
Folkeskoler
I SF har vi i forbindelse med budgettet de sidste to år foreslået, at der udarbejdes en helhedsplan for folkeskoleområdet. For skolerne har ikke kun store udfordringer med at rumme et større antal børn, men også indeklima, udendørsfaciliteter, klimaskærme og meget andet er utidssvarende på flere af skolerne. Helhedsplanen skal sikre, at der tages hånd om alle udfordringerne og også sikre, at der ikke spildes store summer på at lave dyre lappeløsninger.
SF har en vision om, at vi skal bygge nye moderne skoler i Hvidovre. Vi skal sikre, at vores børn får de mest optimale betingelser for god trivsel og læring. Vi så gerne både en ny skole i Avedøreområdet og i Hvidovre syd. Det er selvfølgelig dyrt, men vi har råd til at investere i vores børns trivsel og uddannelse. Vi mener faktisk ikke, at vi har råd til at lade være.
Skriv et svar