I forhold til sidste år, er der jo sket det, at SF er trådt ud af regeringen, og det er der helt sikkert delte meninger om, både i SF og befolkningen.
Jeg hører til dem, der mener, at med regeringens salg af dele af Dong til Goldman Sachs, var det på høje tid, uanset SF’s rolle tidligere i forløbet.
Når en rød, eller mere korrekt en lyserød regering ikke tager en massiv folkestemning suppleret af pres fra en regeringspartner og et støtteparti alvorligt, så er det, efter min opfattelse på tide.
Når Helle Thorning og Corydon ikke engang kunne give time out til at få drøftet, hvad vi var på vej ud i, så er min grænse nået.
Det var rigtigt af SF, at gå efter regeringsmagten og holde ved trods mange kompromisser, hvor det kunne være svært at se SF’s aftryk, men nu var der, efter min opfattelse, ikke plads til at sluge flere kameler.
Jeg er ikke i tvivl om, at SF har kæmpet for vores politik i regeringssamarbejdet, har skabt forbedringer, og forhindret, at nogle af reformerne blev endnu værre, men regeringens politik har skabt større ulighed, og har ramt SF’s kernevælgere hårdt – tænk bare på lærerkonflikten, som i den grad ramte os til kommunalvalget.
Regeringen har ført en økonomisk politik, som godt nok har ført os gennem krisen, og på en måde som en borgerlig regeringen ikke ville have mod til, men som har betydet, at mange af de svageste i samfundet, har været med til at betale prisen, medens de bedre stillet enten ikke er blevet ramt, eller ligefrem har profiteret af den førte politik. Det kan og skal ikke være SF’s politik.
Det har handlet alt for meget om skattelettelser til fordel for de forkerte, støtte og atter støtte til erhvervslivet, trods det, at de store firmaer fremviser milliard overskud, samtidig med, at de afskediger hundredvis af medarbejdere, og flytter dele af virksomheden til udlandet for at få billig arbejdskraft eller slippe for at betale skat.
Danmarks Statistik har påvist et overskud på Betalingsbalancens løbende poster på 134 milliarder i 2013 – til sammenligning er hele Hvidovres budget på ca. 4 milliarder – Det vil sige, at dansk økonomi og konkurrenceevne har det forholdsvist godt.
Det borgerlige Danmark vil straks råbe på skattelettelser, og vel og mærke til dem, der tjener mest.
SF’s svar skal være øget offentlige investeringer og forbrug.
Vi har en Finansminister, som flere gange er taget i at sige, at vi har et konkurrencesamfund, og dermed ikke et velfærdssamfund.
Han har sådan set ret, når vi ser på, hvordan regeringens politik rammer befolkningen, men SF skal presse Corydon og socialdemokraterne til at ikke hele tiden og ensidigt fokusere på vækst, konkurrenceevne, støtte til erhvervslivet og skattelettelser til de bedst stillede, men fokusere meget mere på uligheden, som desværre breder sig, og udfordrer vores velfærdssamfund.
Krisen og reformerne har skabt utryghed i den danske befolkning. Utrygheden stiger, fordi der er skåret voldsomt i velfærden de seneste år, med mange fyringer til følge. Samtidig har de mange reformer udhulet det danske sikkerhedsnet, hvilket jeg dagligt møder i mit arbejde som socialrådgiver.
Jeg nævnte sidste år, som noget af det positive, at regeringen, som lovede fjernede de såkaldte fattigdomsydelser, nemlig starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloftet, men så gennemfører regeringen en kontanthjælpsreform, som stiller mange mennesker endnu værre end da vi havde fattigdomsydelserne.
Et er, at os der skal arbejde med alle de nye reformer, dagpengereform, SU reform, pensions- og fleksjobreform, kontanthjælpsreform, en sygedagpengereform og en beskæftigelsesreform på vej, at vi har meget svært ved at følge med i alle de mange ændringer, som kommer med meget kort frist, men, hvad der er værre er, at kontanthjælpsreformen betyder tæt på en halvering af ydelserne for mange af kontanthjælpsmodtagerne, der er mellem 25 og 30 år. En hel del sidder med en husleje på kr. 5 – 6 – 7.000,- om måneden, og med en ydelse på under kr. 7.000,-
Brutto, er det nemt at regne ud, at mange vil ende med at blive sat ud af deres bolig, fordi der ikke længere er penge til huslejen, hvis der også skal være penge til kost, tøj mv.
