De unge kan!

Det er beklageligt, at Regionen siger nej til 2-årigt HF på Avedøre gymnasium.

På Regionsrådets møde den 6. februar blev denne sag drøftet. Kun SF ville som samlet gruppe give tilladelsen til at gymnasiet får lov til at lave et 2 årigt HF specielt for de unge under 20 år. SF var positive fordi vi ikke kan se at Regionsrådet skal begrænse udbuddet til de unge, men tværtimod sikre der er udbud nok – dette var et flertal imod.

Rent konkret ønsker gymnasiet at leve op til “Vestegnanalysen” der siger at de unge er meget følsomme overfor lange afstande og skal vi have flere til at tage en uddannelse på vestegnen skal tilbuddene være tæt på. Gymnasiet har tidligere haft HF men da det blev lukket af Københavns Amt faldt andelen af de unge fra hvidovre der gik på ungdoms HF med 95 %. Det er disse unge gymnasiet vil have tilbage ved at lave 3 spændende studieforløb om sundhed,pædagogik og polititjeneste.

Flertallet i Regionsrådet var bange for at eleverne ville blive taget fra Ishøj, der også vil starte et ungdoms HF og modsat Avedøre gymnasium fik tilladelse til det. Det tror SF ikke på, vi tror på at flere unge fra Hvidovre vil få en uddannelse og dermed ikke være en konkurrent til Ishøj. Derfor stemte SF ja, men et flertal stemte desværre nej, hvad vi dybt beklager på de unge og gymnasiets vegne.

Allan Schneidermann, SF
Medlem af Regionsrådet.

Læserbrev i Hvidovre Avis den 14. februar 2007.

Udgivet i Læserbreve, Regionen, Skoler

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*