Offentligt ansvar for lige grønne muligheder

Sara Benzon

Sara Benzon

Der tales sjældent om ulighed på det grønne område. Den ulighed, der ligger i, at alle ikke har lige muligheder for at vælge grønnere løsninger og dermed være med til at skabe en mere bæredygtig verden.

Mange forskellige ting spiller ind i denne ulighed; det kan for eksempel økonomi, mangel på oplysning og boligforhold.

Det er ofte dyrere at vælge en grønnere løsning end et mere forurenende produkt. Økologi er dyrere end konventionelle varer og det er dyrt, at investere i en elbil eller jordvarme. Økonomi skaber grøn ulighed.

Rigtig mange kender ikke til, hvilke muligheder for at spare på CO2, der faktisk findes. Ikke fordi de ikke interesserer sig for det, men både fordi udvikling går hurtigt og fordi det kan være svært at gennemskue, hvilket produkt der udleder mindst CO2, når det produceres eller transporteres. Mangel på oplysning skaber grøn ulighed.

Boligforhold spiller også ind. Hvis man bor i lejlighed er man afskåret fra selv at bestemme, om man vil have energibesparende vinduer eller solceller på taget.

Boligforhold skaber grøn ulighed.

I SF mener vi, at vi politisk skal tage et ansvar! Kommunen skal støtte økonomisk, vi skal stille krav til boligforeningerne og vi skal rådgive, så vi sikrer, at flere har muligheden for at vælge grønt. Statsligt mener vi, at der skal laves differentieret moms på økologiske og bæredygtige varer og CO2-mærkning af varer for bedre oplysning.

På kommunalt plan tager vi også ansvar. Helt konkret har vi sammen med Venstre stillet et forslag i Kommunalbestyrelsen, om at kommunen laver en plan for udbredelsen af ladestandere. Et forslag, der nu skal behandles i Teknik- og miljøudvalget. Det er vigtigt for SF, at alle, der ønsker det, kan købe en elbil uden at være bekymret for, om man kan komme til at lade den op. I dag har dem, der bor i lejlighed som regel ikke anden mulighed end en ledning ud af vinduet. Det synes vi ikke er godt nok. Derfor håber vi, at der bliver opbakning til en ambitiøs plan, så den grønne ulighed bliver mindre i Hvidovre og vi kan gå forrest i kampen om mindre CO2 udledning.

Udgivet i Bæredygtighed, El-biler, Læserbreve, Miljø, Teknik/Miljø, Ulighed

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Er demokrati en syltekrukke?
    Hvidovre Avis 19. maj 2021
    I har helt ret. I stillede forslag om, at Hvidovre Kommune skulle tilmelde sig og betale kontingent med mulighed for tilkøb af yderligere konsulentydelser i ”Vild med Vilje”. Det skete kort efter et populært TV-program om vild natur og masser af engagerede borgere.
  • Hvorfor undlod hun at stemme?
    Hvidovre Avis 12. maj 2021
    SF havde et forslag på kommunalbestyrelsesmødet den 27. april. Forslaget handlede om, at Hvidovre Kommune sikrer, "at borgerne ikke modtager indgribende afgørelser fra kommunen med digital post i weekends og helligdage eller umiddelbart op til disse". Alt i alt et forslag der fortjener at blive vedtaget i en ny og mere tidssvarende version.