-
-
Tak for det flotte valg!
24. november 2021Vi vil i SF gerne takke borgerne i Hvidovre for det rigtig flotte valg, vi fik til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november.
SF gik et mandat frem begge steder, så vi efter nytår har fire mandater i kommunalbestyrelsen og et lokalt i regionsrådet. Der var 994 flere borgere end ved sidste kommunalvalg, der satte deres kryds ved SF. Det har givet os en fremgang på næsten 50 %, så vi samlet set har fået 15,5 % af alle stemmerne i Hvidovre.
Valgt til kommunalbestyrelsen for SF blev: Anders Wolf Andresen, Sara Benzon, Marie-Louise Jørgensen og Bent Roldgaard. Kristine Amalie Rostgård blev første suppleant og Maria Avnskjold anden suppleant. Stine Roldgaard kom i regionsrådet efter at have siddet som suppleant i denne periode.
-
Tryghed, dialog og handling
10. november 2021Hvis du for nylig har set ovenstående tre ord sammen her i Hvidovre, så har du sikkert set det i en sammenhæng, hvor jeg fortæller, at jeg er parat til at blive Hvidovres næste borgmester. Der er nemlig en anden mulighed end det sædvanlige, vi er vant til her i Hvidovre. Hvis vælgerne giver mig chancen, vil jeg arbejde for at styrke velfærden hver eneste dag. Det er det, jeg brænder for.
Jeg tror på, at vi kan skabe en endnu bedre by for de mindste med pædagoger nok i vores vuggestuer og børnehaver og med højst 24 elever i skoleklasserne, så ingen børn bliver overset.
Og så skal vi passe på de svageste og sikre bedre omsorg for de ældre, som hver dag skal mødes af hjemmehjælpere og sosu’er som de kender, og som har tid.
Jeg drømmer også om at Hvidovre bliver en grøn kommune, hvor vi har langt flere vejtræer, blomster og som går forrest på klimaindsatsen.
Hvidovre kan så meget, men jeg synes, der er brug for at sætte mere skub i tingene. Til gavn for Hvidovre borgere. Det vil jeg gerne stå i spidsen for.
-
Der er brug for SF i Hvidovre
10. november 2021Der er brug for SF, så vi sammen kan tænke fremad og finde løsninger.
Vi skal samtidig sørge for, at alle er med i fællesskabet. Hvidovre skal igen være kendt for det gode sammenhold, for den gode service, og for en bæredygtig udvikling med omtanke. Vi skal sætte fart på den grønne omstilling, men uden at sætte nogen af undervejs.
SF kan med Anders Wolf Andresen i spidsen sørge for tryghed, dialog og handling, og for at Hvidovre igen får førertrøjen på.
Hvidovre har brug for SF.
-
Nej til pigeløn – ja til ligeløn
10. november 2021Jeg bliver så vred, når vi i 2021 stadigvæk snakker om kvinde- og mandeløn, i stedet for at snakke om ligeløn. For det er hvad tjenestemandsreformen fra 1969 gør, deler lønnerningerne op i kvinde- og mandeløn.
Sygeplejerskekonflikten er nu afsluttet, og det endte med et regeringsindgreb, hvor socialdemokraterne er gået sammen med de borgerlige om en løsning, der slet ikke gør op med reformen fra 1969.
Hvis vi skal gøre op med den skæve løndannelse på det offentlige arbejdsmarked, kræver det et politisk løfte med tilhørende økonomi. Ikke bare endnu en lønstrukturkomité uden afsat økonomi, som nu er løsningen.
-
Deres beregninger er ikke retvisende
10. november 2021I SF har vi ved flere lejligheder tydeliggjort – også over for Socialdemokratiet – at vi ikke anerkender, at Danmarks Statistiks beregninger viser dagligdagen i daginstitutionerne. Det mener Danmarks Statistik og Hvidovre Kommunes forvaltning i øvrigt heller ikke, at de gør – så den opfattelse står Socialdemokraterne alene med!
Selv hvis man gik ind på den mærkelige præmis, at Danmarks Statistiks tal skulle vise noget om virkeligheden, er det væsentligt at være opmærksom på den snedige gennemsnitsberegning, som Socialdemokraterne benytter. De medregner nemlig kommunens specialdaginstitutioner i gennemsnittet, som helt rimeligt har langt bedre normeringer (ca. 1 voksen til 1, 5 barn). På den måde får de et meget bedre gennemsnit på papiret – men ikke et gennemsnit, der er retvisende.
-
Lad os få styr på fortiden og fremtidens synder
10. november 2021Når vi finder forureninger skal vi gøre op med fortiden og få renset op, det er ikke i orden at lade det ligge til de næste generationer. Så når Hvidovre havn skal have ordnet molen, vil det være naturligt at få renset bunden i havnen op. Der ligger mange års slam, som er fyldt med tungmetaller der med tidevandet risikerer at blive skyllet videre ud i havet.
Mange år med gartnerier har forurenet jorden øst for Byvej, hvor der planlægges en ny bydel “Gartnerparken” – men der er fundet omkring 90 forskellige giftstoffer i jorden. Også disse bør renses op og ikke gemmes væk.
I Hvidovre er der fundet pesticidrester i begge vores drikkevandsboringer. Retten til rent drikkevand er i fare, og nedsivningen af fortidens giftstoffer er ikke toppet endnu. Derfor er der også brug for et totalt stop, for brug af sprøjtegifte, så vi gør alt hvad vi kan for at afhjælpe problemerne.
-
Vi skal redde vores drikkevand
27. oktober 2021Vi er på vej mod at miste det rene drikkevand i Danmark. Igen og igen bliver der fundet spor af sprøjtegift i grundvandet – også i Hvidovre. Giftstoffer, der kan være kræftfremkaldende! I øjeblikket bliver vand fra Hvidovres egne vandværker slet ikke brugt og hele kommunen forsynes derfor med vand fra regionale værker rundt om på Sjælland. Men også her er vandets kvalitet truet.
År for år siver fortidens giftige synder ned gennem jorden og ender i grundvandet. Det er en gave fra naturen, at vi i Danmark har rent drikkevand direkte fra hanen. Det må vi ikke tage for givet. Hvis vi ikke gør noget i tide, bliver det som i udlandet, hvor man skal købe drikkevand i plastikflasker fra supermarkederne.
-
Ingen skal føle sig ensomme i Hvidovre
27. oktober 2021Jeg er glad for og stolt af, at vi i Hvidovre har mange frivillige og kommunale tilbud, som kan afhjælpe ensomhed. Men hvordan finder man dem, når man har svært ved at gå på computeren og google? Eller hvis man er for genert til selv at møde op?
Derfor vil vi arbejde for at få en kommunal ældrevejleder, som er proaktiv gennem dialog med de frivillige foreninger, pårørende, kommunale tilbud og ikke mindst de ældre.
Vi skal forebygge ensomheden ved at få en ældrevejleder i Hvidovre.
-
En hjertesag
20. oktober 2021Der skal være tryghed om kommunens økonomi samtidig med at vi forbedrer velfærden, klima og miljø. I SF indgik vi i tirsdags en god budgetaftale for kommunens budget 2022 sammen med Socialdemokraterne, Hvidovrelisten og DF, som vi gerne vil anerkende for et fortsat konstruktivt samarbejde i budgetforligskredsen.
Vores ældres vilkår er en hjertesag for SF, og udover at vi afsætter 1 mio. kr. til at forbedre rekrutteringen af medarbejdere til ældreområdet, så lytter vi også til Ældrerådet og indfører en servicebus, så ældre og handicappede borgere får bedre mulighed for at færdes rundt i byen til f.eks. butikscentrene, havnen og aktivitetscentret.
-
Sikre skoleveje i Hvidovre
13. oktober 2021Ingen børn skal udsættes for fare på vej til skole. Ingen forældre skal være bekymrede for at sende deres barn af sted på egen hånd.
Skolevejene i Hvidovre er alt for farlige og der opstår for mange risikable situationer. Det gør mange forældre bekymrede og derfor vælger de at køre deres børn til skole – hvilket gør situationen endnu værre. Det er en ond cirkel, vi er nødt til at bryde nu!
Der skal laves bump og chikaner, der sikrer at farten holdes nede og der skal oprettes ordentlige muligheder for at sætte børn af uden at skabe farlige situationer for andre børn.
