Vi må tage det alvorligt!

Det er med stor glæde og tilfredshed at Social og Sundhedsudvalget tog SF’s forslag om en pårørende politik på dagsordenen igen og besluttede at gå i gang med arbejdet.

Der har en del år været en utilfredshed i forhold til samarbejdet med personale/forvaltning og de pårørende på plejecentrene og i bofællesskaberne i kommunen og dialogen har ikke været optimal.
Da jeg ikke kunne deltage i borgermødet i tirsdags, vil jeg gerne på denne måde komme med mine bud på, hvad en pårørende politik kunne indeholde og hvordan den kan bruges.

Jeg mener at der er et stort behov for en Pårørende Politik, der kan bruges som en rettesnor og et arbejdsredskab for både ledere, medarbejdere og pårørende.
Den kan dække pårørende til borgere med behov for hjemmepleje, beboere på plejecentre og plejehjem og de sindslidende og psykisk svage borgere i bofællesskaberne.
De pårørende skal betragtes som en ressource og bruges som sparringspartner i et velfungerende samarbejde omkring borgeren.
De pårørende skal have information, indflydelse og inddrages i en fælles indsats for borgeren, uden at borgeren mister sin ret til at bestemme og tage ansvar over eget liv. Der vil selvfølgelig være borgere, som ikke kan tage stilling og ansvar for deres eget liv grundet sygdom og handicap.
Men som udgangspunkt skal borgeren være i centrum og kunne komme med sine ønsker og give samtykke, når der er behov for dette. Det kan foregå i en positiv og konstruktiv dialog med de pårørende og personale (professionelle), der har et særligt ansvar for at tilgodese borgere med individuelle behov.

Jeg mener også at personalet (professionelle fagfolk) skal modtage de pårørendes bekymringer og kritik med respekt, tillid og indgå i et ligeværdigt samarbejde baseret på positiv dialog.
Det er meget vigtigt at afstemme forventninger og afsætte god tid ved det første møde eller ved indflytningssamtalen, så både borgere, pårørende og personale kan få et godt samarbejde i åben dialog, og de pårørende kan komme med deres bekymringer og erfaringer uden at føle at de er til besvær.

Pårørende og professionelle er alle forskellige og bidrager forskelligt til at fastholde og forbedre mulighederne i borgerens liv.
Pårørende er betydningsfulde samarbejdspartnere i indsatsen for at borgeren kan få et godt liv. Samtidig er det vigtigt med fokus på, at pårørende selv kan være udsatte, eksempelvis på grund af den belastning, det kan indebære at være pårørende til et menneske med handicap eller en alvorlig sygdom.

Pårørende er ofte både følelsesmæssigt og praktisk involveret i borgerens liv og kan i kortere eller længere perioder føle et stærkt pres i forhold til denne rolle, det skal personale kunne kapere med respekt og empati.
Jeg håber at denne Pårørende Politik bliver en politik, der kan/skal kunne bruges som et arbejdsredskab og kan vise at vi her i Hvidovre tager de pårørende alvorligt og gerne vil samarbejde både med de involverede borgere og deres pårørende med en værdig, tillidsfuld og åben tilgang.