I Hvidovre Avis fra den 29. november kunne man læse om et nyt tiltag fra Hvidovres Biblioteker: Filmfremvisning via bibliotekerne og internettet. Det er et glimrende initiativ, som i udgangspunktet er med til at fastholde bibliotekernes position som kulturformidlere, men også et initiativ med problemer.
Som det kunne læses i avisen, og som det fremgår af bibliotekernes hjemmeside, er der tale om en rose med slemme torne — det er kun lånere, der er udstyret med en Windows-PC og tilhørende Internet Explorer og Media Player der har mulighed for at gøre brug af tilbuddet! Alle os der benytter os af alternativer som eksempelvis Linux, Mac eller Firefox er udelukket fra det gode selskab.
Dermed er Hvidovre Kommunes Biblioteker med til at fastholde monopoltilstandene på området hvor Microsoft dominerer, og gør det sværere for hver enkelt at vælge frit. Samtidig støtter Hvidovre Kommune i praksis en enkelt privat virksomhed på bekostning af andre og den frie konkurrence.
Selv for Danmark Radio og TV2 er det lykkedes at tilbyde udsendelser der er tilgængelige for alle, så hvorfor ikke også i Hvidovre? Hvorfor skal netop borgerne i Hvidovre tvinges til at købe Microsoftprodukter i dyre domme, når der findes gratis alternativer?
Bibliotekschef Kim Rømer Krogh svarer i Hvidovre Avis:
Vi ville tilbyde film!