-
Luft i budgettet til forbedringer
22. september 2021Kommunens økonomi er solid og driften er i balance. Noget der desværre ikke kunne siges, inden vi indgik det flerårige budgetforlig i 2018.
Derimod ser økonomien for næste år væsentligt forbedret ud. Det underskud som vi regnede med er reduceret til blot 2 mio. kr. ud af et samlet budget på over 4 mia. kr. Det skyldes bl.a. at byggeriet i bymidten, skrider hurtigere frem end planlagt og dermed ikke belaster anlægsbudgettet i 2022.
Kassebeholdningen er solid. Hvidovres borgere er for størstedelen i beskæftigelse og betaler skat. Der er blevet mere luft i Hvidovre Kommunes husholdningsbudget. Vi kan med ro i sindet, uden at udfordre det sorte nul på bundlinjen, prioritere forbedringer.
-
Børn overflyttes for tidligt til børnehave
9. juni 2021Vi har via de sociale medier adspurgt forældre i Hvidovre om, hvornår deres børn blev flyttet i børnehave, og om en evt. tidlig overflytning har været efter eget ønske. Vi blev en smule overraskede, da forældre meldte, at deres børn var blevet overflyttet til børnehave helt ned i alderen 2 år og 6 måneder uden forældrenes ønske om dette. Her var der vel at mærke ikke tale om overflytning til en overgangsgruppe, men i stedet direkte i børnehave, hvilket selvfølgelig har gjort indtryk på os.
-
Grønne løsninger på skybruds-udfordringer
2. juni 2021Vi skal tænke i nye løsninger, for at undgå oversvømmelser og vand i vores kældre. Vi husker alle den dag i juni 2011, hvor mange oplevede vand i haver, på veje og i kældre og det skal vi forhindre sker igen. Heldigvis er der nu fokus på området og der skal udarbejdes en skybrudsplan.
I SF kommer vi i løbet af de næste år til at arbejde hårdt for, at de grønne løsninger skal vinde over mere asfalt og at ingen borgere i Hvidovre skal bekymre sig om ødelagte kældre.
-
Mens trafikken støjer er handlingen larmende tavs
26. maj 2021Det er fem år siden, at vi i SF bragte forslaget om en metro til Hvidovre frem. Alle i Hvidovre er enige, men det virker ikke rigtigt som om socialdemokraterne, der også er regeringsparti for alvor har gjort den indflydelse gældende, der skal til for at få det til at ske. Vi i SF har foreslået en forundersøgelse af metroen til Hvidovre og har bragt det ind til vores folk på Christiansborg, det samme har konservative i Hvidovre, men ingen offentlig melding fra Socialdemokraterne om det.
-
Kulturen skal være tilgængelig for alle
19. maj 2021I det forgangne år har mange af os virkelig kunne mærke hungren efter kulturlivet. Jeg har i hvert fald! Der gik ikke mange timer fra annonceringen af at teatrene måtte åbne, til at jeg sad med sæsonens første teaterbillet til Teater Vestvolden. Og jeg glæder mig!
Måske har mange haft den samme trang til kulturel adspredelse? I hvert fald kunne jeg konstaterer kort efter, at alt var udsolgt til selvsamme forestilling. Det vidner om, at vi er mange, der under Coronanedlukningen virkelig har savnet kulturlivet.
Det er væsentligt at kulturen er nærværende og tilgængelig for alle der ønsker at tage del i den. Derfor har vi i SF stillet forslag om, at sikre Hvidovres borgere mulighed for at deltage i kulturlivet, således at alle børnefamilier og ældre – uanset økonomisk formåen – kan få glæde af Hvidovres rige kulturliv.
-
Naturen skal ikke vente i en socialdemokratisk syltekrukke
12. maj 2021I juni 2020 foreslog SF, at Hvidovre kommune tilmeldte sig bevægelsen “Vild med vilje”. På det tidspunkt kunne socialdemokraterne ikke se vigtigheden i at styrke biodiversiteten i kommunen og stemte ikke for.
SF Hvidovre vil gerne foreslå, at vi begynder med mere vild beplantning i rundkørsler og vejrabatter. Samarbejde med villaejere og virksomheder om, at plante andet end græs på deres grunde. I mange år har SF arbejdet for grønne tage – måske er det nu, det endelig kan lade sig gøre, at få mange flere af dem.
Naturen skal ikke syltes. Den skal hjælpes og det haster.
-
Solporten står op over Holbækmotorvejen
5. maj 2021I sidste uge blev projektet “Solporten”, der er en overdækning af Holbækmotorvejen med solceller og boliger offentliggjort. Det er en gammel drøm for SF i Hvidovre. Det er fantastisk for natur, klima, miljø og vores by, at det nu ser ud til at blive til virkelighed.
I SF er vi meget glade for at have været med til at skabe kontakt mellem en visionær arkitekt og visionære og dygtige mennesker i EBO Consult, der har sammensat en stærk alliance af fjernvarmeselskabet, grundejere, boligforeninger og hospitalet. De har virkelig grebet idéen og dygtigt omsat den.
Vi skal med dette projekt vise vejen til hvordan man mindsker støjen og forureningen fra motorveje, og samtidig udnytter overdækningen til at producere klimavenlig solcellestrøm.
-
Hvidovre går baglæns…
28. april 2021På lørdag er det 1. maj – arbejdernes internationale kampdag – men der bliver færre og færre faglærte og det er et kæmpe problem for hele samfundet.
Som det laveste antal i fire år, så vælger blot 16,4% af Hvidovres unge i år at søge ind på en faglig uddannelse. Skiftende regeringer har uden held forsøgt at få flere unge til at vælge håndværksfagene til. Og senest har den socialdemokratiske regering, hævet målsætningen om, at 25% af en ungdomsårgang, skal vælge en faglig uddannelse til 30%. Men hverken de unge eller deres forældre har lyttet, for i mere end 10 år har andelen ligget på ca. 19%.
-
Nej tak til mere trafikstøj
28. april 2021I Hvidovre kommune er ca. 53% af boligerne, hele 12.700 husstande plaget af trafikstøj. Lige nu dør flere hundrede danskere hvert år på grund af støjen fra trafikken, og mange flere bliver syge og stressede af det. Det er altså alt for mange, og det er ikke rimeligt, at de, der bor i Hovedstadsområdet, skal lide under trafikstøjen.
Heldigvis er det muligt at gøre noget ved det, f.eks. ved at bygge flere støjskærme, gerne kombineret med vedvarende energi som solceller. Vi kan sænke hastigheden på udvalgte strækninger og udbygge den kollektive trafik, så der bliver færre biler på vejene.
-
Ingen digital post i weekenden
21. april 2021Når klokken slår 14:00 fredag eftermiddag lukker kommunen ned frem til 09:00 mandag morgen. Men hvad gør man så, hvis der fredag aften lander en indgribende afgørelse i ens e-boks?
Derfor ønsker vi i SF, at Hvidovre Kommune ikke udsender afgørelser med digital post om fredagen, i weekenden og på helligdage. Vi vil undgå situationer, hvor en misforståelse ikke kan opklares dagen derpå, men efterlader borgeren med en knude i maven indtil kommunen åbner igen. Det ønsker vi ud fra en devise om, at borgeren kommer før systemet, og det er faktisk muligt med IT-løsninger at indstille dem til, at der ikke sendes breve ud i et bestemt tidsrum.
-
SF foreslår forundersøgelse af metro til Hvidovre
21. april 2021Den socialdemokratiske regering har fremlagt deres infrastrukturplan. Den kollektive trafik og særligt metroen til Hvidovre og Vestegnen er desværre helt fraværende. Det skal vi have ændret – både af hensyn til klimaet, trængslen og os der bor her. I de igangværende trafikforhandlinger skal vi derfor have en forundersøgelse af metroen til Hvidovre og gerne til Rødovre med. Det arbejder vi for i SF Hvidovre. Det er afgørende for, at der sker noget i sagen med at få metro hertil!
-
Reelle minimumsnormeringer i Hvidovre!
24. marts 2021Hvad ved vi egentligt om, hvor mange voksne, der er sammen med vores børn i daginstitutionerne i Hvidovre lige nu?
De seneste tal fra Danmarks Statistik fortæller os, at Hvidovre i 2019 lige præcis lever op til minimumsnormeringerne (3 børn per voksen i vuggestuerne og 6 børn per voksen i børnehaverne). Men lad os lige huske på, at de voksne, der medregnes i disse statistikker også er ledere, dem der sidder på kontoret, medarbejdere på ferie, køkkenmedarbejdere mm.
