Udskiftning i SF’s bestyrelse

Pernille Blom Hermansen

Pernille Blom Hermansen

På SF Hvidovres årlige generalforsamling på Rytterskolen var der udover gode diskussioner, workshops og valg af landsmødedelegerede også valg til bestyrelsen. Her blev der bl.a. som følge af kommunalvalget skiftet ud på flere poster.

– SF fik jo et fremragende valg i efteråret, bl.a. blev vores nu tidligere kasserer Sara Benzon valgt ind, og i stedet har vi valgt Pernille Blom Hermansen til posten. Hun er også SFU’er og var ved kommunalvalget opstillet for første gang, fortæller formand for SF Hvidovre, Morten Høybye Frederiksen.

Ny i bestyrelsen er også Rajesh Holmen. Han arbejder til daglig med integration af flygtninge i Greve, og har tidligere boet på Nørrebro.

Den nye bestyrelse består således af formand Morten Høybye Frederiksen, kasserer Pernille Blom Hermansen samt Lene Jensen, Marie-Louise Jørgensen og Rajesh Holmen.

Rajesh Holmen

Rajesh Holmen

– Vi havde som sædvanlig en god generalforsamling, ikke mindst på grund af det gode valgresultat og de mange nye medlemmer der er kommet til på det seneste – vi har dog stadig plads til flere, slutter Morten Høybye Frederiksen med et smil.

Udgivet i Demokrati, Organisation, Pressemeddelelser, SF

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*