Skal linje 121 nedlægges?

Brøndby Kommune undersøger lige nu en nedlæggelse af strækningen af Linje 121 igennem Brøndby. Linje 121 har endestation ved Friheden Station. Ophører linje 121 med at stoppe ved stoppestederne i Brøndby, så har det naturligvis en stor indflydelse på linje 121 i Hvidovre.


Linje 121 var derfor på dagsordenen på seneste Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 9. februar i Hvidovre. Her valgte vi i Teknik- og Miljøudvalget at udsætte sagen med henblik på afklaring af øvrige kommuners holdning. Det skal siges at linje 121 kører gennem mange kommuner.


dinby.dk foregår en debat om linje 121.

For SF er kollektiv trafik en mærkesag, men omvendt er der heller ingen grund til at opretholde en buslinje, der ikke er brug for – hvis det forholder sig sådan.


I Hvidovre har vi ikke taget endelig stilling. Jeg vil gerne høre din holdning. Brug kommentarfeltet nedenfor.

I forvaltningens sagsfremstilling til Teknik- og Miljøudvalget beskrives linje 121 i Hvidovre:


“Buslinje 121 kører mellem Friheden Station og Køge Station. I dagtimerne er der halvtimesdrift, i aftentimerne og weekenden entimesdrift. I Hvidovre og Brøndby kommuner betjener buslinje 121 Gammel Køge Landevej. I Hvidovre er der ud over på Friheden Stationsplads stoppesteder ved Avedøre Havnevej, Tårnfalkevej, Byvej, Vestre Strandvej og Stamholmen.

Movia har oplyst om antallet af- og påstigere for disse stoppesteder i Hvidovre. Tallene viser, at stoppestederne i Hvidovre Kommune er relativt lavt benyttet. Buslinje 121 fungerer i Hvidovre hovedsageligt som tilbringer til Friheden Station, som meget naturligt har de største tal for af- og påstigere.

Buslinje 121 har sammen med buslinje 65E de laveste produktivitetstal for kommunens buslinjer. Produktiviteten måles i antallet af passagerer pr. køreplantime og er en indikator for, hvor nyttig buslinjen er.”

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Kollektiv trafik, Teknik/Miljø, Uncategorized

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.