-
Endelig en helhedsplan!
17. marts 2021SF har i mange år presset på for at få udarbejdet en helhedsplan for udviklingen af de fysiske rammer på kommunens folkeskoler. I januar kunne vi i Kommunalbestyrelsen endelig få lov at se den og arbejde med den på et temamøde. I løbet af foråret bliver den behandlet i udvalgene, i skole-kontaktrådet og til sidste vedtaget i kommunalbestyrelsen.
I SF glæder vi os til at arbejde med planen og få de forskellige indsatser prioriteret, så de kan blive ført ud i livet til glæde for alle elever på folkeskolerne i Hvidovre.
-
De ældre bliver svigtet
10. marts 2021I SF mener vi, at en god start kunne være: Flere hænder i ældreplejen. Antallet af ældre medborgere vil stige markant de kommende år. Derfor er der brug for at sikre, at vi også fremover kan tage os godt af alle, der har behov for det.
Det kræver, at der er nok ansatte. I SF der ser vi gerne flere penge til området, men vi kunne også starte ved at droppe unødig dokumentation, så de ansatte kan bruge deres tid på det, de er uddannet til.
Vi er stærkt kritiske over for privatisering af ældrepleje. Vi skal undgå flere triste situationer, hvor udsatte ældre pludselig står uden hjælp og pleje som følge af konkurser. Derfor vil vi have stærkere krav om økonomisk soliditet og brug af uddannet personale til private udbydere i ældreplejen.
-
Fremtidens Hvidovre Havn toner frem
3. marts 2021Endelig nærmer det sig at der tages beslutninger om fremtidens Hvidovre Havn. Når vi ikke kan møde borgerne fysisk, så inviterer vi i SF til et lyttemøde på Facebook om havnen. Det foregår “live” på SF Hvidovres Facebook den 10. marts kl. 19 til 20. Vi er nemlig så langt i processen at vi kan begynde at se fremtidens Hvidovre Havn tone frem.
Vi har også inviteret Torben Thyrén, som er medforfatter på foreningernes visionsplan, til at fortælle og svare på spørgsmål om den.
-
Kønsligestilling: Er vi der snart?
3. marts 2021– Da Niels Ulsing, som i dag sidder i kommunalbestyrelsen i Hvidovre for SF, og i 1984 arbejdede på Hvidovre Rådhus som socialrådgiver, bad om barselsorlov efter fødslen af sit yngste barn, vakte det opsigt. Den daværende socialchef prøvede at tale ham fra det.
– Niels må siges at have været forud for sin tid, for selvom vi ikke er i mål mht. problematikken om barselsorlov og kønsroller/ligestilling generelt, ser det dog noget lysere ud i dag, end det gjorde den dag i 1984, hvor Niels som den første mand på Hvidovre Rådhus ønskede barselsorlov.
-
Uhensigtsmæssigt med nationale test
24. februar 2021Efter et år, med delvis corona-hjemmeskole og et helt år med coronarestriktioner skal lærere, elever og forældre nu bruge krudt på test, som førende eksperter siger alligevel ikke giver et meningsfuldt billede af elevens individuelle niveau. Det er uhensigtsmæssigt, stod det til SF skal fokus nu alene være på undervisningen og elevernes trivsel.
Både Århus, Ålborg og Rødovre kommune har meldt ud, at de ikke ønsker, at deres skoleelever skal tage de nationale test. Det håber vi i SF, at Hvidovre kommune også vil gøre.
-
Udemokratisk og egenrådigt
24. februar 2021Har Hvidovre et demokratisk problem? Er det forvaltningen og borgmesteren der bestemmer i Hvidovre kommune, eller er det den valgte kommunalbestyrelse og borgerne?
Nu har jeg været aktiv i lokalpolitik i kommunen i siden 00’erne, og der har gennem mange år tegnet sig et mønster, men lad os bare starte med sidste år, hvor der skulle træffes beslutning om en ny tildelingsmodel på skoleområdet. I stedet for at spørge Børne- og UndervisningsUdvalget (BUU) og inddrage forældre, fagforeninger og andre høringsberettigede, valgte forvaltningen egenhændigt at udarbejde 2 forslag, som alle høringsberettigede samstemmende kaldte for et valg mellem pest eller kolera.
-
Foreslår undersøgelse af kommunens indsats på handicapområdet
17. februar 2021En ny landsdækkende undersøgelse giver igen et billede af, at den er helt gal på handicapområdet. Knap halvdelen af de adspurgte fortæller, at de selv må købe sig til den hjælp, de har brug for. Derudover fortæller de, at de ikke føler sig lyttet til af kommunen, og at de har fået dårligere livskvalitet af den forringede kvalitet i hjælpen.
Derfor foreslår SF ved næste møde i Kommunalbestyrelsen, at byrådet snarest muligt får en vurdering af Hvidovre Kommunes indsats på handicapområdet med udgangspunkt i Danske Handicaporganisationers undersøgelse. På den måde får vi et kvalificeret grundlag til at diskutere eventuelle ændringer.
-
Hilser borger-forslag velkomment!
22. december 2020I sidste uges avis kunne vi læse om et borgerforslag, der går ud på at indføre ”Vild med vilje” i Hvidovre kommune.
I SF hilser vi borgerforslaget velkomment, og støtter naturligvis op. SF har nemlig selv stillet forslaget tidligere i kommunalbestyrelsen, dengang var der desværre ikke flertal. Men det vi kan jo håbe, at de er blevet klogere i mellemtiden.
Formålet med SF’s forslag var, præcis som borgerforslaget, at øge biodiversiteten på kommunale arealer og at inspirere flere private, virksomheder mm. til at gøre det samme på deres arealer.
-
Antallet af voksne betyder da noget!
18. november 2020SF betragter minimumsnormeringer som starten på en genopretning af børneområdet. Det er første skridt på vejen mod at løfte normeringerne og styrke kvaliteten i daginstitutionerne.
Børn og pædagoger skal opleve tid til nærvær, omsorg og masser af udviklende øjeblikke – med leg, kreativitet og stærke relationer.
Der skal være minimum én pædagog til stede per tre børn i vuggestuen og minimum en pædagog til stede per seks børn i børnehaven.
-
Vi skal tale om virkeligheden i børnehøjde
28. oktober 2020Hvis jeg var borgmester, så havde det budgetforlig, som vi lige har vedtaget, også indeholdt en seriøs plan for minimumsnormeringer i Hvidovre. Så havde vi samtidig med de midler, der kommer fra staten, selv investeret fem millioner kroner til flere pædagoger hvert år de næste fem år, så vi ville have lagt 25 mio. kr. oveni de statslige midler. Det ville kunne give over 60 flere pædagoger til børnene. Samtidig så ville vi regne normeringer ud uden at medregne lederne – modsat det kommunen gør i dag, hvor den tid lederen bruger på papirarbejde på kontoret medregnes som om det var tid på legepladsen med børnene.
-
U-start fortsætter
21. oktober 2020Efter et stigende antal børn i Hvidovre ikke kom i skole hver dag, blev kommunen en del af projekt U-start. Projektet har til formål at hjælpe børn, der lider af skolevægring, tilbage til skolen. Hvidovre Kommune har siden 2018 haft et særligt tværprofessionelt team, som hjælper familier, hvor børnene har meget fravær i skolen. Teamet består bl.a. af børnepsykologer, en familierådgiver, en PPR-psykolog og en kontaktperson i Center for Børn og Familier. Med det nye budget for 2021 får projekt U-start lov at fortsætte.
-
Vil du med en tur på havnen?
21. oktober 2020Når jeg går en tur på Hvidovre havn, er det ikke smuk natur og kulturoplevelse som møder mig, nej det er en omgang rod og nedslidte bygninger, som ikke gør noget godt for området. Derfor er jeg glad for, at SF har været med til i budgettet at sætte penge af, til at sikre fremtiden for havnen. Samtidig er jeg dog godt klar over, at det er et stort projekt som kommer til at tage tid.
Men prøv at lukke dine øjne, og forestil dig den havn, du gerne vil have…
-
Budget 21: Et budget med meget godt, men ikke nok pædagoger
22. september 2020SF tager økonomisk ansvar for Hvidovre samtidig med, at vi knokler for reelle minimumsnormeringer, en grønnere by og bedre ældrepleje. Derfor har vi været med i budgetforligskredsen de seneste år og derfor er vi med i budgetforliget igen. Det er vi, fordi indflydelsen til at rykke tingene ligger der, hvor det besluttes, hvad skattekronerne skal bruges til.
