Et flertal i kommunalbestyrelsen uden om SF og Socialdemokraterne synes åbenbart at det er værd at bruge 400.000 kroner på et advokatfirma, for at få lavet en ekstern undersøgelse af den såkaldte cykelsag omkring cykelprojektet på Materielgården.
Jeg synes dette valg udviser en tydelig mistillid til vores egen forvaltning og de medarbejdere som allerede har undersøgt sagen. Hvis man som kommunalbestyrelse ikke føler at de ansatte i kommunen gør deres arbejde godt nok, må man tage fat i dette problem, i stedet for at bruge penge på eksterne undersøgelser. Hos SF har vi den fulde tillid til at forvaltningens ansatte har kompetence til selv at lave sådan en undersøgelse. Direktøren for forvaltningen har allerede taget sin afgang, er det ikke nok?
For 400.000 kroner kan man få en del velfærd og varme hænder ude hos borgerne, men i stedet skal de bruges til en dyr advokatundersøgelse med advokater, hvis timeløn er flere gange højere end kommunens varme hænder. Jeg synes dette er en forkert måde at bruge borgernes penge på. For de penge kan vi ansatte en hjemmehjælper i et helt år eller en folkeskolelærer eller andre ting som ville gavne borgerne i Hvidovre. Dette handler om at prioritere borgernes penge så de skaber mest værdi. Hos SF vil vi prioritere velfærd frem for at bruge 400.000 kroner på en undersøgelse som allerede har fundet sted.
Skriv et svar