
Stine Roldgaard
Jeg er blevet aktiv i SFRH, hvor regionsrådsmedlemmerne informerer om, hvad der sker på området, og det betyder også, at jeg i hverdagen er blevet mere opmærksom, når talen kommer på regionerne i Danmark. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke vidste meget om, hvordan det hele fungerede, da jeg på opfordring stillede op til valg. Selvom jeg er sygeplejerske og har arbejdet på 3 af regionens hospitaler, har jeg ikke haft den store viden og interesse, når det kom til regionerne. Så det forventer jeg heller ikke, at almindelige borgere i Hvidovre har.
Regeringen taler nu om at nedlægge regionerne og oprette statsstyrede hospitaler og professionelle bestyrelser til at holde styr på trafik og hospitaler i fremtiden. Jeg og SF mener, at det er en forkert retning, hvor man igen prioriterer at bruge en masse penge på strukturændringer i stedet for at fokusere på det, der er behov for her og nu og på længere sigt, nemlig varme hænder og forbedring af de nuværende systemer, som kan gøres med langt færre midler. Her i januar og februar vikarierer jeg for Peter Westermann i Region H.
Som SF’er vil jeg altid stemme for demokrati, og et råd bestående at 41 folkevalgte politikere fra regionen er i mine øjne bedre demokrati end en regeringsvalgt bestyrelse. Vi skal passe på vores hospitalsvæsen og vores offentlige trafik og vi skal passe på vores demokrati. Jeg vil gøre min del efter bedste evne.
Skriv et svar