
Marie-Louise Jørgensen
Jeg erkender fuldt ud, at det kan være et lang og frusterende forløb, man som ledig oplever, når man kommer i kontakt med jobcentret.
Men som sagsbehandler opbygger man et tæt samarbejde med den ledige, og gør alt, hvad man kan, for at hjælpe borgeren til at søge og få bevilliget fleksjob eller førtidspension. Det er dog sådan, at man som sagsbehandler ikke kan gøre så meget andet end at lave indstillingen, da den endelige beslutning ligger i hænderne på et udvalg.
Tit er lovgivningen lavet så den skærer alle over en kam, og ofte er der ikke mulighed for individuel tilrettelagt forløb, men jeg er overbevist om, at de ansatte gør hvad de kan, for at hjælp de borgere de er ansvarlig for, og jeg er sikker på, at det ikke er deres intention at køre nogle borgere rundt i systemet.
Udfordringen ligger i at de ansatte i jobcenteret arbejder med en af de mest indviklede lovgivninger, som hele tiden ændres i takt med ny regering og nye minister. Det er også et område, hvor der ofte implementeres nye tiltag, for at styrke samarbejdet imellem borger og sagsbehandler. Senest har Hvidovre op startet det nye BIP projekt, som er et projekt omkring beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige.
Det er ikke, fordi jeg har noget imod nye tiltag, tværtimod, men man skal også huske på, at det tager tid at indarbejde ny lovgivning og nye projekter. Tid som går fra sagsbehandlernes tid med borgeren.
I bund og grund handler om det, at vi skal stoppe med at lave besparelser hos de ansatte på beskæftigelsesområdet, og få opbygget en tillid til de ansatte i jobcenteret.
Skriv et svar