Brugerråd nu!

Marie-Louise Jørgensen

Marie-Louise Jørgensen

Planerne for vores nye Bymidte er godt i gang, og i SF glæder vi os til, at den står færdig. Det skal være vores alles Bymidte; borgerens Bymidte, foreningernes Bymidte samt kulturens Bymidte – for alle segmenter bliver en stor del af hverdagen i området.

Det er vigtigt, at alle de personer, som skal være en aktiv del af Bymidten, bliver taget med i processen omkring etablering af Kulturgården og har mulighed for at komme med deres input og gode ideer. Kulturgården får mange forskellige anvendelsesmuligheder, og der kommer til at være mange forskellige aktører som skal bruge de nye faciliteter. Aktører som har forskellige behov, f.eks. har de forskellige foreninger brug for forskellige størrelser på depotskabe og gulvene skal kunne holde til både folkedans og fællesspisning. Det er vigtigt, at alle kan se sig selv og deres aktiviteter i den nye Bymidte, så det hele kommer til at gå op i en højere enhed. Vi er godt klar over, at alle foreninger ikke kan få alle deres ønsker opfyldt, men sammen kan vi skabe plads til alle. Derfor vil vi i SF arbejde for at der kommer et brugerråd hurtigst muligt, så rådets anbefalinger hurtigst muligt kan tages med i planlægningsprocessen.

En væsentlig del af finansieringen til byggeriet kommer fra de hjemfaldsmidler som kommunen modtog i 2014, og heldigvis har der igennem hele processen været en politisk enighed om, at de penge skal være til gavn for alle borgere og dermed bruges på en ny Bymidte.

Hele processen omkring den nye Bymidte har været åben og inddragende, og det er jeg rigtig glad for. Den 25. marts afholdt kommunen et dialogmøde hvor mange foreninger var repræsenteret, det var dejligt og spændende at høre, hvad de forskellige foreninger havde af tanker omkring Kulturgården. En del af snakken faldt på etablering af et foreningskøkken, hvor foreningerne kunne lave mad sammen. Det lyder som en rigtig god ide og derfor stemte SF også for det ved sidste kommunalbestyrelsesmøde. Men køkkenet bliver jo ikke det eneste foreningerne skal være fælles om, der kommer flere ting som skal deles, derfor er et brugerråd en så vigtig del af planlægningen, og det skal oprettes nu.

Marie-Louise Jørgensen

Jeg arbejder til dagligt i et jobcenter, hvor jeg møder alle slags mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har haft udfordringer og derfor for hjælp i forhold til beskæftigelse. Derudover underviser jeg kvinder med anden etnisk baggrund i det danske arbejdsmarked. Mit hjerte banker primært for integration. For mig er det vigtig, at alle føler sig velkomne og at vi gør en fælles indsats for at lære hinanden at kende på tværs af forskellige kulturer. Dette tror jeg kan forstærke Hvidovre som by og skabe et samfund, hvor vi i fællesskab kan drage nytte af vores forskelligheder. Jeg mener at vi skaber den bedste integration ved at sørge for, at så mange som muligt kommer ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, at vi undgår ghettoer, og derved heller ikke får skoler, hvor tosprogsprocenten er for høj. Jeg ønsker, at vi sammen skal sætte en grøn dagsorden her i Hvidovre, med satsning inden for økologi, energirenovering samt genanvendelse, det er vigtigt for vores fremtid og ikke mindst de næste generationer. Derfor jeg gerne arbejde for et grønnere Hvidovre, med en stærk miljø-profil. Jeg ønsker forsat, at vi skal have folkeskoler, hvor der er plads til alle elever og hvor der er ressourcer til både de elever, som har svært ved skolen, men også de elever, som skal udfordres lidt mere.

Udgivet i Borgerinddragelse, Bymidte, Byudvikling, Fritid, Kultur, Læserbreve

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Er demokrati en syltekrukke?
    Hvidovre Avis 19. maj 2021
    I har helt ret. I stillede forslag om, at Hvidovre Kommune skulle tilmelde sig og betale kontingent med mulighed for tilkøb af yderligere konsulentydelser i ”Vild med Vilje”. Det skete kort efter et populært TV-program om vild natur og masser af engagerede borgere.
  • Hvorfor undlod hun at stemme?
    Hvidovre Avis 12. maj 2021
    SF havde et forslag på kommunalbestyrelsesmødet den 27. april. Forslaget handlede om, at Hvidovre Kommune sikrer, "at borgerne ikke modtager indgribende afgørelser fra kommunen med digital post i weekends og helligdage eller umiddelbart op til disse". Alt i alt et forslag der fortjener at blive vedtaget i en ny og mere tidssvarende version.