
Sara Benzon
Derfor stillede SF i sidste uge et principforslag til kommunalbestyrelsen om, at der ikke længere gives dispensationer til klasser over 28 elever, samt at skolerne så vidt muligt tilstræber klassestørrelser på maksimalt 24 elever.
Denne beslutning skal betragtes som en midlertidig retningslinie, indtil kommunalbestyrelsen beslutter en mere permanent løsning på problematikken med de ekstremt store klasser. I SF er vi glade for, at de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen alle anerkender udfordringen og vigtigheden af at løse den. Desværre er vi ikke helt enige med dem i, hvordan vi griber det an og slet ikke på kort sigt.
Mange elever?
Jeg er ærgerlig over, at forslaget ikke blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet, men kan dog glæde mig over, at det blev sendt i Børne- og Uddannelsesudvalget til yderligere drøftelse. SF mener, at det er utrolig vigtigt, at vi handler nu, så vi også kan nå at afhjælpe problemet for de 0. klasser, som starter til august, så jeg håber, at forslaget kan vedtages inden det er for sent.
Jeg er selv lærer og ved, at antallet af børn har betydning for både trivsel og læring – og det skal vi prioritere i børnenes og familiernes by!
Skriv et svar