Nu skærer kommunen på miljøet

På trods af hvad borgmesteren og DF gerne vil give indtryk af at stå for, så er det efter et bredt og massivt pres lige lykkedes at forhindre dem i at skære 4,5 mio. kr. på folkeskolerne i Hvidovre. Tilbage i februar, da der var optræk til at skære 5,7 mio. kr. på ældreområdet i Hvidovre blev den idé også trukket af et samlet Socialudvalg – der var også et massivt modpres under opsejling. Nu vil de så skære over 10 % nemlig 1 mio. kr. fra Hvidovres miljø- og klimaindsats. Et enigt Teknik- og Miljøudvalg med Mikkel Dencker fra DF i spidsen besluttede på det seneste møde at droppe et solcelleprojekt på Risbjergskolen. Men i stedet for at investere i et andet miljø- eller klimatiltag, så besluttede de simpelthen at droppe det og lægge pengene i kommunekassen, der i forvejen er på 290 mio. kr.

Borgmesteren tilhører et socialdemokratisk parti, der hævder at være grønt. Lidt på samme måde som vi skal tro at Hvidovre er børnenes by. Men der tegner sig en tendens til, at når muligheden opstår, så forsøger de at skære lunser af velfærden, og nu senest på miljø- og klimaindsatsen i Hvidovre.

DF’s Mikkel Dencker er sit partis klima- og energiordfører i Folketinget, viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hvidovre Kommune. Endnu en gang beviser han, hvordan DF er mere sorte end grønne. Det er uforståeligt at Hvidovres Socialdemokrater og borgmesteren lade sig trække politisk ud på højrefløjen. Jeg kan da vitterligt ikke tro at det er udtryk for Socialdemokraternes egen politik.

Vi må bare konstatere at der ser ud til at være en tendens af dårlige beslutninger fra den forenede blok af Socialdemokraterne og DF og man kan kun gisne om hvem eller hvad de skærer på i næste uge. Netop derfor er det centralt at vi i SF på landsplan vil indføre et generelt nedskæringsstop i ældreplejen. Tilbage i februar blev forslaget om at skære i ældreomsorgen nemlig hurtigt trukket, men belært af den seneste sag om nedskæringer på skolerne, så kan vi frygte at det ikke går så let næste gang.
Man kan frygte at der er tale om en bevidst strategi, hvor der vil blive skåret på de gamle i ældreplejen, børnene i skolerne og på miljø og klima med det eneste formål at kunne fylde en i forvejen proppet kommunekasse i Hvidovre. Kommunekassen voksede med 76 mio. kr. i 2014, så den er på 290 mio. kr. Så lad os da hellere forbedre velfærden og klima-indsatsen. Skattekroner skal vel ikke bare samles til bunke i en kommunekasse når de burde være ude i samfundet og skabe velfærd og beskæftigelse.

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Energi, Klima, Læserbreve, Miljø

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Ny kandidat hos SF
    Hvidovre Avis 10. februar 2021
    Kristine Amalie Rostgård har hen over efteråret og vinteren gjort sig bemærket som lokal tovholder for #HvorErDerEnVoksen. Her har hun kæmpet for, at der kommer fokus på normeringerne i Hvidovres daginstitutioner, og at et mere virkelighedstro billede kommer til syne.
  • I det kolde gys for en god sag
    Hvidovre Avis 10. februar 2021
    I lørdags hoppede SF’s lokale folketingskandidat Rasmus Henriksen og borgmesterkandidat Anders Wolf Andresen i det iskolde vand i Hvidovre Havn. Nogle dage i forvejen havde de oprettet en indsamling til Danmarks Indsamlingen, hvor de lovede at tage en svømmetur i det kolde vand, hvis beløbet blev nået. Da målet på 2.500 kr. allerede var nået i fredags, så blev løftet indfriet med højt humør i frostgrader og isfyldt farvand lørdag eftermiddag.