Et minus på 300.000 kroner

På forsiden af forligspartiernes beskrivelse af Hvidovre Kommunes budget for 2016 kan man se, at der er bevilliget 1,15 millioner til trivselsløft i folkeskolen, hvilket lyder fantastisk. Men hvis man yder den indsats lige at bladre om til næstsidste side kan man dog se, at der samtidigt spares 1,4 millioner på skolernes ramme. Man ender altså med at spare 300.000 kr. på skolerne, samtidigt med at man giver skolerne en ekstra opgave i form af et trivselsløft. Og det er bare i 2016 – i årene fremover er der ikke noget trivselsløft og derfor kun den reelle besparelse på 1,4 millioner.
Jeg mener på alle måder, at et trivselsløft er berettiget og tiltrængt. Der er store udfordringer på folkeskoleområdet. Der er en reform, der stadig er under implementering, øget inklusion, længere skoledage, mere samarbejde mellem skole og SFO. Det er vigtigt at sikre elevernes trivsel i disse omvæltninger. Og også gerne i mere end et enkelt år.
Man hører gang på gang de tre partier i budgetforliget, A, DF og V, proklamere, hvor vigtigt det er, at vi prioriterer folkeskolen, men det er åbenbart kun tomme løfter, for når det kommer til stykket, så vil de hellere give skattelettelser til boligejerne, end sikre trivsel for alle børn i folkeskolen. Mens forslaget behandles på kommunalbestyrelsesmødet sidder nogle politikere endda bare og er på Facebook, som om det ikke vigtigt, som om det ikke har betydning, hvordan vi behandler vores børn. Som SF’er og folkeskolelærer undrer jeg mig! Hvis man vil have trivsel, må man lave en reel investering i trivsel – altså tilføre området midler i stedet for at lave helt unødvendige besparelser!
Jeg er i tvivl om, hvor meget trivsel man får for minus 300.000 kr…? Jeg håber, at DF, A og V ved det!

Udgivet i Budget, Folkeskole, Folkeskoler, Læserbreve, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Er demokrati en syltekrukke?
    Hvidovre Avis 19. maj 2021
    I har helt ret. I stillede forslag om, at Hvidovre Kommune skulle tilmelde sig og betale kontingent med mulighed for tilkøb af yderligere konsulentydelser i ”Vild med Vilje”. Det skete kort efter et populært TV-program om vild natur og masser af engagerede borgere.
  • Hvorfor undlod hun at stemme?
    Hvidovre Avis 12. maj 2021
    SF havde et forslag på kommunalbestyrelsesmødet den 27. april. Forslaget handlede om, at Hvidovre Kommune sikrer, "at borgerne ikke modtager indgribende afgørelser fra kommunen med digital post i weekends og helligdage eller umiddelbart op til disse". Alt i alt et forslag der fortjener at blive vedtaget i en ny og mere tidssvarende version.