Miljøpuljen bør fordobles

I juni i år læssede Greenpeace 35 ton kul af foran Christiansborg for at protestere mod regeringens energipolitik: regeringen vil købe ubrugte CO2-kvoter fra lande som Rusland og Ukraine for at nå den danske Kyoto-forpligtelse – en 21 procents CO2-reduktion i 2008-12.

Vi havde engang en regering – med Svend Auken som miljø- og energiminister – hvis målsætning var at afvikle kul i energiforsyningen.

I dag har vi en regering, som vil lade miljøet betale for en kulbaseret energiforsyning.
SF i Hvidovre mener, at vi skal byde den aktuelle energipolitik trods: Hvidovre skal satse på en alternativ energiforsyning ved at investere i f.eks varmepumper, jordvarme, solvarme og regnvandsanlæg i de kommunale institutioner og ved nyt byggeri og ved renovering af ældre bebyggelse.

Et jordvarme anlæg sparer 50 % på varmeforbruget sammenlignet med naturgas.
Solvarme til opvarmning af forbrugsvand nedsætter vameregningen med ca. 30 %.
Regnvandsanlæg til toiletskyl giver en besparelse på ca. 11 m3 vand pr.person pr. år.

SF i Hvidovre foreslår derfor, at miljøpuljen fordobles til 4 mill. for at få etableret nogle af ovennævnte energikilder i de kommunale institutioner. Pengene til miljøpuljen kan f.eks hentes fra salget af de kommunalt ejede kolonihaver i Præstemoseområdet. Og for at sætte turbo på en mere grøn energipolitik, forslår SF, at de institutioner som sætter deres ressourceforbrug ned og indfører nye energikilder via penge fra miljøpuljen, beholder de besparelser, som de herved opnår.
Alt i alt ville kommunen spare penge på det kommunale budget og bidrage til en energipolitik, der bygger på vedvarende energi og ikke på opkøb af ubrugte CO2-kvoter.

Udgivet i Læserbreve, Miljø
Ingen kommentarer til “Miljøpuljen bør fordobles
  1. på trods af at vi anbefaler regnvandsanlæg i snart sagt alle sammenhænge som den eneste miljørigtige løsning, så er det ikke lovligt at bruge regnvand til toiletskyl på institutioner og hospitaler, der har været noget utryghed overfor regnvandsudnyttelse, fordi starten var en masse selvbyg med store fejl, som ikke gav så gode erfaringer. Det er først nu der begynder at blive lidt mere medvind. se her “borgmester tisser i regnvand”; http://www.fyens.dk/article/1256599:Assens–Borgmester-tisser-i-regnvand

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.