Sæt folkepensionen i vejret!

… og se nærmere på ældrechecken!

Indlæg fra SF’s landsmøde 2008 i Falkonersalen på Frederiksberg.

En af de forrige taler, efterlyste nye vælgergrupper til SF.

Jeg vil gerne pege på en stor gruppe, som tit bliver nævnt som en trussel mod samfundsøkonomien, nemlig pensionisterne.

I den forbindelse kan jeg ikke undlade at nævne ældrechecken, som jeg opfatter som et NARREVÆRK, udtænkt af Dansk Folkeparti, som et smart politisk trick for at få pensionisterne til at stemme på dette parti, og som fra næste år (2009) har annonceret, at ældrechecken til næste år vil blive forhøjet til 10.000 kr.

Jeg vil gerne her fra talerstolen anbefale, at SF’s hovedbestyrelse og folketingsgruppe arbejder på at forhøje folkepensionen, og i samme forbindelse ser nærmere på ældrechecken.

Jeg er sikker på, at hvis vi gør noget for pensionisterne, og bl.a. hæver Folkepensionen, vil pensionisterne ligesom andre, også flokkes om SF — og så har vi den vælgergruppe som den førnævnte taler efterlyste.

Når regeringen uddeler en ældrecheck, opfundet af Dansk Folkeparti, må det vel være fordi den mener folkepensionen er for lille, og så prøver at lappe lidt på det ved at uddele en ældrecheck, som ingen forstår hvilke kriterier den uddeles efter, og som især Dansk Folkeparti nyder godt af når der skal være valg.

Kandidat til kommunalbestyrelsen for SF 17. november 2009

Udgivet i Økonomi, Ældre, Folketinget
En kommentar til “Sæt folkepensionen i vejret!
  1. børge nielsen siger:

    Ja Pia Kærsgård har åbenbart glemt at hun vil slås for en forhøjelse af ældrecheken det må vi huske til næste valg.

  2. Kirsten Elken siger:

    Lyt til Erik Clausen :Jeg skal fandme give dem ældrebyrde,jeg har besluttet at blive 100år.

    iøvrigt,løber Dansk Folkefjendeparti gang på gangfra deres løfter,mht.ældre-ikke desto mindre,ser jeg mange ex.på at netop de ældre,stemmer på “De Fæle”.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Ny kandidat hos SF
    Hvidovre Avis 10. februar 2021
    Kristine Amalie Rostgård har hen over efteråret og vinteren gjort sig bemærket som lokal tovholder for #HvorErDerEnVoksen. Her har hun kæmpet for, at der kommer fokus på normeringerne i Hvidovres daginstitutioner, og at et mere virkelighedstro billede kommer til syne.
  • I det kolde gys for en god sag
    Hvidovre Avis 10. februar 2021
    I lørdags hoppede SF’s lokale folketingskandidat Rasmus Henriksen og borgmesterkandidat Anders Wolf Andresen i det iskolde vand i Hvidovre Havn. Nogle dage i forvejen havde de oprettet en indsamling til Danmarks Indsamlingen, hvor de lovede at tage en svømmetur i det kolde vand, hvis beløbet blev nået. Da målet på 2.500 kr. allerede var nået i fredags, så blev løftet indfriet med højt humør i frostgrader og isfyldt farvand lørdag eftermiddag.