Vi havde derfor gerne set, at vi i budgettet var kommet endnu længere, men vi er kommet så langt, som vi kunne i forhandlingerne. SF er et af fire partier i budgetforliget, der står bag forliget og vi sidder derfor desværre ikke med de afgørende stemmer, så vi kunne have været endnu mere ambitiøse.
Helt overordnet, så er det et budget uden nye besparelser og det er godt.
-
Vi foreslår flere vilde arealer i Hvidovre
17. juni 2020“Vild Med Vilje” er en dansk forening, der blev grundlagt i 2011, og der har to hovedformål:
1. At skabe konkrete og lokale projekter, der fremmer en vild, rig og mangfoldig natur.
2. At udbrede et natursyn, der giver plads til en mere vild, rig og mangfoldig natur.
Som medlem af ”Vild Med Vilje” får kommunen mulighed for at promovere relevante projekter på foreningens hjemmeside og opsætte foreningens skilte ved de kommunale arealer vi har, hvor der foregår en drift, der fremmer en mere ”vild” natur. ”Vild Med Vilje” er en forening for alle – både virksomheder, foreninger og institutioner og der gælder en gratis ordning for private, der ønsker at skilte med deres “vilde” haver. -
En havn for alle, med naturen i sigte
3. juni 2020Hvordan skal fremtidens havn se ud? I SF Hvidovre ønsker vi en havn der er til gavn. Til gavn for alle borgere, der gerne vil ud i naturen.
Og selvfølgelig så skal den være bæredygtig og klimaneutral. I SF har vi selvfølgelig en masse ønsker, men allermest ønsker vi at åbne processen op, så borgerne og foreningerne bliver hørt og kan se sig selv i beslutningerne om havnen. Helt præcist så ønsker vi en 10-årsplan og et opgaveudvalg i kommunen, hvor både borgere og foreninger bliver repræsenteret. Lad os få en havn der er til gavn for børn, unge og gamle, en havn der er både grøn, blå og fyldt med liv af glade Hvidovreborgere. Vi er sammen om at udvikle havnen.
-
Så skete det endelig
3. juni 2020Vi har kæmpet, demonstreret og forhandlet, men nu skete det endelig, midlerne til indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne blev også stemt igennem lokalt.
Ved kommunalbestyrelsesmødet d. 26.05.2020 kunne vi vedtage den endelig bevilling til bedre normeringer her i Hvidovre. Det er en stor dag som SF’er, for det er en sag vi har kæmpet utrolig meget for. Via Finansloven 2020 har Hvidovre fået bevilliget 5,4 mio.kr.
Nu tager vi det første skridt hen imod bedre normeringer, og i Hvidovre kommune kan der nu ansættes 14 pædagogiske medarbejdere mere i 2020.
-
Minimums-normeringer er vejen frem
13. maj 2020Rundt om i Hvidovres kommunale dagtilbud er det tydeligt, at hverdagen ikke er den samme som før Corona-epidemien brød ud. Der er afspærringsbånd på legepladsen, kys- og farvel- zoner ved indgangene og GAFFA tape med to meters afstand på fortovet, så forældrene kan stå i kø for at hente deres børn. Udefra set virker det kaotisk og man bliver bekymret for børnenes trivsel.
Virkeligheden er, paradoksalt nok, at på baggrund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er forholdene for børnene, på mange måder, langt bedre end før krisen.
I forbindelse med genåbningens første fase, har man nemlig sørget for ekstra personale mange steder. Samtidigt er langt fra alle børn startet op endnu. Det betyder, at der lige nu er flere voksne til skabe plads og rum og til at understøtte det enkelte barn. Strukturen med mindre børnegrupper er også med til at skabe en bedre pædagogisk praksis for de børn, som har sociale, motoriske eller sproglige udfordringer. Rammerne giver mere ro.
-
2020 – Året for børn, ældre og klima
8. januar 2020Et nyt år og et nyt årti er begyndt. Heri ligger mange håb, drømme og muligheder for at det nye bliver bedre end det gamle.
For nogen har det været et godt år og nogen har fået udsigt til forbedringer, men andre har ikke været lige så heldige. De af os skal vi ikke glemme – og det gør vi ikke i SF Hvidovre. SF’s vision for Hvidovre er en grøn, bæredygtig, solidarisk og progressiv by. Vi har i 2019 haft meget fokus på to ting: Vores børn og klimaet. Det er kommet til udtryk i den politiske debat her i avisen, i kommunalbestyrelsen og når vi prioriterer i kommunens budget. Det er også to af de allervigtigste hjertesager vi skal fokusere på.
Selvom vi endnu ikke er helt er i mål med pædagoger nok til børnene og indsatsen for klimaet, så er der en tredje hjertesag vi ikke må glemme, nemlig vores ældre.
-
Brugerråd nu!
9. juli 2019Planerne for vores nye Bymidte er godt i gang, og i SF glæder vi os til, at den står færdig. Det skal være vores alles Bymidte; borgerens Bymidte, foreningernes Bymidte samt kulturens Bymidte – for alle segmenter bliver en stor del af hverdagen i området.
Det er vigtigt, at alle de personer, som skal være en aktiv del af Bymidten, bliver taget med i processen omkring etablering af Kulturgården og har mulighed for at komme med deres input og gode ideer. Kulturgården får mange forskellige anvendelsesmuligheder, og der kommer til at være mange forskellige aktører som skal bruge de nye faciliteter. Aktører som har forskellige behov, f.eks. har de forskellige foreninger brug for forskellige størrelser på depotskabe og gulvene skal kunne holde til både folkedans og fællesspisning. Det er vigtigt, at alle kan se sig selv og deres aktiviteter i den nye Bymidte, så det hele kommer til at gå op i en højere enhed. Vi er godt klar over, at alle foreninger ikke kan få alle deres ønsker opfyldt, men sammen kan vi skabe plads til alle. Derfor vil vi i SF arbejde for at der kommer et brugerråd hurtigst muligt, så rådets anbefalinger hurtigst muligt kan tages med i planlægningsprocessen.
-
Det hører ikke til i skoletiden
9. juli 2019Den 25. juni behandlede kommunalbestyrelsen muligheden for at have konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning.
Her stemte SF nej, da det er vores klare holdning, at konfirmationsforberedelse ikke hører til i skoletiden. Religion er en privat sag, som helst ikke skal gå ud over elevernes undervisning. Og hvad med de elever, der ikke skal konfirmeres?
Ganske vist var er der lagt op til, at de skal modtage et frivilligt undervisningstilbud, men hvor mange elever vil takke ja til det? Der er risiko for at kun meget få elever vil tage imod det tilbud, og de, der takker nej står til ikke at få det optimale antal undervisningstimer. Det vil betyde, at skolen kan ende med at bruge uforholdsmæssigt meget forberedelsestid på meget få elever.
-
Offentligt ansvar for lige grønne muligheder
4. juni 2019Der tales sjældent om ulighed på det grønne område. Den ulighed, der ligger i, at alle ikke har lige muligheder for at vælge grønnere løsninger og dermed være med til at skabe en mere bæredygtig verden.
Mange forskellige ting spiller ind i denne ulighed; det kan for eksempel økonomi, mangel på oplysning og boligforhold.
Det er ofte dyrere at vælge en grønnere løsning end et mere forurenende produkt. Økologi er dyrere end konventionelle varer og det er dyrt, at investere i en elbil eller jordvarme. Økonomi skaber grøn ulighed.
-
Stem imod uligheden
4. juni 2019Folketingsvalget 5. juni er vigtigt, men egentlig også ret enkelt: Vil vi stoppe den stigende ulighed eller ej? Som spidskandidater for SF lover vi, at en stemme på os, er en stemme for at fjerne kontanthjælpsloftet og investere i velfærd. Det skal være slut med at 64.500 børn lever i fattigdom i Danmark. Alene her i Hvidovre er hele 490 børn fattige ifølge AE-rådet. Fattigdom sætter børn uden for fællesskabet og sætter dybe spor langt ind i voksenlivet.
-
Stop for test, ja tak!
