Møder

SF Hvidovre holder flere forskellige slags møder i løbet af året. Du kan finde dato og tidspunkt for kommende møder i kalenderen.

Bestyrelsen holder møde ca. en gang om måneden, dog ikke i juli måned. Møderne var typisk et par timer, og er åbne for alle medlemmer af SF Hvidovre.

Den lokalpolitiske gruppe mødes ca. en gang om måneden og efter behov. Møderne er åbne for alle medlemmer af SF Hvidovre.

Hvert år inden udgangen af første kvartal afholdes generalforsamling, som er partiforeningens øverste myndighed.

Desuden afholdes jævnligt medlemsmøder i forbindelse med valg af kandidater og andre emner af generel interesse for alle medlemmer af SF Hvidovre.

SF Hvidovre i pressen
  • SF på gaden for børnene
    Hvidovre Avis 27. november 2018
    I torsdags var SF’ere over hele landet på gaden med en opfordring til at slippe børnene løs: Kontanthjælpsloftet har iflg. AE gjort, at omkring 50.000 børn i Danmark lever i fattigdom, hvilket svarer til omkring 1.000 børn i Hvidovre alene. SF’erne stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, i et land hvor det "går rigtig godt"? I Hvidovre var der morgenuddeling på Friheden Station med bl.a. folketingskandidat Serdal Benli, og Hvidovres lokale politikere og eftermiddagsuddeling på Hvidovre Station.
  • Nu kan Hvidovres borgere stille borgerforslag
    Hvidovre Avis 27. november 2018
    Er du borger i Hvidovre kan du fra på lørdag den 1. december stille dit eget forslag, som kan ende med at blive behandlet af kommunalbestyrelsen på Hvidovre Rådhus. Alle borgere i Hvidovre Kommune over 18 år kan stille et forslag via hvidovre.dk. For at forslaget kan blive behandlet politisk kræver det, at minimum 500 borgere støtter op om forslaget.