Fagligt begrundet og berettiget kritik af Kontanthjælpsreformen

Jeg kan blive helt i tvivl, om KEH og JES overhovedet har læst min kritik af kontanthjælpsreformen, når jeg læser deres svar. De har ikke, eller vil ikke forstå konsekvenserne af reformen, så det nytter nok ikke at gentage det, selvom min kritik er velbegrundet, og støttes af fagfolk, der kender kontanthjælpsområdet.

I min optik er et stærkt velfærdssamfund et samfund, der tager vare på udsatte medborgere.

Konsekvenserne af reformen er, at flere end 30.000 voksne og 34.000 børn vil blive fattigere, alene på grund af kontanthjælpsloftet. Nu kan jeg så forstå på KEH og JES, at en reduktion på kr. 2000 om måneden, findes rimelig selvom man har en nettoudbetaling på kr. 10.000 – 11.000, som det er tilfældet for mange kontanthjælpsmodtagere. Rigtig mange har en samlet huslejeudgift på kr. 5.000 – 6000, som betyder, at efter reduktionen, er der kr. 2.000 – 3.000 tilbage til alt andet. Man skal ikke være økonom for at forstå, at det bliver en meget vanskelig økonomisk situation.

Med 225 timers reglen frygter vi fagfolk, at syge medborgere vil blive trukket i deres kontanthjælp, eller helt miste den, fordi de ikke er i stand til at arbejde 225 timer.

Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt knap 1000 sager, og i 90 % af sagerne, har helbredet været en del af årsagen til at borgeren er på kontanthjælp. I 68 % af sagerne vurderes helbredet at være dårligt eller meget dårligt. I 75 % af sagerne, er helbredsforholdene en væsentlig barriere for at borgerne kan komme i arbejde. I en fjerdedel af sagerne, er der tale om kronisk fysiske sygdomme eller fysiske handicap.

Svaret fra KEH og JES, er så: “Kan man ikke arbejde i 225 timer, bør man slet ikke være omfattet af kontanthjælpssystemet.” Her hopper kæden da helt af. De var jo i systemet da loven blev vedtaget, og er der stadigvæk, nu hvor loven er trådt i kraft. Jeg gad også gerne høre, hvor de ellers skulle være. De kan ikke få sygedagpenge, og en tidligere reform, har gjort det meget svært at få førtidspension.

I stedet for at sætte sig ind i konsekvenserne inden der lovgives, messer det politiske flertal, at det skal kunne betale sig at arbejde. Vi fagfolk kan fra første parket oplyse, at det allerede kan betale sig at arbejde. Jeg har tidligere redegjort for, at forskellen på det højeste kontanthjælpsbeløb og en lavindkomst er på ca. kr. 3.400. For mange år siden blev kontanthjælpen ændret til et bruttobeløb og gjort skattepligtig for at kunne sammenlignes med lønindtægt. Vi kan også oplyse, at det ganske enkelt ikke hjælper folk tættere på arbejdsmarkedet, at vi gør dem fattigere. Det er en logik politikerne holder fast i mod bedre vidende. Selv ministeriets egne tal viser, at ud af de 30.000 borgere der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, vil kun 700 af dem potentielt komme i arbejde. Hvad i al verden er det for et menneskesyn, der ligger bag det regnestykke? Den økonomiske pisk, og den fattigdom, der bliver dybere, skaber mere mismod, dårligere sundhed, og flere sociale problemer.

Niels Ulsing

Jeg er 67 år og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1982. Jeg er nuværende formand for Kultur- og Fritidsudvalget, 2. Viceborgmester, og medlem af Økonomiudvalget. Desuden sidder jeg i Bevillingsnævnet, er formand for bestyrelsen i Cirkusmuseet, medlem af Organisationsbestyrelsen for Boligselskabet Friheden, sidder i Ungdomsskolens bestyrelse og Folkeoplysningsudvalget. Jeg er medlem af Beboerklagenævnet som social sagkyndig, og medlem af Valgbestyrelsen for Hvidovrekredsen og Valgbestyrelsen for Kommunalvalg. Jeg genopstiller til kommunalvalget 21. november, og er nummer 2 på SF's liste. Jeg har 3 børn, 6 børnebørn, og 2 bonusbørnebørn. Til daglig arbejder jeg som socialrådgiver i Jobcenter Albertslund, og er Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Albertslund Kommune. Desuden er jeg næstformand i Jobcentrets MED(samarbejds-) udvalg. Jeg har været socialrådgiver siden 1979, og har arbejdet i Hvidovre, Værløse, og som beboerrådgiver i Herlev. Desuden har jeg været Regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening. Mine mærkesager er skoleområdet, kommunens økonomi/serviceniveau, arbejdsmarkedspolitik og forenings-/idrætsområdet. Som formand for skoleområdet har jeg arbejdet på at sikre kvaliteten i den nye skolereform, og kvalitetsløftet i Hvidovres skoler med fokus på, fortsat at øge elevernes sociale og faglige færdigheder. Jeg vil desuden arbejde på, at få indført en madordning i skolerne baseret på mest mulig økologi. SF ønsker at sikre alle elever et sundt måltid mad for bl.a. at fremme indlæring, trivsel og ro i klasserne. SF vil, på sigt, renovere skolerne, så de opfylder de nyeste arbejdsmiljøkrav og forbedrer indeklimaet på skolerne for både elevere og lærere.

Udgivet i Arbejdsmarked, Læserbreve, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Ny kandidat hos SF
    Hvidovre Avis 10. februar 2021
    Kristine Amalie Rostgård har hen over efteråret og vinteren gjort sig bemærket som lokal tovholder for #HvorErDerEnVoksen. Her har hun kæmpet for, at der kommer fokus på normeringerne i Hvidovres daginstitutioner, og at et mere virkelighedstro billede kommer til syne.
  • I det kolde gys for en god sag
    Hvidovre Avis 10. februar 2021
    I lørdags hoppede SF’s lokale folketingskandidat Rasmus Henriksen og borgmesterkandidat Anders Wolf Andresen i det iskolde vand i Hvidovre Havn. Nogle dage i forvejen havde de oprettet en indsamling til Danmarks Indsamlingen, hvor de lovede at tage en svømmetur i det kolde vand, hvis beløbet blev nået. Da målet på 2.500 kr. allerede var nået i fredags, så blev løftet indfriet med højt humør i frostgrader og isfyldt farvand lørdag eftermiddag.