Glemmer vi ikke nogle?

Lene JensenDanmark er i fuld gang med at vaccinere – og ja, det er frivilligt, men glemmer vi nogle af vores udsatte og ældre borgere som gerne vil vaccineres?

Sundhedsmyndighederne opfordrer os alle til at blive vaccineret mod coronavirus, og vaccinationen er godt i gang over hele landet..

I Hvidovre kommune er over 94% af plejehjemsbeboerne nu vaccineret. Det er dejligt, så nu er turen kommet til de borgere der får hjælp i hjemmet, og så går det efter alder.

Har man et NemId kan man, når man er blevet inviteret af Sundhedsstyrelsen, gå ind på vaccine kalenderen og bestille to vaccine datoer, det kan være svært nok hvis man ikke er en ørn på en PC, men har man ikke et NemId får man tilsendt et brev med posten om, at man nu skal ringe ind for at få to vaccinations tider. Det har skabt lange telefonkøer og mange opgiver før de når igennem. Desværre.

Mange ældre og udsatte borgere kan ikke helt overskue dette, også det at de kan ikke blive vaccineret i Hvidovre og men skal længere væk. Derfor skal de først tjekke med deres pårørende om de kan køre dem til vaccinationsstedet, og så om tidspunktet passer ind i deres arbejdskalender?

Men nogle har ikke pårørende eller andre til at køre dem, og hvad gør man så? Man kan måske få hjælp fra Røde Kors, men det er endnu et sted der skal ringes tid til, og har de så tid til at hjælpe de dage, hvor man har fået sine vaccinations tider?

Så giver mange op og tænker – Jeg er alligevel alene det meste af tiden, eller jeg har ikke nogen til at køre mig, eller jeg er godt oppe i alderen mm. Borgeren bliver ikke vaccineret og kan derfor blive endnu mere ensom.

Og ja, man kan få visitationen til at hjælpe sig, så bliver man hentet i en fælles bus og kørt afsted. Men det kræver at man ved det.

Alt dette efterlader nogle udsatte og ældre som gerne vil vaccineres, men som ikke kan overskue det, uden en vaccine.

Det hele ser fint ud på papiret/ hjemmesiden, men det er det desværre ikke i virkeligheden for nogle af Hvidovres borgere.

Derfor ønsker jeg, at kommunen laver et mere opsøgende arbejde.

Hvis man i kommunen ved at en borger ikke har gjort brug af tilbuddet om at blive vaccineret, kunne man så følge op på dette ved at give dem et hurtigt telefonopkald? Kunne man evt. samarbejde med frivillige organisationer om at hjælpe?

Jeg håber virkelig at Hvidovre kommune allerede nu har haft kontakt til sine udsatte og ældre borgere, men der er desværre ikke noget der tyder på det.

Så Hvidovre kommune, jeg synes at I skal bruge den tid på at sørge for at de udsatte og ældre borgere der bor i kommunen, og som nu er endnu mere udsatte og ensomme pga Corona virus, får hjælp til at blive vaccineret, Tak.

