I sidste uge mistede en af mine bekendte sin søn i en trafikulykke. Det var en højresvingsulykke og drengen blev kun 6 år gammel. Jeg skal ikke komme ind på de nærmere omstændigheder, men i mine tanker har denne frygtelige hændelse fyldt rigtig meget. Jeg kan forestille mig, at det må være ubeskriveligt rædselsfuldt at miste sit barn, og jeg tror heller ikke, at man som chauffør nogensinde får det helt godt med at svinge sit motoriserede køretøj til højre igen.
Alligevel oplever jeg, at der i trafikken her i kommunen daglig udspiller sig små uhyggelige dramaer på min vej fra Friheden mod Hvidovre hospital og retur. Hårde opbremsninger, manglende respekt for det røde trafiklys, hovedløse overhalinger, cyklister der stopper op uden at kigge sig tilbage eller vise tegn og meget mere. Vi er åbenbart ikke dødsangste i trafikken, og mange opfører sig fortravlet, egoistisk og tankeløst. Hvor ofte stopper du selv for én, der står og skal over en fodgængerovergang et sted hvor der ikke er trafiklys? Efter at have krydset sådan ét nærmest daglig de sidste 6 år, kan jeg godt fortælle, at der ikke er mange Hvidovre bilister, der holder tilbage, selvom man står og tydeligt viser, at man har i sinde at krydse vejen, så snart det er muligt. Det er nærmere reglen end undtagelsen at gennemsnitsbilisten lige blæser på de almindelige færdselsregler og fræser igennem uden at ænse de bløde trafikanter, der venter inde på fortovet. Jeg skal ikke holde hånden over fodgængere og cyklister, de kan også opføre sig hensynsløst i trafikken, men det går sjældent alvorligt ud over andre end dem selv, når der sker uheld forårsaget af de bløde trafikanter. Det modsatte er desværre ikke tilfældet. Så kære medborgere, livet er dyrebart, pas rigtig godt på hinanden i trafikken. Tak!
Se dig for!
Udgivet i Læserbreve, Trafik
Skriv et svar