Bent Roldgaard
Nu har jeg været aktiv i lokalpolitik i kommunen i siden 00’erne, og der har gennem mange år tegnet sig et mønster, men lad os bare starte med sidste år, hvor der skulle træffes beslutning om en ny tildelingsmodel på skoleområdet. I stedet for at spørge Børne- og UndervisningsUdvalget (BUU) og inddrage forældre, fagforeninger og andre høringsberettigede, valgte forvaltningen egenhændigt at udarbejde 2 forslag, som alle høringsberettigede samstemmende kaldte for et valg mellem pest eller kolera.
Udemokratisk!
Nu er der langt om længe kommet en analyse af folkeskolernes fysiske rammer, sammen med en beskrivelse af anbefalinger og prisestimater og en udviklingsplan. Ikke et forslag til en udviklingsplan, som kan diskuteres og ændres, men et afsæt for politiske prioriteringer som forvaltningen gerne vil have at politikerne bare tager til efterretning, inden skolebestyrelser eller Skole-Kontakt-Rådet bliver involveret og kan komme med deres bud. I denne plan skal bl.a. ventilation på skolerne prioriteres, men der oplyses intet om, hvad kommunen får i de foreslåede projekter – blot en pris. Ingen fakta om hvor mange klasselokaler der får ny ventilation eller om ventilationen lever op til nugældende bygningsreglement. Underligt nok tager denne vision som skal række 10 år frem, og som har været 3 år undervejs, heller ikke højde for evt. byudvikling/ nybyg i den vestlige del af kommunen. Hvordan skal KB-medlemmerne tage en beslutning på et oplyst grundlag?
Hvad der i øvrigt skal prioriteres på skoleområdet, har borgmesteren og forvaltningsdirektørerne sat sig på ved at besøge skolerne og danne sig et overblik, uden at inddrage BUU eller skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Det virker udemokratisk og egenrådigt.
Hvem står for styringen?
På byggesagsområdet bliver politikerne bedt om at blande sig uden om enkeltsager, til trods for at disse sager kan danne præcedens og dermed ændre karakteren på et ellers attraktivt kvarter i Hvidovre Syd. Forvaltningen vælger tilsyneladende bevidst at tilgodese nogle borgere med dispensationer, hvilket f.eks. giver store indbliksgener hos de omkringliggende naboer og bøjer/overtræder lokalplanerne i området. Bliver der givet byggetilladelse i en aktuel sag, kan det danne præcedens for andre byggerier, hvilket kan skabe et kapløb om at få den højest beliggende terrasse i kvarteret for at den enkelte bygherre kan få havudsigt. Dette til trods for at sagens objekt ligger i 5 husrække fra vandet, men så kan der vel også gives byggetilladelse til huse i 6.-, 7.- eller 8.-husrække? Tidligere er der ellers givet afslag på byggetilladelser i lignende sager på huse, der ligger helt ud til vandet. Skal forvaltningen eller politikerne, som er valgt af borgerne, styre byudviklingen?
På dagtilbudsområdet vælger borgmesteren og forvaltningen at holde fast i en optællingsmetode, som glorificerer antallet af voksne i forhold til børn i daginstitutionerne, dette til trods for at andre kommuner har valgt at se bort fra denne metode.. Halsnæs, Fredensborg og Sønderborg Kommune har udviklet deres egne opgørelsesmetode, som giver et mere retvisende billede uden at tælle f.eks. lederen, souschefen eller pedellen/gartneren med som pædagogiske ressourcer. Igen en egenrådig beslutning, som stiller dem i et bedre lys.
Ingen åbenhed her
I min optik mangler Hvidovre kommune en gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen, som giver politikere og borgere bedre indsigt i hvad der foregår på Borgmesterkontoret og i de forskellige forvaltningscentre.
Som borgere i Hvidovre kommune har vi brug for at kunne gennemskue de politiske beslutninger, der vedkommer os, og bedre muligheder for at påvirke den retning kommunen udvikler sig i, gennem borgerinddragelse og gerne baseret på brugbare fakta!
Jeg stiller op til Kommunalbestyrelsen for første gang og vil meget gerne være med til at gøre Hvidovre til en endnu bedre kommune. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer lige uddannelsesmuligheder for alle børn og unge i kommunen, samt et godt og værdigt liv for alle borgere, uanset baggrund. Jeg er meget engageret og aktiv i debatten om uddannelse af vores børn og unge. Det er altafgørende, at vi har tilbud, der passer til alle børn og unge, således at de kan vokse op og blive gode og aktive samfundsborgere. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi viser vores børn at deres uddannelse betyder noget for os, dette kan blandt andet gøre ved, at vi sørger for at deres arbejdsmiljø på skolerne er i orden og lærer dem at værdsætte de ting de har. Det ligger mig meget på sinde, at vi passer på vores miljø og viser vores børn og omverdenen, at det kan lade sig gøre, at nedbringe sit forbrug og energiforbrug. Derfor går jeg meget op i, at vi omlægger til vedvarende energi, mindsker spild og øger genbrug. Derfor er det vigtigt at have nogle gode energirenoverede kommunale bygninger, som er behagelige for beboere og brugere. C.V.: Jeg er 44 år, gift med Stine Roldgaard og sammen har vi 5 børn, jeg arbejder som underviser på Akademisk Studenterkursus, hvor jeg underviser i Biologi og Kemi. Jeg har tidligere arbejdet med mikrobiologisk fødevaresikkerhed og mikrobiologisk forskning. Uddannelse: Mat. Samfundsfaglig student (1987) Cand. Scient i Molekylærbiologi og Historie (Roskilde Universitet 1999) Ph. D. fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (2004)
Skriv et svar