvækst i fattigdom, hvor der ikke er råd til fritidsaktiviteter.

Derfor glæder det mig, at Kultur- og Fritidsudvalget netop har valgt at lægge op til, at børn og unge i Hvidovre får lige muligheder for at deltage i foreningslivet ved indførelse af et fritidspas.

Udgivet i Børn & unge, Fritid, Idræt, Læserbreve, Ulighed, Velfærd

Fjern kontanthjælpsloftet – det haster!

Marie-Louise Jørgensen

Torsdag den 22. november gik SF Hvidovre på gaden med et budskab: Fjern kontanthjælpsloftet! Ved det kommende folketingsvalg har SF en mission om, at afskaffe kontanthjælpsloftet og vi håber på, at en evt. ny socialdemokratisk regering er klar.

Formålet med kontanthjælpsloftet var at få flere i arbejde, men ifølge regeringens egne tal, er der på landsplan højst kommet 600 personer i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet, mens flere end 13.000 er kommet i job, fordi det går godt med den danske økonomi.

Men det vurderes desværre også, at sideeffekten af kontanthjælpsloftet er katastrofal og har medført, at 25.000 børn nu vokser op i fattigdom.

Udgivet i Børn & unge, Læserbreve, SF, Ulighed, Velfærd
SF Hvidovre i pressen
  • Holger K. Nielsen stopper: Fik et flot farvel
    Vestegnen 20. maj 2019
    Omkring 400 mennesker var samlet søndag i Hedehuset for at se Holger K. Nielsen takke af, og hans efterfølger, Serdal Benli, overrakte ham et fuglehus og en bog om fugle med ordene: - Kære Holger. Tusind tak, for at du har tjent demokratiets i 34 år. Du spurgte mig engang, hvad du ville kunne få tiden til at gå med, når du en dag ikke stillede op igen. Her er i hvert fald et forslag, til at nyde naturen og dens rigdom, sagde Serdal Benli med et smil.
  • Fremtidens fødevarer?
    Hvidovre Avis 14. maj 2019
    SF Region Hovedstaden og Folketingskandidat Marianne Bigum inviterer til en debataften på torsdag den 16. maj omkring fremtidens fødevarer. Hvad skal vi spise i fremtiden når vi vil tage hensyn til klima og miljø? Og hvordan kan vi lave vores fødevarekultur- og vaner om?