Hvidovre skal have en strand

Her i sommervarmen glæder jeg mig over en positive udmelding fra København, hvor Teknik- og Miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), netop har sagt at han ønsker at bruge knap en halv milliard kroner på at forbedre Harrestrup Å og etablere en badestrand på Københavns side af Kalveboderne ved Valby. Det åbner netop for at vi i Hvidovre også kan få en strand ud for Lodsparken ved havnen.

Jeg er sikker på at mange Hvidovreborgere ville være rigtig glade for lige at kunne slå et smut forbi Hvidovres egen badestrand i sommervarmen. Det kan bare ikke lade sig gøre i dag, men det ser nu ud til at kunne blive en mulighed.

Vi har ønsket at kunne etablere en strand i Hvidovre ud for Lodsparken ved Hvidovre Havn. Men vandkvaliteten i Kalveboderne har ikke været god nok pga. udløbet fra Harrestrup Å ikke er rent nok.

Sammen med København er der udsigt til rent vand i Kalveboderne meget tidligere end vi havde forestillet os. Det betyder at vi nu har en reel mulighed for at få Hvidovres egen badestrand ud for Lodsparken i nær tilknytning til vores havn.

Det ser også ud til at det vil være være muligt at gennemføre projektet omkostningsfrit for Hvidovre Kommune.

Hvidovres badestrand kan finansieres af puljemidler på 633.000 kr. som Hvidovre har ret til pga. opførelsen af de nye vindmøller på Avedøre Holme. I lov om fremme af Vedvarende Energi er en Grøn Ordning, der trådte i kraft 1. juni 2009. Her kan der eksempelvis gives tilskud til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen.

Anvendelsen af de 633.000 kr. har tidligere været på dagsordenen i Hvidovre Kommunes Ejendoms- og Arealudvalg og i Teknik- og Miljøudvalget uden at der har været taget en beslutning om anvendelsen.


Puljen med de 633.000 kr. til Hvidovre skal på dagsordenen igen, og i lyset af den seneste udvikling, hvor København har meldt sig på banen med penge og politisk vilje til at sikre god badevandskvalitet, så er det nu at vi i SF melder klart ud og siger at vi vil bruge pengene på en badestrand.

Nu håber jeg at vi med denne klare udmelding fra SF kan være med til at sætte skub i tingene, så vi sammen med København får sikret rent vand ved Hvidovres kyst og så vi får etableret vores egen badestrand i Hvidovre.

Der vil eksempelvis kunne blive tale om yderligere sandtilkørsel, klitter, beachvolleybane, badebro og bænke.

Læs artiklen i Hvidovre Avis om forslaget her.

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Badestrand, Miljø, Teknik/Miljø, vand

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Corona kan være årsagen
    Hvidovre Avis 17. marts 2021
    I et indlæg i sidste uges Hvidovre Avis skriver de tre SF-politikere, Anders Wolf, Stine Roldgaard og Rasmus Henriksen, om ældre borgere og deres oplevelser med sundhedssystemet. Det er især oplevelser efter udskrivning fra hospitalet, som de tre SF’ere har fokus på i deres indlæg. Jeg vil først og fremmest sige, at jeg sagtens kan forstå, at det kan være en frustrerende oplevelse både for en ældre borger og dennes pårørende at komme på og blive udskrevet fra hospitalet.
  • Fik vækket dem!
    Hvidovre Avis 10. marts 2021
    Siden SF i juni 2020 stillede et forslag i kommunalbestyrelsen om at melde kommunen ind i foreningen Vild med Vilje, har vi Konservative og sidenhen Det Radikale Venstre bakket op om forslaget. Gentagne gange har vi opfordret til at gøre Hvidovre mere vild, og dermed gavne vores lokale dyre- og planteliv. Otte lange måneder skulle der gå før Socialdemokratiet fandt ud af at det emne var værd at se nærmere på, og ikke bare sende til Det Grønne Råd. Vi er derfor glade for at borgmester partiet nu også er med på den grønne bølge. I fælles front må vi da kunne skabe noget godt og vildt for Hvidovre!