28. maj 2019Børn skal gå i skole for at lære, udvikle sig, trives og være del af sunde fællesskaber. Derfor skal de nationale test skrottes. Og derfor håber vi også at meldingerne her i Hvidovre Avis fra Maria Staghøj Durhuus bliver til mere end snak fra en enkelt kandidat hos Socialdemokraterne.
Sagen er nemlig, at meldingerne fra Socialdemokraterne på Christiansborg ikke er gået på at afskaffe testene. I stedet ville de i januar nedsætte en kommission og maj lød det så at testene skal justeres.
I SF vil vi stoppe testene. Nu. For MSD har helt ret: De tester forkert, de tester til eleven fejler og de giver ingen læring, men giver i stedet ondt i maven og misvisende resultater.
-
Hvidovre, vælg bank uden hvidvask!
15. maj 2019Kære Hvidovre, en bank der åbent erkender at have medvirket i kriminalitet skal ikke forvalte skattekroner. Derfor er det afgørende hvilken bank Hvidovre vælger, når kommunen har bankforretningen i udbud her i 2019. Men et bankskifte er ikke i sig selv nok, for hvem siger, at den ene bank opfører sig bedre end den anden? I denne uge er Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen blevet sigtet for hvidvask og Julie Galbo fra Nordea stopper pludseligt som hvidvask-chef.
Vores opfordring til Hvidovre og alle andre kommuner er derfor, at sammensætte et sæt etiske retningslinjer, eller styrke det man har, for hvilke banker, man vil sende sine skatteborgeres penge igennem.
-
Skraldet er et symptom på vores overforbrug
7. maj 2019Danmarks Naturfredningsforening satte for et par uger siden endnu engang fokus på skrald i naturen ved den årlige affaldsindsamling. For selvfølgelig skal affald ikke ende i naturen, her udgør det både en risiko for miljø og naturen, hvor dyr kan blive kvalt i det. Var det endt i skraldespanden, havde det som minimum kunne blive til el og varme, og hvis det var genanvendeligt, til endnu mere.
Men al den skrald er ikke bare et spørgsmål om hensynsløse eller dovne borgere, som ikke gider besvære sig med at finde en skraldespand. Det er også et symptom på vores overforbrug. Hvert år opgøres det økologiske fodaftryk af verdens lande. Her opgør man, om man tager mere eller mindre fra naturen, end naturen kan nå at regenerere. Beregningerne illustreres med en dato for hvornår de pågældende lande har opbrugt deres årsbudget, og i Danmark sammenfaldt datoen symbolsk netop med affaldsindsamlingsugen – nemlig 28. marts.
-
Et vildere Hvidovre
7. maj 2019Hvis nogen kommer til at undre sig over, at der meget snart bliver pløjet områder op i parkerne i Hvidovre – så er der en helt vild forklaring! Der bliver nemlig sået vilde sommerblomster i både Rebæk Søpark og i parken ved Langhøjskolen.
Der sås en blanding af vilde blomsterfrø, der skal give bierne bedre mulighed for at indsamle nektar og derfor sikre flere bier i Hvidovre til gavn for både blomster, buske og frugttræer. De nye områder vil skabe større diversitet i både plantelivet og dyrelivet i lokalområdet.
-
Socialt frikort – en hjælpende hånd til ledige
30. april 2019Det går rigtigt godt i Hvidovre, når vi ser på vores ledighedstal. Vi har den laveste ledighed på Vestegnen – tillykke til os.
Men der er desværre også en gruppe af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet grundet forskellige udfordringer, fx sygdom og misbrug.
Når man som kommunalpolitiker gerne vil igangsætte initiativer, som hjælper denne målgruppe, oplever jeg at det er svært. Det skyldes at beskæftigelsesloven er styret fra Christiansborg og ikke lagt ud til det kommunale selvstyre. Derfor er jeg glad for, at Hvidovre Kommune er i gang med at implementere og arbejde med det sociale frikort.
-
Selv pædagoger har kun to hænder
15. april 2019SF har forgæves forsøgt at få vedtaget en normeringslov på småbørnsområdet, men det ville regeringen og socialdemokratiet på Christiansborg desværre ikke stemme for. De mener, at det er et kommunalt ansvar og derfor kommunerne, der alene skal finde pengene til det. Men de fleste kommuner har ikke råd og derfor er det en vigtig sag for SF både på Christiansborg og i Hvidovre, at sikre, at vores børn har et minimum af voksne omkring sig.
Derfor blev vi glade og forhåbningsfulde, da vi lørdags deltog ved demonstration #HvorErDerEnVoksen foran Hvidovre Rådhus. For jo flere der bakker op om budskabet, jo større mulighed er der for, at de andre partier også kan se, at det er nødvendigt med flere voksne i vuggestuerne og børnehaverne.
-
Vi skal investere i folkeskolerne
26. marts 2019Hvidovres folkeskoler er et hjertebarn for SF. Det er her vi skal give vores børn de bedste muligheder for at blive så dygtige som de kan, med tid til den enkelte elev, samtidig med at de oplever fællesskab, leg og læring i trygge rammer.
Derfor er det fortsat en vigtig mærkesag for SF, at vi har maks. 24 elever i klasserne. Derfor er folkeskolerne også et af de første steder SF ønsker at prioritere, når der i de kommende år, ser ud til at blive mere luft i den kommunale økonomi, som følge af den budgetaftale vi i SF indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Hvidovrelisten sidste år. I budgettet for 2019 skulle vi spare for at skabe balance i kommunens økonomi. En hovedårsag for SF til at være med i budgetaftalen var først at kunne mindske besparelser på børn og ældre i budgettet for 2019 og fremadrettet at kunne opprioritere områder som børnehaver, skoler og hjemmeplejen, når budgettet forventeligt forbedres i 2020 og 2021.
-
SF vil have et levende Sundhedscenter
19. marts 2019I april 2018 kunne vi endelig byde vores nye Sundhedshus velkommen, et byggeri som har været mange år undervejs. Jeg var selv med til indvielsen, og var meget begejstret for den flotte bygning, som kom i stedet for det gamle posthus. Det er min opfattelse at Sundhedshuset fungerer rigtig godt i dagtimerne, men jeg går tit forbi vores Sundhedshuset om eftermiddagen og aftenen, og det undrer mig, at det altid står tomt og ser helt lukket ud i det tidsrum.
Kunne man ikke gøre noget, så huset bliver brugt mere i eftermiddags- og aftentimerne, så det bliver et levende hus og kommer til gavn for flere borgere? Vi vil gerne have et hus der summer af liv og aktivitet omkring det fælles tema sundhed, også efter mørkets frembrud.
-
Plads til kultur og foreninger i bymidten
12. marts 2019Som medlem af Bymidteudvalget har det været interessant at følge den seneste tids debat om Hvidovres kommende bymidte.
Særligt spørgsmålet om foreningernes virke i bymidten har været rejst. Det ligger mig derfor meget på sinde at sige, at min og SF’s holdning er, at der skal være plads til mindst de samme foreningsaktiviteter i den samlede bymidte, på den ene side af Hvidovrevej eller den anden, som der er i dag. Det har været vigtigt for mig, med den bygning vi har valgt, at den rummer mange muligheder for foreningernes brug.
-
Hvidovre skal give ly til fem kvoteflygtninge
26. februar 2019Asylsystemet favoriserer i dag dem, der har penge og styrke nok til at nå til Europa, mens dårligere stillede flygtninge, der opholder sig langt fra Europa, er afskåret fra hjælp uden for nærområdet.
FN’s kvoteflygtningeordning er således en langt mere fair metode til genbosættelse af mennesker, der flygter fra krig, tortur og forfølgelse, end at kræve, at de skal sætte livet på spil på en farefuld rejse mod Europa. Netop derfor er det kontraproduktivt at suspendere den ordning netop nu, hvor der er opbrud i asylsystemet over hele EU.
Derfor fremsætter SF i Hvidovre i dag i Kommunalbestyrelsen et forslag om, at kommunen skal tage imod 5 kvoteflygtninge, der svarer til Hvidovres forholdsmæssige andel af Danmarks aftalte 500 kvoteflygtninge.
-
Stop for ulighed
12. februar 2019Her i Hvidovre er flere kommet i job, byen er i udvikling og det går godt. Men samtidig mærker mange at uligheden stiger.
At uligheden stiger generelt i Danmark viser spritnye tal fra FH. Her i Hvidovre ejer de 100 rigeste personer det samme som de 15.510 borgere, som ejer mindst.
