Genoptræning er Hvidovres ansvar

Vi ser nu nogle af kommunalreformens skavanker. En reform som VK-regeringen og Dansk Folkeparti trumfede igennem Folketinget i 2005. Man ville ikke høre på SF’s og Socialdemokraternes indvendinger. Blandt andet at der skal være sammenhæng mellem de opgaver, som kommunerne skal udføre og de indtægter, som kommunerne har til at løse opgaverne.

Der er ikke noget overraskende i, at Hvidovre Hospital desværre må lukke sit varmtvandsbassin. De nye regioner kan ikke selv udskrive skat, men får en fast pose penge fra regeringen. Regionerne og dermed hospitalerne skal ikke længere stå for genoptræningen af patienterne. Det er nu kommunernes ansvar. Nogle få kommuner vil gerne “købe” sig plads til at benytte hospitalernes varmtvandsbassiner. Men mange kommuner vil ikke købe pladser, og så bliver det en underskudsforretning for hospitalerne. Efter kommunalreformen har varmtvandsbassinet på Herlev Hospital også meget få brugere.

Det er nu Hvidovre Kommunes egen opgave at tilbyde varmtvandsbassin til genoptræning af patienter, men også til andre, som har behov for det. Det kan f.eks. være mennesker med dårlig ryg eller gigtpatienter. Når social- og sundhedsudvalgsformanden Helle Adelborg fra Socialdemokraterne siger til Hvidovre Avis, at hun og kommunen ikke har kompetence til eller ansvar for at tilbyde et varmtvandsbassin til genoptræning af patienter, så må hun derfor tale mod bedre vidende.

En ting er, at VK-regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en dårlig kommunalreform, hvor det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Men det skal ikke gå ud over folks mulighed for at få genoptræning i et varmtvandsbassin. I dag har vi kun babybassinet i Avedøre Idrætscenter.
Jeg har derfor bedt SF’s medlem af byrådet, Niels Ulsing, om at tage kontakt til Socialdemokraterne. Det kan så blive aftalt, hvordan vi får lavet en plan, der sikrer, at folk i Hvidovre får adgang til et varmvandsbassin.

Bragt i Hvidovre Avis 27. januar her.

Kandidat til kommunalbestyrelsen for SF 17. november 2009

Udgivet i Folketinget, Kommuner, Læserbreve, Regionen, Sundhed

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.