
Niels Ulsing
Men til sidst måtte vi desværre indse, at borgmesteren ikke var interesseret i at styrke velfærden og imødekomme SF. Socialdemokraterne ville hellere samarbejde tæt med DF.
Vi ser derfor ikke SF’s synspunkter tilgodeset i tilstrækkelig grad i forhold til, at vi kan være med i budgetaftalen.
I SF arbejder vi for at få maksimalt 24 elever i klasserne. Men da vi godt ved det er en stor mundfuld at klare på én gang, så foreslog vi i første omgang et loft på 28 elever og en pulje til ekstra lærerressourcer til de allerstørste klasser på eksempelvis 1 mio kr.
Ligeledes kunne vi ikke få styrket og gratis psykologhjælp til unge med i budgettet.
SF vil ikke længere spises af med tomme hensigtserklæringer. Dem kan skolebørnene i de propfyldte klasser, de unge psykisk sårbare eller de svageste ældre ikke bruge til noget.
Vi var dog nået langt i forhandlingerne med at luge de værste af borgmesterens fejlskud ud, men i sidste ende stod det klart, at vi ingen vegne kunne nå med Socialdemokraterne og DF på at forbedre skolerne, ældreområdet og psykologhjælp til unge.
Som finansiering foreslår vi i SF at afdrage lidt mindre aggressivt på kommunens gæld, da vi de kommende år afdrager langt mindre, hvorfor nogle af afdragene i 2018 i stedet kunne afdrages de efterfølgende år.
Skriv et svar