I Gentofte har de 100 rigeste det samme som de 31.500 fattigste, så det gør vel ikke noget, vel? Jo! Vi har et stort og voksende problem, for når uligheden stiger, så fører den mistillid og utryghed med sig.
Virkeligheden lige nu er helt konkret, at 64.500 børn vokser op i fattige familier i Danmark. Det er skidt for os alle – ikke bare for de mange børn og deres familier. For hvis der er noget vi ved, så er det, at fattigdom bider sig fast. Vokser du op i en familie, hvor far eller mor er på kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser, så er risikoen for, at du selv bliver en del af gruppen på overførselsindkomst markant større end gennemsnittets.
-
Regeringen svigter Vestegnen
5. februar 2019Lars Løkke og hans regering svigter Vestegnens borgere, når de ikke vil sikre ordentlig infrastruktur.
De sidste par år har regeringens transportpolitik bestået i at forringe den kollektive trafik og fremme bilkøer på vejene, som har skabt mere trafikstøj. Det betyder, at borgere på Vestegnen oplever voldsomme støjgener.
Der er mange, som ikke forstår hvor skadeligt det er at bo tæt ved en støjende motorvej – heriblandt åbenbart Lars Løkke og hans regering.
Det kan ikke være rigtigt, at man skal lide under at bo et bestemt sted. Derudover er det sund fornuft og en god forretning, at vi med bl.a. støjværn forebygger de sygdomme, man får som følge af trafikstøj, i stedet for at bruge flere penge på at behandle, når først skaden er sket.
-
Regionerne kommer os alle ved
22. januar 2019Til regionsrådsvalget i november 2017 fik jeg takket være mange hvidovreborgere stemmer nok til en plads som 2. suppleant for SF.
Jeg er blevet aktiv i SFRH, hvor regionsrådsmedlemmerne informerer om, hvad der sker på området, og det betyder også, at jeg i hverdagen er blevet mere opmærksom, når talen kommer på regionerne i Danmark. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke vidste meget om, hvordan det hele fungerede, da jeg på opfordring stillede op til valg. Selvom jeg er sygeplejerske og har arbejdet på 3 af regionens hospitaler, har jeg ikke haft den store viden og interesse, når det kom til regionerne. Så det forventer jeg heller ikke, at almindelige borgere i Hvidovre har.
Som SF’er vil jeg altid stemme for demokrati, og et råd bestående at 41 folkevalgte politikere fra regionen er i mine øjne bedre demokrati end en regeringsvalgt bestyrelse. Vi skal passe på vores hospitalsvæsen og vores offentlige trafik og vi skal passe på vores demokrati. Jeg vil gøre min del efter bedste evne.
-
Kontanthjælps-loftet udtryk for uansvarlig socialpolitik
15. januar 2019Inden den siddende regering kom til, var fattigdommen i Danmark faldende. Med regeringens genindførsel af fattigdomsydelserne vil fattigdommen i Danmark stige markant og det kommer især til at gå ud over børnene. Det er estimeret af AE, at der lige nu er 64500 fattige børn i Danmark, et tal der er stigende så flere og flere børn i Danmark i fremtiden vil blive betegnet som fattige. Det er hverken en god eller ansvarlig socialpolitik, og vi kan ikke lade denne forringelse af børns vilkår stå til. Det er dystre forhold som vi er vidne til. Børnefattigdom stiger og det især her på vestegnen. For eksempel er hvert tiende barn i Brøndby pt i fattigdom, men Ishøj, Høje Taastrup og Albertslund også er hårdt ramt. I Hvidovre er der lige nu næsten 500 børn der lever i fattigdom. Det er den helt konkrete konsekvens af regeringens og DF’s politik. Næsten 500 børn der i Hvidovre ikke på lige fod med deres jævnaldrende kan deltage i alt fra fødselsdage til foreningsaktiviteter. Som måske må gå sultne i seng.
-
Et grønt og bæredygtig industrikvarter
15. januar 2019I SF har vi store visioner for vores by, og vi tør godt drømme stort og tænke ud af boksen.
Derfor var det med stor glæde da borgmesteren, sammen med regeringen, i tirsdags kunne offentliggøre planerne for Holmene. Holmene er ikke kun en kæmpe mulighed for at tiltrække grønne virksomheder og skabe flere lokale arbejdspladser i Hvidovre; men også en mulighed for, at lave nye rekreative områder. Projektet er kun i sin første fase, og i SF har vi derfor gjort os nogle tanker om, hvad vi ønsker for området: Virksomhederne skal være grønne og bæredygtige både for mennesker, miljø og klimaet. Klimaet er truet og vores jord har ikke brug for flere virksomheder, der forurener eller producerer varer som gør.
Da området skal bygges fra bunden, er det helt essentielt for os, at naturen skånes mest muligt. Der skal sikres grønne og vilde områder til dyrelivet og rekreative områder til borgerne.
-
Blandet er bedst!
8. januar 2019I SF siger vi nej til opdelte boligområder og tror på, at boligområder med blandet beboersammensætninger giver de bedste vilkår for alle, også når det gælder integration af nye medborgere. Hos SF ønsker vi boligområder, hvor beboere med forskellig indkomst, etnicitet og social baggrund bor side om side i stedet for et samfund, som er opdelt.
Den 1. januar 2019 kunne man i Hvidovre Avis læse et indlæg, hvori Sikander Siddique påstod, at Aksel Larsen ville vende sig i graven, fordi SF har stemt for den nye boliglov. Det ville han bestem ikke. Han ville blive stolt over, at hans parti handlede ved at deltage i forhandlingerne i stedet for at stå på sidelinjen og råbe af de andre.
I SF har vi stemt for den nye lov, fordi vi er nødt til at erkende, at den sociale indsats i nogle udsatte boligområder ikke har været god nok og blandt andet har medvirket til, at der er skabt parallelsamfund. Dette er ikke beboernes skyld, men skyldes den førte boligpolitik.
-
Endelig tilbage
8. januar 2019Så gik det første år af denne kommunalbestyrelses periode og for mig er det fantastisk at være tilbage. Og så endda i en styrket position, hvor vi i SF gik fra et til tre mandater ved kommunalvalget. Jeg har en holdning til det meste i vores by og kan ikke lade være med at blande mig i politik. Jeg brænder for, at gøre Hvidovre til en mere grøn og social velfærdskommune, der tager sig godt af både børn, ældre, socialt udsatte og miljøet.
Nu er vi så et år inde i denne valgperiode. I SF gik vi jo markant frem til 10 % ved kommunalvalget. Vi husker stadig hvad, vi gik til valg på: Max. 24 elever i klasserne, mere tid og bedre pleje af de svageste ældre og et bæredygtigt Hvidovre med grønne åndehuller. Vi er ikke blevet opslugt af systemet, men er fokuseret på at få systemet til at arbejde for vores mærkesager.
-
Bæredygtighed, mangfoldighed og blandede boligområder
18. december 2018For SF er bæredygtighed et vigtigt begreb, når vi skal vedtage den nye boligpolitik i Hvidovre, som bliver præsenteret den 10. december. Vi vil gerne fremhæve bæredygtigheden på to områder, der er vigtige at prioritere, når det kommer til udviklingen af Hvidovre, om det så gælder bymidten, havnen, vores boligområder eller noget helt andet.
For det første den miljø- og klimamæssige bæredygtighed. Der skal bygges grønt og intet vi bygger i dag, skal påvirke miljø eller klima negativt.
For det andet, at det vi bygger er socialt bæredygtigt. Hvidovre Kommune er ikke en forretning, men et fællesskab. Derfor skal der også være boliger, der er til at betale for pensionisten og den studerende. Det vi bygger skal understøtte mangfoldighed og et mål om at vores kvarterer skal have blandede beboertyper i forhold til alder, etnicitet, økonomiske og sociale forhold mv.
-
Vigtigt med gratis psykologhjælp!
18. december 2018I sidste uge havde Alternativet et indlæg i avisen om vigtigheden af gratis psykologhjælp til psykisk sårbare unge, og jeg kunne ikke være mere enig. Vi kan ikke komme uden om, at alt for mange unge går rundt med for eksempel angst eller depression, og at det både har menneskelige og økonomiske omkostninger. Psykologhjælp kan mindske disse omkostninger.
