Nej til pigeløn – ja til ligeløn

Marie-Louise Jørgensen

Marie-Louise Jørgensen

Jeg bliver så vred, når vi i 2021 stadigvæk snakker om kvinde- og mandeløn, i stedet for at snakke om ligeløn. For det er hvad tjenestemandsreformen fra 1969 gør, deler lønnerningerne op i kvinde- og mandeløn.

Sygeplejerskekonflikten er nu afsluttet, og det endte med et regeringsindgreb, hvor socialdemokraterne er gået sammen med de borgerlige om en løsning, der slet ikke gør op med reformen fra 1969.

Hvis vi skal gøre op med den skæve løndannelse på det offentlige arbejdsmarked, kræver det et politisk løfte med tilhørende økonomi. Ikke bare endnu en lønstrukturkomité uden afsat økonomi, som nu er løsningen.

Jeg er meget bekymret for vores fremtidige sundhedsvæsen, for med en stigende ældregruppe og flere børn kommer vi til at skulle bruge flere hænder, både i regionerne og i kommunerne.

Men det kræver en retfærdig løn og ordentlige arbejdsvilkår at fastholde og rekruttere sundhedsfaglige medarbejdere. Opfylder vi ikke det, risikerer vi i sidste ende, at vores stærke offentlige sygehusvæsen ikke kan rekruttere de medarbejder, som er nødvendige for at opretholde det sundhedsvæsen, vi ser i dag. Min største frygt er, at flere vil søge over til privathospitalerne for at opnå en bedre løn.

At konflikten ender med en løsning uden økonomi virker paradoksalt, da det er ikke mange måneder siden, at vi så den ene politiker efter den anden stå i kø for at hylde vores sundhedspersonale for deres indsats og fleksibilitet under COVID-19 og endda dele honningehjerter ud som tak.

Denne konflikt handler ikke kun om sygeplejerskerne, men om de 13 faggrupper som ligger under tjenestemandsreformen, fx. jordemødrene, pædagogerne og socialrådgiverne. I SF kæmper vi forsat for at afskaffe kvindeløn og indføre ligeløn og gode arbejdsvilkår for alle.

Marie-Louise Jørgensen

Jeg arbejder til dagligt i et jobcenter, hvor jeg møder alle slags mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har haft udfordringer og derfor for hjælp i forhold til beskæftigelse. Derudover underviser jeg kvinder med anden etnisk baggrund i det danske arbejdsmarked. Mit hjerte banker primært for integration. For mig er det vigtig, at alle føler sig velkomne og at vi gør en fælles indsats for at lære hinanden at kende på tværs af forskellige kulturer. Dette tror jeg kan forstærke Hvidovre som by og skabe et samfund, hvor vi i fællesskab kan drage nytte af vores forskelligheder. Jeg mener at vi skaber den bedste integration ved at sørge for, at så mange som muligt kommer ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, at vi undgår ghettoer, og derved heller ikke får skoler, hvor tosprogsprocenten er for høj. Jeg ønsker, at vi sammen skal sætte en grøn dagsorden her i Hvidovre, med satsning inden for økologi, energirenovering samt genanvendelse, det er vigtigt for vores fremtid og ikke mindst de næste generationer. Derfor jeg gerne arbejde for et grønnere Hvidovre, med en stærk miljø-profil. Jeg ønsker forsat, at vi skal have folkeskoler, hvor der er plads til alle elever og hvor der er ressourcer til både de elever, som har svært ved skolen, men også de elever, som skal udfordres lidt mere.

Udgivet i Arbejdsmarked, Økonomi, Læserbreve, Ligestilling, Ulighed, Velfærd, Venstrefløjen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

SF Hvidovre i pressen
  • Ulsing-prisen uddelt for første gang
    Hvidovre Avis 10. november 2021
    SF Hvidovre har indstiftet en ny pris, Ulsing-Prisen, for at hædre Niels Ulsings mangeårige indsats indenfor Kultur- og Fritidsområdet i Hvidovre Kommune. Prisen uddeles til en person som ligeledes har ydet en særlig indsats på området, og ledsages af en donation til en lokal forening, udvalgt af prismodtageren.
  • Tirsdagens valg – hvad står på spil?
    Hvidovre Avis 10. november 2021
    SF har været lidt mere ”ude i kulden”, men kan ved et forventet godt valgresultat, godt tænkes at blive en magtfaktor og stille krav omkring bl.a. børneinstitutionspolitikken og ældreplejen ved en kommende konstituering.