Islamisterne er ved at vinde værdikampen!

Kronik i Berlingske Tidende

De islamiske kræfter er lige ved at vinde en kamp! En kamp for at have plads, indflydelse og magt i de samfund, hvor nogle af de grundlæggende værdier som f.eks. ytringsfrihed er blevet til samfundets fundamentale rettigheder på grund af en lang og sej kamp mod de formørkede religiøse kræfter.

Det er lige ved at lykkes de islamiske kræfter i de vestlige lande at skabe de forhold, hvorunder enhver kritisk ytring om de hellige eller spot mod religionen vil føre til forfølgelse, straf og endda mord. Islamisternes aggression og trusler har allerede skabt selvcensur i Europa.

At skabe krise på baggrund af 12 tegninger eller en bog (De sataniske vers), at udsende dødstrusler mod kunstnere, forfattere, filminstruktører og samtidig kræve respekt for islam i de vestlige lande, det har indtil videre virket effektivt til at skabe angst og selvcensur og samtidig fastholde, at enhver kritik eller forhånelse af religionen islam ikke kan betale sig.

Islamisternes trusler har haft så stor effekt, at selv en ubetydelig videofilm fra DFUs sommertræf, hvor de latterliggør Muhammed, har fået de danske ministre til at tage afstand fra begivenheden og tilkalde ambassadørerne til informationsmøde for at undgå de islamiske kræfters aggression, vold og selvskabte kriser.

Men de islamiske kræfters dagsorden handler ikke om at få nogen til at sige undskyld eller blive inviteret til dialogmøder, hvor man indrømmer, at man skal undgå kritik af islam eller spot mod de islamiske helligdomme. De islamiske kræfters langtidsplaner er at få magt og indflydelse på politik, lovgivning og samfundets anliggender. De vil blive betragtet som en magtfaktor på den politiske scene i Vesten. Og det vil lykkes dem, hvis man bøjer sig for dem, hvis de vestlige kulturrelativister bliver ved med at tildele offerrollen til de islamiske kræfter, og hvis man ikke satser på mindre religionsindblanding i samfundets anliggender.

Islamisterne spiller på kulturrelativismen og adskillelsen mellem samfundets borgere, mens de islamiske kræfter i Mellemøsten slår ubarmhjertigt og brutalt ned på forfattere, journalister, kvindesagsforkæmpere, arbejderaktivister, menneskerettighedsorganisationer m.fl., investerer de samme kræfter i den kulturrelativisme, som har hersket over de vestlige lande i de sidste årtier. Imens de islamiske kræfter ingen forståelse viser for deres kritikere, kræver de ubetinget respekt for deres tro og gerninger.

På grund af den kulturrelativistiske tankegang i Vesten er det lykkedes islamisterne at dyrke selv de mest umenneskelige og barbariske interesser, og de er ved at vinde kampen mod ytringsfrihed og for selvcensur – også i Vesten.

Kulturrelativisme har skabt en omfattende ligegyldighed blandt en del intellektuelle over for de kulturelle og religiøse overgreb og undertrykkelsen. Kulturrelativisterne lider af en tankegang, hvor man ikke længere kan have et standpunkt og ikke kan adskille reaktionisme fra frisind, undertrykkelse fra frihed og frigørelse og den religiøse brutalisme fra demokrati. I respektens navn retfærdiggør de islamiske kræfter aggression og deres bestræbelser for at undergrave de grundlæggende rettigheder som f.eks. frihed og ytringsfrihed. Kulturrelativisterne forsvarer de reaktionære islamiske kræfter ved at kræve respekt og hensyntagen til disse kræfter og deres krav. I deres verden kan de ikke adskille almindelige folk med muslimsk baggrund og de islamiske kræfters interesser. Beskyttelse af folk med indvandrer- eller muslimsk baggrund over for uretfærdigheder og diskrimination bliver i kulturrelativisternes opfattelse betragtet som forsvar af islam, imamer og de islamiske kræfter og deres krav om overholdelse af de religiøse forbud og påbud.