Regeringen blev stærk frarådet, af blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, at skære i ydelserne, men desværre har regeringen overtaget den opfattelse fra den tidligere borgerlige regering, at arbejde og uddannelse løser alle problemer. – Det kan løse meget, men det kræver, at jobbene er der, at uddannelsespladserne er der, at der er praktikpladser nok, og sådan er virkeligheden bare ikke. Desuden er der mange, som ikke er i stand til at arbejde
Det er ikke længe siden, at vi kunne læse, at uligheden i Danmark er steget i perioden 2005 – 2012 med mere end 5 gange så meget, som gennemsnittet for EU 15 landene, som er vestlige EU lande. Vi kunne desuden læse, at hvert 6. barn lever i fattigdom. – En væsentlig årsag til øget ulighed, er reformerne, som jeg lige har omtalt, og fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen. De 10 % fattigste danskere havde samlet set, i 2011 en disponibel indkomst på 90.000 kr., hvilket svarer til kr. 7.500,- om måneden. Det er helt uacceptabelt for et land som Danmark.
Nu forlyder det da også, at regeringen, inden sommeren, vil komme med et udspil til at reducere uligheden, men jeg tror, at det er alt for sent i forhold til det kommende folketingsvalg, at få gang i en mere social retfærdig politik – jeg undlader med vilje, at sige socialistisk politik. Det har der ikke været meget af i denne regeringsperiode. Det er der til gengæld i udmeldingerne fra vores nye formand, siden vi trådte ud af regeringen, og det er noteret med stor tilfredshed, men da vi også har en folketingskandidat som taler, skal jeg ikke komme nærmere ind på det. Jeg vil derfor gå over til det kommunalpolitiske.
Vi blev jo desværre ramt af en landspolitisk afstraffelse ved kommunalvalget, og jeg må indrømme, at det rystede selv en garvet kommunalpolitikker som mig, at det landspolitiske og vores deltagelse i regeringen, slog så voldsomt igennem, og fuldstændigt udlignede det gode valg, som vi havde 4 år før. Det havde jeg ikke set komme. Jeg var helt klar over, at vi ville blive straffet, alene på grund af lærerkonflikten, som jo ramte vores kernevælgere, men var sikker på, at vi fik mindst 2, og måske 3, hvis det flaskede sig ordentligt med valgforbundet. En opfattelse jeg fik bekræftet af mange andre op til valget, i valgkampen og efter valget. Jeg hørte ingen, som mente, at vi kun ville få et mandat, ej heller vores værste politiske modstandere. Når jeg ser tilbage på vores valgkamp, og den politik, vi havde ført i de 4 år op til valget, så var valgresultatet hamrende uretfærdigt, men politik er bestemt heller ikke altid retfærdigt.
Vi må nu se fremad, og vinde det tabte tilbage ved næste valg.
Konstitueringen efter valget, har givet os et meget godt udgangspunkt i den kamp, med de poster som jeg har fået.
Med udgangspunkt i posterne som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, plads i Folkeoplysningsudvalget, i Ungdomsskolebestyrelsen, grundejerforeningen Avedørelejren, boligorganisationen Friheden og formand for Cirkusmuseet, har jeg berøring med rigtig mange.
Desuden sidder jeg jo i økonomiudvalget, og er 2.viceborgmester, hvilket betyder, at jeg af og til, vil optræde som fungerende borgmester, – men, men jeg hverken kan, eller skal klare det hele selv. Der er brug for en god partiorganisation, og en flok aktive SF’ere, som jeg kan sparre med, der kan komme med forslag, skrive læserbreve, og være med til at vise, at SF er det klogeste og mest aktive parti i Hvidovre, og et sådan bagland har vi heldigvis, så vi skal nok komme stærkt tilbage.
Foreløbig går det stille og roligt uden de store politiske ulykker, men vi skal hele tiden have for øje, at et der er et solidt flertal på 13 ud af 21 i form af Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Hvis/når de finder sammen om en sag, bliver det svært at forhindre. Det betyder til gengæld, at vi kan stå mere frit, og kan komme med vores egen politik og forslag.