SF har længe kæmpet for gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25 både nationalt og lokalt. Der er vundet mange sejre landet over, men Hvidovre er stadig ikke på listen over kommuner, der tilbyder unge gratis psykologhjælp. Vores gentagne forsøg på at få forslaget på budgettet har på trods af et rødt flertal ikke lykkedes – endnu!
-
Alle børn skal have lige muligheder
11. december 2018Da jeg var barn gik jeg til håndbold sammen med mine veninder. Det var som sådan ikke sporten i sig selv der fik mig af sted til træning to gang om ugen, det var fællesskabet med de andre.
Et fællesskab, som var med til at udvikle mine sociale kompetencer og fik mig til at føle, at jeg var en del af noget. Et fællesskab, som har givet mig nogle af mine bedste venner. Den følelse og mulighed skal alle børn have, uanset deres forældres indkomst.
Det er så vigtig at vi gør noget for de børn og unge hvis forældre ikke har råd, også lokalt, for jeg frygter for de langsigtede konsekvenser i forhold til, at børnenes muligheder for at bryde den sociale arv bliver ringere med en opvækst i fattigdom, hvor der ikke er råd til fritidsaktiviteter.
Derfor glæder det mig, at Kultur- og Fritidsudvalget netop har valgt at lægge op til, at børn og unge i Hvidovre får lige muligheder for at deltage i foreningslivet ved indførelse af et fritidspas.
-
Derfor stemte SF for lån til Fighters
11. december 2018Hvidovre har et stærkt forenings- og idrætsmiljø, og det skal vi også have fremover.
Et stærkt idrætsmiljø går på to ben – det omfatter både bredde og elite, og det ene kan ikke fungere uden det andet. Bredden er bl.a. fødekæde til eliten, og eliten skaber inspiration og sammenhold for bredden, som også kan bidrage til folkesundhed og sammenhæng i samfundet.
Hvidovre Fighters var desværre endt i en ærgerlig situation, hvor indgåede aftaler ikke blev overholdt. I SF ville vi meget gerne have undgået at skulle træde til, for egentlig burde også elite-hold kunne klare sig selv – som alle Hvidovres øvrige foreninger med frivillige gør det.
Alligevel stemte vi for et lån – med betingelser – til elite-holdet, så muligheden for et Hvidovrehold på øverste niveau fortsat kunne være til stede, og så de frivilliges indsats dermed ikke ville være spildt.
-
Fjern kontanthjælpsloftet – det haster!
27. november 2018Torsdag den 22. november gik SF Hvidovre på gaden med et budskab: Fjern kontanthjælpsloftet! Ved det kommende folketingsvalg har SF en mission om, at afskaffe kontanthjælpsloftet og vi håber på, at en evt. ny socialdemokratisk regering er klar.
Formålet med kontanthjælpsloftet var at få flere i arbejde, men ifølge regeringens egne tal, er der på landsplan højst kommet 600 personer i arbejde på grund af kontanthjælpsloftet, mens flere end 13.000 er kommet i job, fordi det går godt med den danske økonomi.
Men det vurderes desværre også, at sideeffekten af kontanthjælpsloftet er katastrofal og har medført, at 25.000 børn nu vokser op i fattigdom.
-
Bedre trafikinformation til borgerne
20. november 2018Hvidovre er for tiden hårdt plaget af vejarbejde, f.eks. ved Ringstedbanen, Damhusledningen, i Avedøre Stationsby og pga. fjernvarmeudvidelse. Det har bl.a. medført støj-gener og ekstra trafik pga. omkørsler – ikke mindst fordi man aldrig ved hvor der er lukket dagen efter.
Nogle steder har der været spærret i årevis og af flere omgange, og i mindst et tilfælde har kun tilfældigheder og held gjort, at den samme strækning ikke blev gravet op flere gange.
SF vil derfor foreslå, at kommunen på sin hjemmeside opretter og løbende opdaterer en liste over planlagte og igangværende vejarbejder og trafikomlægninger, så unødig trængsel, irritation, støj-, miljø- og klimabelastning ved bl.a. forgæves og overflødig bilkørsel kan undgås.
-
Vi gik da realistisk til forhandlingerne
6. november 2018I forrige uges Hvidovre Avis kunne vi læse i et læserbrev om kommunens budget for 2019, at det skuffer Enhedslistens Gert Wahl, at “SF indgik en aftale med så store besparelser på kernevelfærden – specielt når muligheden for et bedre, socialt ansvarligt budget var til stede.”
Her er det at Gert Wahls påstand ikke kan holde til et faktatjek. Det er simpelthen forkert at der var bedre muligheder og Enhedslisten har ikke fremlagt et eneste realistisk forslag, der kunne gennemføres i virkeligheden og gøre det bedre. Der var bare ikke flere penge at bruge i budget 2019. Enhedslisten skyder derfor en ordentlig skævert forbi målet.
SF har været med til at sikre at vi i 2019 bruger alle de penge vi kan på velfærd og at de besparelser, der skulle gennemføres, fordi kommunen ikke har flere penge i 2019, bliver gennemført så socialt ansvarligt som muligt, hvor ældre og børn skånes mere end andre områder.
-
Støj- og klimavenlig asfalt er vejen frem!
23. oktober 2018Regeringens luft- og klimaudspil er ikke kun varm luft – der er også gode og relevante elementer. Et af dem er et forslag om gradvist – men alt for langsomt – at udskifte asfalt på statens veje med en ny støj-og klimavenlig type.
Den nye type asfalt reducerer bl.a. rullemodstanden for køretøjerne, og sørger derfor både for mindre støj, bedre økonomi og reduceret CO2-udledning, vel nærmest vejenes svar på et Kinder-æg.
-
Tryghed om den nære velfærd
9. oktober 2018SF er med i årets budgetaftale, og selvom besparelser desværre ikke kunne undgås, har vi fået fjernet eller reduceret nogle af de værste nedskæringer på specielt børn og ældre.
Vi har kæmpet hårdt for den nære velfærd og er lykkedes med næsten at halvere besparelserne fra omkring 100 mio. kr. til ca. 55 mio. kr.
Kommunen har simpelthen ikke indtægter nok til de udgifter vi har. Det var ikke nogen rar situation at stå i forud for budgetlægningen.
Det er vigtigt for SF at vi ikke skærer mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke fylde kommunekassen på ryggen af fyrede pædagoger, og det er her SF’s tre mandater i kommunalbestyrelsen har gjort en forskel! Sparekniven ville utvivlsomt have skåret alt for dybt, hvis borgmesteren skulle have fundet sit flertal andre steder.
-
Hvidovre får nu borgerdrevne forslag
7. august 2018I Hvidovre Avis den 17. juli får vi i et læserbrev en redegørelse for fortræffelighederne ved Uffe Elbæk som statsminister fra den alternative folketingskandidat, Sikandar Siddique. Et af hovedbudskaberne er, at vi skal have borgerdrevne forslag i kommunerne og Sikandar afslutter med spørgsmålet: “Skal Hvidovre Kommune være næste kommune, hvor borgerne selv kan stille forslag i byrådssalen?” Hertil kan jeg kun svare et rungende JA! For det vedtog vi i enstemmighed i kommunalbestyrelsen på det sidste møde inden sommerferien på baggrund af et forslag fra os i SF.
Modellen er i udgangspunktet ganske simpel: Hvis 500 borgere skriver under på et forslag, så kommer det til debat i kommunalbestyrelsen. Formålet er at inddrage borgerne mere i det lokale demokrati og få de idéer på banen som politikerne ikke lige selv får.
-
Ro på!
26. juni 2018Alt for mange mennesker kæmper med stress, og det er ikke svært at se hvorfor. Børn har mindre tid til at være børn. Unge skal både vælge og færdiggøre deres uddannelse hurtigere. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Familier kan have svært ved at få arbejdet og familielivet til at hænge sammen.
Derfor arbejder SF for en “ro på”-reform, der blandt andet indeholder en national handlingsplan mod stress, et løft af Arbejdstilsynet og en børnemiljølov.
Mens vi venter på Folketinget, er der heldigvis også noget, vi kan gøre lokalt i kommunen. SF har i kommunalbestyrelsen tidligere foreslået at give kommunale ansatte mulighed for fleksibel arbejdstid, så man fra år til år kan skrue lidt op eller ned på sine arbejdstimer.