På samme måde som kulturrelativisterne kræver islamisterne respekt og accept for religionen og de religiøse gerninger. De betragter også enhver forkastelse af islam som en forkastelse af folk med muslimsk baggrund. De kræver også respekt for de religiøse følelser, der meget nemt kan blive krænket ved den mindste kritik af religionen og dermed kan retfærdiggøre islamisternes aggression og vold.

Det kulturrelativistiske krav om respekt over for religion og især islam er en stor hjælp for de islamiske kræfter til at undergrave de basale og menneskelige rettigheder i de vestlige lande og få mere magt og indflydelse på samfundet.

Hver gang, der er tale om islam i Danmark, drejer diskussionen sig tit om, hvorvidt islam skal fortolkes anderledes, eller om vi nu skal uddanne imamer, eller om hvor meget islam skal reformeres. Det er, fordi man i de vestlige lande ikke forstiller sig indvandrere uden religion. Religionen er begyndt at spille en så stor rolle i enhver omtale af indvandrere i medierne og i de politiske diskussioner, at den har været med til at bilde en del af de unge andengenerationsindvandrere ind, at de ikke er andet end »muslimer«, og at de ikke har anden identitet end netop, at de er religiøse. Det har ført til, at flere unge piger med en etnisk baggrund er begyndt at gå med tørklæde og skabe sig en religiøs identitet. For det er som om, det er det, samfundet forventer af dem, det er det, de hele tiden hører om. Det er med til at splitte borgerne og opdele dem i grupper, alt efter hvilken etnisk og religiøs baggrund de har. Det har kun de ekstremistiske grupper gavn af og ikke de almindelige borgere, som gerne vil komme hinanden ved og leve sammen i fred.

Hvorvidt islam overhovedet skal spille en rolle i samfundet, i borgernes tilværelse, i børnenes opdragelse, i undervisning af børn og unge og ikke mindst i politik og lovgivning, er ikke en diskussion, som bliver taget op på samme måde, som man i sin tid diskuterede kristendommens rolle i samfundet.

I middelalderen havde kirke og præster magten i de vestlige lande. Det var den religiøse opfattelse og de hellige love, som var udgangspunktet for samfundets moral, love og orden. For at opnå frihed, ligestilling mellem kønnene, borgerrettigheder og menneskerettigheder skulle kirken og præsterne fratages magten, og der skulle ske en adskillelse mellem politik og religion. Religionen skulle som konsekvens af disse forandringer reformere sig.

I næsten alle diskussioner og drøftelser om islam er udgangspunktet en indblanding af en eller anden form for islam i f.eks. børneopdragelse, undervisning og politik (bekæmpelse af terrorisme, integrationspolitik, m.v.) i stedet for den rene religion. Dette har skabt en mulighed for de islamiske kræfter til at få mere og mere indflydelse og dermed magt. Det er lykkedes dem at sætte dagsordenen i mange samfundsmæssige- og integrationsspørgsmål, komme med trusler, kræve mere indflydelse, kræve respekt for deres absurde og umenneskelige tankegang og dermed fastholde deres rolle.

Derfor er enhver diskussion om, hvilken fortolkning af Koranen og islam der er den rigtige, eller hvad imamerne og de religiøse ledere mener om de forskellige samfundsmæssige og politiske spørgsmål, en forgæves og formålsløs diskussion.

For at løse disse problemer skal samfundet mere end nogensinde adskille religion – herunder islam – fra samfundets anliggender, undervisning og opdragelse af børn og unge. Samtidig skal enhver undertrykkende eller diskriminerende holdning bekæmpes med alle midler. Om det nu er en religion, en fortolkning af en religion, en ideologi eller en politik, som fastholder undertrykkelse, eller diskriminationen af en gruppe mennesker, kvinder, indvandrere, homoseksuelle m.v. gør det ikke nogen forskel.

Det er en fatal politik at bekæmpe den islamiske terrorisme i Vesten og deres aggression ved at tilfredsstille imamer og de islamiske kræfter og ved at bøje sig for deres krav.

Forfattere, kunstnere, journalister m.v. skal også holde fast ved ytringsfriheden og bekæmpe selvcensur ved at blive ved med at kritisere, spotte og gøre grin med de hellige. Ellers vil de formørkede religiøse kræfter vinde kampen.

Udgivet i Kultur, Læserbreve

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.