Foreløbig er det regeringen som udgør den største trussel i forbindelse med de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi.
Vi har lige sendt regnskabet for 2013 videre til revisionsmæssig gennemgang.
Det er et rigtig flot regnskab, som viser, at Hvidovre har styr på økonomien, en god likviditet og en solid kassebeholdning. Det har det tidligere røde flertal sørget for i hele perioden 2010 – 2013.
Hvad der imidlertid ikke er så godt, eller ligefrem ærgerligt, er at vi har et mindre forbrug på kr. 39 millioner i forhold til den serviceramme, som regeringen har tildelt Hvidovre. Det vil sige, at vi faktisk kunne have skabt serviceforbedringer og bedre velfærd for 39 millioner, men af frygt for sanktioner fra regeringens side, hvis servicerammen overskrides, har organisationen været alt for tilbageholdende og forsigtige.
Vi har prøvet det år tilbage, hvor næste års serviceramme blev reduceret med 20 millioner, fordi vi lå 20 millioner under servicerammen året før. Det kan ske igen, selv om vi nok denne gang bliver reddet af, at et folketingsvalg nærmer sig. Vi løber en risiko ved ikke at bruge op til servicerammen, men det mest ærgerlige er, at vi havde haft de 39 millioner til at skabe bedre vilkår for Hvidovres borgere.
Jeg tog det op på kommunalbestyrelsesmødet i tirsdags, men fik kun støtte af Enhedslisten, og det betyder, at socialdemokraterne ændrer holdning.
Der er mere end nogensinde før brug for et stort og stærkt SF i Hvidovre.
Med 19 % der stemmer på Dansk Folkeparti, som har givet dem 5 pladser i kommunalbestyrelsen, og for første gang et borgerligt flertal i Hvidovre, skal SF ud i hård kamp for at ændre på den situation, og sørge for, at der igen kommer rødt flertal i Hvidovre.
Jeg er klar til den kamp, og det regner jeg også med at I er.
Vi skal vinde Hvidovre tilbage – God 1. maj.
Jeg er 67 år og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1982. Jeg er nuværende formand for Kultur- og Fritidsudvalget, 2. Viceborgmester, og medlem af Økonomiudvalget. Desuden sidder jeg i Bevillingsnævnet, er formand for bestyrelsen i Cirkusmuseet, medlem af Organisationsbestyrelsen for Boligselskabet Friheden, sidder i Ungdomsskolens bestyrelse og Folkeoplysningsudvalget. Jeg er medlem af Beboerklagenævnet som social sagkyndig, og medlem af Valgbestyrelsen for Hvidovrekredsen og Valgbestyrelsen for Kommunalvalg. Jeg genopstiller til kommunalvalget 21. november, og er nummer 2 på SF's liste. Jeg har 3 børn, 6 børnebørn, og 2 bonusbørnebørn. Til daglig arbejder jeg som socialrådgiver i Jobcenter Albertslund, og er Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Albertslund Kommune. Desuden er jeg næstformand i Jobcentrets MED(samarbejds-) udvalg. Jeg har været socialrådgiver siden 1979, og har arbejdet i Hvidovre, Værløse, og som beboerrådgiver i Herlev. Desuden har jeg været Regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening. Mine mærkesager er skoleområdet, kommunens økonomi/serviceniveau, arbejdsmarkedspolitik og forenings-/idrætsområdet. Som formand for skoleområdet har jeg arbejdet på at sikre kvaliteten i den nye skolereform, og kvalitetsløftet i Hvidovres skoler med fokus på, fortsat at øge elevernes sociale og faglige færdigheder. Jeg vil desuden arbejde på, at få indført en madordning i skolerne baseret på mest mulig økologi. SF ønsker at sikre alle elever et sundt måltid mad for bl.a. at fremme indlæring, trivsel og ro i klasserne. SF vil, på sigt, renovere skolerne, så de opfylder de nyeste arbejdsmiljøkrav og forbedrer indeklimaet på skolerne for både elevere og lærere.
Skriv et svar