Støjskærm for den nye jernbane

Den politiske indsats for at sikre Hvidovre mod problemerne fra den nye jernbane til Ringsted resulterer nu i en 775 meter lang støjskærm til 16 mio. kr.

Støjskærmen bliver 3 meter høj og kommer til at forløbe i en 775 meter lang strækning langs Allingvej. Støjskærmen kommer til at begynde ved Stibroen ved Ulstrupvej, hvor jernbanetunnellen kommer til at ophøre, og ende ved Avedøre Havnevej.

Støjskærmen kommer til at koste 16 mio. kr. der afsættes af infrastrukturfonden. Udover at den vil fungere som et visuelt værn mod jernbanen, så forventes den at dæmpe støjen fra jernbanen med 1-2 dB og 2 dB på motorvejens støj.

“Vi har i SF haft en løbende dialog med vores Trafikordfører på Christiansborg. Vi har presset på og bidraget med informationer og viden. Og det er der heldigvis også en del af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de andre partier, der har gjort i forhold til deres partier på Christiansborg”, siger Anders Wolf Andresen, Teknik- og Miljøudvalgsmedlem for SF.

SF’s andet Teknik- og Miljøudvalgsmedlem Katrine Høybye Frederiksen tilføjer: “Vi føler at vi har kæmpet hårdt for sagen, men vi havde næsten opgivet at se det mindste resultat af vores anstrengelser, da trafikministeren så ud til at insistere på at der ikke var penge til Hvidovre. Men til sidst fik Hvidovre altså 16 mio. kr. og det kunne så række til en støjskærm. Det er bestemt bedre end ingenting, men langt fra den optimale løsning. Vi mener jo stadig at en overdækning er den rigtige løsning og vi er også skuffede over at den “smallere motorvej”, som er en helt oplagt løsning i Hvidovre, ikke kunne blive til noget.”

SF er dog ikke i tvivl om at jernbanen stadig vil blive til gene for Hvidovre, og særligt de borgere, der kommer til at bo helt tæt på den. SF vil derfor fortsat søge at øve indflydelse på jernbanen indtil den står færdigbygget.

SF har gennem længere tid kæmpet for Hvidovre i forbindelse med den nye jernbane. Se nogle eksempler her:

http://hvidovre.lokalavisen.dk/staten-skal-staa-ved-sit-ansvar/20100323/artikler/703239537

http://katrinehf.dk/2010/02/til-møde-pa-christiansborg-om-ringstedbanen/

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Kollektiv trafik, Ringstedbanen, SF, Teknik/Miljø

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Er demokrati en syltekrukke?
    Hvidovre Avis 19. maj 2021
    I har helt ret. I stillede forslag om, at Hvidovre Kommune skulle tilmelde sig og betale kontingent med mulighed for tilkøb af yderligere konsulentydelser i ”Vild med Vilje”. Det skete kort efter et populært TV-program om vild natur og masser af engagerede borgere.
  • Hvorfor undlod hun at stemme?
    Hvidovre Avis 12. maj 2021
    SF havde et forslag på kommunalbestyrelsesmødet den 27. april. Forslaget handlede om, at Hvidovre Kommune sikrer, "at borgerne ikke modtager indgribende afgørelser fra kommunen med digital post i weekends og helligdage eller umiddelbart op til disse". Alt i alt et forslag der fortjener at blive vedtaget i en ny og mere tidssvarende version.