Fleksibel arbejdstid i Hvidovre kommune

Sara Benzon

Sara Benzon

– Tiden er løbet fra en fast 37 timers arbejdsuge.

Det mener man i SF.

– En moderne arbejdsplads bør kunne rumme fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få livet og arbejdsmængden til at balancere, siger Sara Benzon og uddyber:

– SF foreslår derfor kommunalbestyrelsen i Hvidovre, at vi går foran som arbejdsgiver og gør det muligt for medarbejderne i kommunen – f.eks. gennem de kommende overenskomster – at kunne skrue op og ned for arbejdstiden fra år til år. Med fleksibel arbejdstid får folk løfte om en fast arbejdstid på 37 timer, men med mulighed for år for år at skrue timetallet op eller ned.

Det giver tryghed
SF i Københavns Kommune har gode erfaringer med sådan en ordning, som de fandt flertal for at indføre.

– Pilotprojektet viste, fortæller Sara Benzon, at kommunen fint kunne få vagtplanerne og opgavefordelingen til at hænge sammen, og medarbejderne meldte tilbage om bedre arbejdsmiljø, øget tilfredshed og større arbejdsglæde.

Over hele landet er andre kommuner nu gået i gang med at kigge på, hvordan de kan indføre løsninger for fleksibel arbejdstid, og der er god grund til at vi her i Hvidovre følger trop.

Der er masser af tidspunkter i livet, hvor vi har brug for en anden balance mellem arbejdsliv og familieliv.

– Det kan være, at vores forældre pludselig bliver syge, og har brug for ekstra pleje. Det kan være, at vi får øje på mulighederne for at åbne nye karrieredøre, hvis vi får tid til at tage en ekstra uddannelse. Det kan også bare være, at vi vil have mere tid til at være sammen med vores børn, mens vi har dem. Vi tror, at det vil gøre byen mere attraktiv for børnefamilier at bo i.

Livet er uforudsigeligt, og det kan give en tryghed at vide, at man kan tilpasse sit arbejdsliv de udfordringer og muligheder som viser sig undervejs.

Derfor skal vi indføre fleksible arbejdstider i Hvidovre Kommune, slutter Sara Benzon.

Udgivet i Arbejdsmarked, Løn, Medarbejderindflydelse

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Budget 2020 skydes i gang på markedsdagen
    Hvidovre Avis 25. juni 2019
    Skal der flere pædagoger i dine børns daginstitution? Skal der udliciteres mere, så vi kan sætte skatten ned? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når SF og Venstre på lørdag den 29. juni kl. 10.30 skyder debatten om kommunens budget for 2020 i gang på Kæmpernes Markedsdag foran Hvidovre Rådhus. Det foregår i SF’s telt og de to debattører er kommunalbestyrelsesmedlemmerne Torben Nowicki Rasmussen fra Venstre og Anders Wolf Andresen fra SF. Kom og stil dit spørgsmål eller fortæl hvad du synes skattekronerne skal bruges på næste år.
  • 21-årige Kira bliver yngste dansker i Bruxelles: ”Det er helt vildt”
    Lorry 27. maj 2019
    - Det bliver vildt, og jeg er lidt i chok. Sådan lyder de første ord, fra SF’eren Kira Peter-Hansen i telefonen mandag aften. For kort tid siden modtog hun nyheden om, at partifællen Karsten Hønge, der er politisk ordfører i Folketinget, har takket nej til plads i EU-Parlamentet - også selv om folketingsvalget først afgøres 5. juni. I stedet går pladsen altså til 21-årige Kira Peter-Hansen, der til daglig er studerende. Dermed bliver hun det yngste danske medlem nogensinde, og måske bliver hun endda det yngste medlem i hele Europa.