Lene Jensen

Jeg er 61 år, bor i Avedøre med min mand og har gjort det siden 1983. Vi har en datter, og nu også en svigersøn og et barnebarn. Jeg er uddannet sygehjælper og arbejdede på Hvidovre hospitals operationsgang og anæstesiafdeling i 20 år, indtil jeg kom ud for en arbejdsulykke, hvor det gik ud over min ryg. Nu er jeg førtidspensionist, så jeg ved desværre lidt om hvordan det er, at komme igennem det sociale system - og det kan laves meget bedre! Har altid været SF`er, men blev først aktiv for ca. 10 år siden. I dag er jeg bestyrelsesmedlem i SF Hvidovre, Domsmand i Glostrup ret, bestyrelsesmedlem på Teater Vestvolden og Formand for Førtidspensionist foreningen i Hvidovre, som jeg har været med til at oprette sammen med en anden førtidspensionist fra Hvidovre. Jeg stiller op til kommunalvalget da jeg mener, at vi i SF er med til at gøre en positiv forandring i Hvidovre. Vores røde hjerter banker for borgerne i Hvidovre og vores grønne fodspor gør, at Hvidovre bliver en bedre og renere by at leve i. Socialt udsatte borgere: Vi har mange socialt udsatte borgere i Hvidovre - og af mange forskellige grunde - Men jeg synes ikke, at vi tager os godt nok af dem når de kommer og har brug for hjælp; At vi ikke sørger for, at de bliver taget af og om - at de ikke går fra en samtale på kommunen og har det dårligt - at de ikke forstod hvad der blev sagt, eller føler sig overset. Vi burde give udsatte personer der søger hjælp fra kommunen, tilbud om en uvildig person som går med til møderne, en person som er der for den person der søger hjælp. For der sker så meget når man skal til et sådan møde, og når man kommer op til mødet har man måske glemt halvdelen af det man ville sige, hører kun halvdelen af det kommunen siger. Det er mange gange ikke nok at tage en ven med, eller man ønsker ikke at inddrage sine venner. Det skal være en person som kender noget til systemet - for det er den bedste hjælp til den person der søger hjælp i kommunen af den ene eller anden slags. Børnene i daginstitutionerne og skolen: Som mormor går jeg meget op i dette. Vi har alt for lidt pædagoger til at tage sig af de små i kommunen, og derved kan vi allerede der overse nogle af de børn, som ikke gør et stort væsen af sig. Dvs. tiden går til de børn som kræver, at de voksne tager sig af dem, mens det barn der sidder stille ovre i hjørnet og leger med sit legetøj, ikke får den voksen kontakt som det skal have i løbet af en dag. Dette er bestemt ikke pædagogernes skyld, de har kun to hænder hver! Det er kommunen der skærer ned! Der skal være max 3 børn til hver pædagog hos de helt små, og i børnehaven skal der max været 6 børn pr. pædagog. I skolerne skal der max. være 24 børn i en klasse - gerne mindre. Alle disse børn har også krav på, at få en ordentlig opvækst. Og når nu forældrene skal arbejde så skal vi sørge for, at tage sig rigtig godt af børnene. Det ønsker du vel også for dine børn /børnebørn - Jeg gør. Dyrevelfærd: Der er rigtig mange ting vi kan gøre for at bedre dyrevelfærden, og jeg mener at vi skal have råd til at behandle alle dyr ordentligt - stort som småt - Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt. Jeg mener også, at vi skal se på dyrevelfærden i Hvidovre. Mine grønne fodspor vil være i økologi: At vi genbruger alle de ressourcer vi kan og skubber på energirenoveringen, så vi kan passe bedre på Hvidovre. Vi skal bl.a. lære vores børn om hvad økologi er og hvordan de selv kan være med til, at det bliver mere udbredt til glæde for os alle, for dyr og miljøet. Ved at energi renovere vores skoler og de andre offentlige bygninger vil vi ikke kun spare penge, men indeklimaet i bygningerne vil blive betydeligt forbedret. At udbrede, at alle borgere i Hvidovre kan få gode råd og vejledning til, at energirenovere deres huse på Quark, som bestemt er et besøg værd for både store og små. Det var en længere skrivelse, så til sidst: Det vidste du ikke om mig: * Jeg har trænet hunde i 15 år – de sidste 10 år trænede jeg ud over min egen hund, også andre hundeejere og deres hunde. Måtte stoppe da jeg fik min rygskade. * Jeg har syet rigtig meget dansetøj, da min datter dansede Discodans og Hiphop i 10 år. Vi var til konkurrencer rundt i Danmark og i Europa. Dette er kun en del af det som jeg allerede arbejder med, og som jeg meget gerne vil arbejde videre med hvis jeg bliver valgt til kommunalbestyrelsen sammen med de andre SF`ere. Hvis du gerne vil lære mig bedre at kende, har spørgsmål eller andet, er du er altid velkommen til at kontakte mig på mail eller mobil.

Udgivet i Ældre, Corona, Velfærd

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Corona kan være årsagen
    Hvidovre Avis 17. marts 2021
    I et indlæg i sidste uges Hvidovre Avis skriver de tre SF-politikere, Anders Wolf, Stine Roldgaard og Rasmus Henriksen, om ældre borgere og deres oplevelser med sundhedssystemet. Det er især oplevelser efter udskrivning fra hospitalet, som de tre SF’ere har fokus på i deres indlæg. Jeg vil først og fremmest sige, at jeg sagtens kan forstå, at det kan være en frustrerende oplevelse både for en ældre borger og dennes pårørende at komme på og blive udskrevet fra hospitalet.
  • Fik vækket dem!
    Hvidovre Avis 10. marts 2021
    Siden SF i juni 2020 stillede et forslag i kommunalbestyrelsen om at melde kommunen ind i foreningen Vild med Vilje, har vi Konservative og sidenhen Det Radikale Venstre bakket op om forslaget. Gentagne gange har vi opfordret til at gøre Hvidovre mere vild, og dermed gavne vores lokale dyre- og planteliv. Otte lange måneder skulle der gå før Socialdemokratiet fandt ud af at det emne var værd at se nærmere på, og ikke bare sende til Det Grønne Råd. Vi er derfor glade for at borgmester partiet nu også er med på den grønne bølge. I fælles front må vi da kunne skabe noget godt og vildt for Hvidovre!