Sejr uden vinder

Det bliver flere steder udlagt som en sejr, at kommunalbestyrelsen nu har givet grønt lys for, at Hvidovre Privatskole, kan leje Sønderkærskolen. Men hvem er det egentlig der har vundet noget?

Den seneste uge er udlejningen af Sønderkær til Hvidovre Privatskole blevet heftigt debatteret både i avisen og på de sociale medier. Nogen mener, at det er helt naturligt at leje den tomme skolebygning ud og at man endelig har gjort noget for at imødekomme privatskolens ønske om lokaler til etablering af den nye skole – en sejr for privatskolen!

Men, at privatskolen skulle have vundet noget, har vi svært ved at se i SF. Godt nok har de fået lov til at leje Sønderkærskolen, men kun i et år eller to. Det betyder, at de børn, der starter til sommer, måske allerede året efter skal gå i skole et andet sted. Det er en skole fra 1956, hvor lokalerne er små og utidsvarende og derudover indgår der i aftalen kun selve hovedbygningen. Der er altså blandt andet ingen idrætsfaciliteter til privatskolen. Er det en sejr for børnene?

Hvidovre Privatskoles formål ligner jo nærmest SF’s skolepolitik. En skole med lavere klassekvotienter, mere tid til det enkelte barn, social og faglig trivsel for alle børn og vi håber derfor, at Privatskolen kan være med til at løse udfordringerne omkring børn med særlige behov, der ikke trives i folkeskolen.

Man skal ikke kende meget til SF’s politik for at vide, at vi i vid udstrækning ikke er for privatskoler. Vi vil til gengæld gerne skabe gode folkeskoler, til glæde og gavn for alle børn. Alligevel kan vi godt forstå, at tanken om en privatskole er opstået i Hvidovre. Der er gennem de sidste år, under den socialdemokratiske ledelse, blevet lukket to skoler, forhøjet antal elever i klasserne og der er nedskæring af ledere på vej.

I SF arbejder vi fortsat på at skabe trivsel for alle børn i Hvidovre Kommune og en vigtig del af dette mål er gode folkeskoler.

Udgivet i Børn & unge, Folkeskole, Folkeskoler, Læserbreve

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Seneste nyt
SF Hvidovre i pressen
  • Ulsing-prisen uddelt for første gang
    Hvidovre Avis 10. november 2021
    SF Hvidovre har indstiftet en ny pris, Ulsing-Prisen, for at hædre Niels Ulsings mangeårige indsats indenfor Kultur- og Fritidsområdet i Hvidovre Kommune. Prisen uddeles til en person som ligeledes har ydet en særlig indsats på området, og ledsages af en donation til en lokal forening, udvalgt af prismodtageren.
  • Tirsdagens valg – hvad står på spil?
    Hvidovre Avis 10. november 2021
    SF har været lidt mere ”ude i kulden”, men kan ved et forventet godt valgresultat, godt tænkes at blive en magtfaktor og stille krav omkring bl.a. børneinstitutionspolitikken og ældreplejen ved en kommende konstituering.