Det nye Integrationsråd er klar

Igår var der supplerende valg til Integrationsrådet. Det var dejligt at konstatere at der dukkede flere interesserede op og at vi derfor kunne få valgt det sidste medlem samt nogle suppleanter.  Integrationsrådet holdt straks derefter konstituerende møde og fik valgt formand, næstformand, osv. (Detaljerne kan ses så snart referatet kommer på Integrationsrådets hjemmeside).

Vi diskuterede hvad rådet skal arbejde med fremover og der var masser af gode idéer og lyst til at gøre en forskel. Overordnet var der naturligvis enighed om at integration skal sættes højere på dagsordenen i Hvidovre!

Det nye Integrationsråd er således skudt igang og der er ingen tvivl om at Hvidovre nok skal komme til at høre mere til det.

Hvis du har nogle idéer eller gør dig nogle tanker om hvad vi bør arbejde med, så kontakt os eller skriv en kommentar til mig her, så skal jeg tage det med til vores næste møde.

Katrine Høybye Frederiksen

Jeg er 45 år gammel, gift med Morten Høybye Frederiksen og mor til Ester på 10 og Albert på 6 år. Vi flyttede til Hvidovre i 2005. Jeg er oprindeligt uddannet cand.ling.merc i fransk og arbejder i dag i et Jobcenter. Jeg har været aktiv i SF Hvidovres lokalpolitiske gruppe siden 2006 og var valgt ind i Hvidovres kommunalbestyrelse fra 2010-2013. Mine mærkesager er børn&unge, miljø&bæredygtighed samt integration.

Udgivet i Integration

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*