I tirsdags tog vi imod de nye flygtninge som skal bo på den nedlagte politistation.
Efter at boligplaceringen blev besluttet, har der været en del diskussion om placeringen og det er et emme som hurtigt kan få det bedste og det værste frem i folk.
Nogle har givet udtryk for, at de er meget utrygge og bange for at få nye naboer.
Jeg har hørt bekymringer som; tænk hvis de stjæler og tænk hvis de ikke kan lade pigerne være i fred. Men til jer som føler dette, vil jeg bare sige, at de mennesker som flytter ind på politigården, er mennesker som har haft et helt almindeligt liv før krigen i deres hjemland startede.
De har studeret, læst lektier og haft fritidsjob, de har gået på arbejde, handlet ind og læst godnathistorie for deres børn. De har haft et lige så normalt liv som dig og mig. Så pak nu jeres foredomme sammen om, at flygtninge er nogle værre nogle og vis lidt medmenneskelighed.
Jo mere vi som Hvidovreborgere er med til at byde velkommen og integrere, jo hurtigere får vi aktive medborgere som bliver en del af samfundet og arbejdsmarkedet.
Men stor tak til alle Jer, som gør en indsats for at byde velkommen.
Skriv et svar