Metroen kom lige tættere på Hvidovre!

Metro - af News Oresund

Metro

– SF har i lang tid kæmpet for at få metroen forlænget til Hvidovre. Vi har stillet forslaget i forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunen, i folketingsvalgkampen, foreslået det til kommuneplanen og skrevet om det her i avisen.
Således siger Anders Wolf Andreasen og han konstaterer med glæde, at metroen lige er kommet et stort skridt tættere på Hvidovre:
– Det er nemlig blevet besluttet, at den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg anlægges som en underjordisk station. Det gør det lettere at forlænge metroen og SF har hele tiden peget på det oplagte i en forlængelse de små tre kilometer til området omkring Hvidovre Hospital og den nye bymidte.
Vi skal derfor tage en beslutning i Hvidovre nu. En metro tager årtier at finansiere og bygge.
Når indbyggertallet i Hvidovre stiger og med Hvidovre Hospitals udbygning følger markant flere patienter og ansatte der skal transporteres. Trængslen øges konstant og derfor er metroen til Hvidovre løsningen, der vil gøre hverdagen lettere for pendlerne og sænke CO2-udslippet fra vores transport.
Ny Ellebjerg – kun et stenkast fra kommunegrænsen.Foto: Transport- og Bygningsministeriet.
Ny Ellebjerg – kun et stenkast fra kommunegrænsen.Foto: Transport- og Bygningsministeriet.
Oplagt mulighed
– I SF ser vi nemlig metroen som en helt oplagt mulighed, der vil være med til at øge fremkommeligheden, sænke forureningen og støjen i Hvidovre, fortsætter Anders Wolf:
– Derfor er det fortsat SF’s forslag, som det har været i langt over et år, at vi får sat metroen til Hvidovre på dagsordenen samt at Hvidovre Kommune kommer rigtigt i gang med dialogen med metro-kommunerne og staten for at få undersøgt hvor og hvordan en metro omkring hospitalet og bymidten kan blive til virkelighed.
Hvidovre bør derfor benytte det momentum som beslutningen om en underjordisk station ved Ny Ellebjerg giver. Det er en helt unik chance for at få metroen til Hvidovre og området omkring den fremtidige bymidte. Her vil metroen servicere en del af Hvidovre med kollektiv trafik, hvor der er langt til S-togene.
I SF håber vi at kommunens øvrige politikere og partier har det visionære fremsyn, der skal til for at vi kan gribe den chance.
Metroen er nemlig et af de vigtigste udviklingsprojekter, der bestemmer fremtiden for Hvidovre. Hvidovre vækster og indbyggertallet stiger med 12 procent over de næste 15 år. Hvidovre indgår trafikmæssigt som en del af hovedstadsområdet og vi skal sikre en let og smidig fremkommelighed i trafikken og en grøn, klimavenlig og støjsvag transport. Her er metroen en ideel løsning.
Det er slet ikke en utopisk tanke at få metroen til Hvidovre. Står det til SF, så tager Hvidovre det skridt næste skridt mod metroen nu, slutter Anders Wolf.

Anders Wolf Andresen

Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Byudvikling, Kollektiv trafik, Metro, Støj

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Ulsing-prisen uddelt for første gang
    Hvidovre Avis 10. november 2021
    SF Hvidovre har indstiftet en ny pris, Ulsing-Prisen, for at hædre Niels Ulsings mangeårige indsats indenfor Kultur- og Fritidsområdet i Hvidovre Kommune. Prisen uddeles til en person som ligeledes har ydet en særlig indsats på området, og ledsages af en donation til en lokal forening, udvalgt af prismodtageren.
  • Tirsdagens valg – hvad står på spil?
    Hvidovre Avis 10. november 2021
    SF har været lidt mere ”ude i kulden”, men kan ved et forventet godt valgresultat, godt tænkes at blive en magtfaktor og stille krav omkring bl.a. børneinstitutionspolitikken og ældreplejen ved en kommende konstituering.