SF vil hjælpe de små virksomheder

Anders Wolf Andresen

Anders Wolf Andresen

På baggrund af et forslag fra KL, Kommunernes Landsforening, vil SF i forbindelse med økonomiudvalgsmødet mandag den 16. marts – der afholdes uden fremmøde – foreslå en hjælpende hånd til først og fremmest små og mindre virksomheder, som derved kan beholde deres ansatte og skabe mere tryghed.

– Ved at fremrykke betalingerne til de af kommunens leverandører, der måtte ønske det, kan vi give dem en håndsrækning i en svær situation.

Kommunens kassebeholdning er stor nok til uden problemer at kunne hjælpe med at holde virksomhederne kørende, fortæller SF’s Anders Wolf Andresen.

– Vi tænker særligt på de små lokale virksomheder og arbejdspladser i Hvidovre, der kan være i fare. Her er der ingen grund til at gemme på pengene i kommunekassen, hvis det kan holde hånden under lokale virksomheder og ansatte, at de får deres penge nu i stedet for senere.

Fremrykkede betalinger vil f.eks. kunne hjælpe virksomheder, der har mindre aktivitet for tiden pga. aflyste arrangementer, og fordi folk generelt bliver mere hjemme på grund af coronavirus.

– Tilsvarende er der en del kommunale aktiviteter der ikke afvikles for tiden, og det skulle derfor gerne være muligt for kommunens administration at yde den ekstraordinære indsats uden konsekvenser andre steder, slutter Anders Wolf Andresen.

Anders Wolf Andresen

32 år. Medlem af SFU/SF Siden 2000. Valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Statskundskaber. Udviklingskonsulent i Kalundborg Kommune på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Jeg brænder for SF’s folkesocialistiske værdier - og jeg arbejder benhårdt for at føre dem ud i livet som kommunalbestyrelsesmedlem. Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet med at gøre Hvidovre til en mere grøn og progressiv velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.

Udgivet i Økonomi, Corona, Erhverv

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Vild med Hvidovre
    Hvidovre Avis 21. oktober 2020
    SF stillede et glimrende forslag til KB i juni, om at tilmelde kommunen til foreningen Vild Med Vilje. Vi kan forstå, at dette forslag er sendt videre til Det Grønne Råd. Gennem samarbejde kan vi skabe en større biodiversitet og derfor støtter vi fra Det Konservative Folkeparti i Hvidovre, SF´s forslag om, at kommunen indgår partnersamarbejde med projektet Vild Med Vilje.
  • Fantastisk budgetforlig for idrætten i Hvidovre
    Hvidovre Avis 30. september 2020
    Det er et rigtig flot budgetforlig for idrætten i Hvidovre. Der er fundet midler til projektering og forundersøgelse af to nye kunstgræsbaner med henblik på anlæggelse i 2022, en skaterbane samt en konsulentansættelse, der skal styrke samarbejde mellem kommunen og idrætslivet