-
Vi skal turde drømme og skabe
12. juni 2018Hvidovre har rent faktisk en havn, vidste du det? Når jeg stiller mine bekendte, som ikke bor i Hvidovre det spørgsmål, er svaret som regel nej. Men det har vi, så skal vi ikke lave noget spændende, så det ikke kun er de mennesker, der allerede i dag benytter havnen, som ved det?
I SF har vi i lang tid haft visioner og drømme, også for vores havn; en havn som vi synes er lidt kedelig og slidt som den er nu. I 2009 fik Hvidovre kommune udarbejdet en helhedsplan for Hvidovre Havn, men tiden har stået stille siden da, for der er ikke rigtig sket noget. Derfor var det også med stor opbakning fra SF, at de konservative ved sidste kommunalbestyrelsesmøde bragte havnen i spil. For vi skal gøre noget ved det område, og vi kan lige så godt begynde i dag.
Fornyelse ved havnen vil trække flere til, hvilket både kan give en økonomisk gevinst for de erhvervsdrivende, flere medlemmer i foreningerne og en mulighed for at komme ud i den friske natur og få nye oplevelser.
-
Vist skal vi have parkeringskontrol
29. maj 2018I Kommunalbestyrelsen skal vi snart tage stilling til om vi skal have parkeringskontrol i Hvidovre. Det mener jeg og SF at vi skal. For i dag holder en del biler helt forkert og ulovligt. Parkeringskontrol er ikke en hetz mod alle de bilejere i Hvidovre, der godt kan finde ud at parkere bilen på de mange lovlige steder. Slet ikke.
Desværre er det blevet sådan i dag, at politiet reelt ikke udfører parkeringskontrol. Når der så heller ikke er kommunal parkeringskontrol, så er der nærmest “lovløse” tilstande. Det er til stor gene for eksempelvis trafiksikkerheden når ulovligt parkerede biler holder ved kryds og spærrer oversigtsforholdene. Noget der er et udbredt og nærmest dagligt fænomen, hvor jeg bor. Jeg tror mange vil kunne pege på lignende forhold.
Der bliver i dag parkeret uhensigtsmæssigt, så man er til gene for trafiksikkerheden for både bilister, cyklende og gående. Jeg tænker særligt på børnene, der kan have svært ved at overskue trafikken når udsynet spærres af ulovligt parkerede biler og varevogne.
Kommunal parkeringskontrol er derfor ikke en hetz mod alle os, der kører i bil i Hvidovre. Tværtimod er det en hjælp til alle os, der gør vores bedste for at overholde reglerne og gerne vil parkere lovligt og sikkert.
-
Prioriteringens svære kunst
29. maj 2018Solen skinner, det er næsten sommer, og vi er mange borgere, der bruger vores fritid i haven, på stranden og ude i naturen. I Hvidovre er der også en gruppe mennesker, der ville ønske at de havde muligheden for at springe i badebukserne eller bare sætte sig ud i solen, men i stedet ligger de i deres senge, eller sidder i kørestole og venter på at blive hjulpet op, klædt på og måske kørt til undersøgelser eller behandlinger for deres sygdomme og skavanker. Det er både unge og ældre mennesker, og de har behov for præcis samme opmærksomhed og livskvalitet som alle os andre.
I modsætning til os, har de ikke frihed og mulighed for at klare sig selv, og det er frygtelig belastende at være så dybt afhængig af andres hjælp dag ud og dag ind. Det er særlig rædselsfuldt, når man hele tiden får nye hjemmehjælpere i sit hjem og når hjemmesygeplejersken ikke har tid til at hjælpe ordentligt, og når ens økonomiske grundlag er blevet barberet ned til et minimum, der end ikke kan betale absolutte fornødenheder og medicin. Alt imens kommunalpolitikerne diskuterer opkøb af grunde, støtte til eliteidræt, bymidten og Risbjerggård ligger folk i deres egen afføring og venter på en fortravlet hjemmehjælp, eller sidder med åndenød og venter på en endnu mere stresset hjemmesygeplejerske, der skal hjælpe dem med at komme i kontakt med en læge, så de kan blive indlagt.
-
Ta’ med på grøn gåtur med Trine Torp og SF
22. maj 2018For SF er det vigtigt at vi passer på vores naturområder i Hvidovre, for de er helt unikke. Specielt området omkring vores strand, havn og videre ud til Avedøre Holme er noget helt særligt. Hos SF vil vi gøre alt hvad vi kan for at bevare dette område, så vi kan nyde det mange år endnu.
Derfor inviterer vi Hvidovres borgere med på en hyggelig gåtur, hvor vi skal se noget af Hvidovres flotte natur og snakke om hvad vi kan gøre med området i forhold til klimasikring. Vi har inviteret vores folketingsmedlem og natur- og miljøordfører Trine Torp med.
Hvor og hvornår: Søndag den 27. maj kl. 10-12
Vi mødes ved vores partilokale på Strandmarkens Fritidscenter, Hvidovre Enghavevej 2, og går en tur langs den sydlige del af Planetstien, fra Saturn ved havnen, forbi Uranus ved Strandengen, og til Pluto i Mågeparken.
-
Snart slut med de ekstremt store klasser?
3. april 2018Flere folkeskoleklasser i Hvidovre Kommune har i dag mere end 26 elever og nogle er endda på 29 og 30 elever. I nogle tilfælde er det endda alene distriktsbørn, der udløser de høje elevtal. SF mener, at det er på tide, at vi som politikere melder en tydelig politisk retning ud, så skolerne ved, hvad de skal arbejde hen imod, men samtidig også kan forvente politisk opbakning, til at oprette en ekstra klasse, hvis der er behov for det.
Derfor stillede SF i sidste uge et principforslag til kommunalbestyrelsen om, at der ikke længere gives dispensationer til klasser over 28 elever, samt at skolerne så vidt muligt tilstræber klassestørrelser på maksimalt 24 elever.
Denne beslutning skal betragtes som en midlertidig retningslinie, indtil kommunalbestyrelsen beslutter en mere permanent løsning på problematikken med de ekstremt store klasser. I SF er vi glade for, at de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen alle anerkender udfordringen og vigtigheden af at løse den. Desværre er vi ikke helt enige med dem i, hvordan vi griber det an og slet ikke på kort sigt.
-
Fastfrys konfliktpengene!
26. marts 2018I Hvidovre vil vi have socialdemokrater som i Albertslund! Konfliktvarslerne er sendt ud, og ironisk nok står Hvidovre og alle andre kommuner til at spare penge, hvis konflikten bliver en realitet. Kommuner skal nemlig ikke udbetale løn til SOSU’er, lærere, ansatte i Vej & Park og andre under en konflikt.
Pengene, der spares, kan de bagefter bruge på at lappe huller i vejen eller lægges i “kommunekassen”. Sådan bliver det dog ikke i Albertslund og sådan bør det heller ikke være i Hvidovre. Desværre var Socialdemokraterne i Hvidovre med til at stemme SF’s forslag ned.
SF Hvidovre foreslog på kommunalbestyrelsesmødet, at vi i tilfælde af konflikt fastfryser lønningerne, så eksempelvis SOSU’ernes løn vil blive på hjemmeplejens område og ikke eksempelvis til at lappe huller på Brostykkevej. Albertslund var de første til at vedtage forslaget fremsat af SF den 13. marts – vi ville også gerne have vist dem at Hvidovre Kommune også er en ordentlig arbejdsgiver. SF håber at Socialdemokraterne i Hvidovre bliver enige med SF, hvis først konflikten rammer os!
-
Lockout-penge skal ikke bare i kommunekassen
20. marts 2018SF foreslår, at de penge kommunen sparer på en mulig kommende lockout, skal forblive på de områder, hvor de kom fra.
Formålet med forslaget er at hæmme den positive effekt en konflikt har for arbejdsgiversiden under en konflikt, da kommunen uden denne beslutning tjener penge på konflikten. De sparede lønmidler kan i dag sendes tilbage i driften og blive brugt til at lappe huller i vejen eller anden drift uden for det berørte område.
I SF mener vi ikke at penge sparet på ældrepleje, børnepasning og undervisning skal bruges, hverken på at lappe veje eller lappe huller i budgetter på andre områder.
Derfor stiller SF på aftenens kommunalbestyrelsesmøde forslag om, at de midler, der er sparet på et område, skal indefryses på det område. Så hvis der bliver konflikt på det offentlige arbejdsmarked, så skal kommunen ikke tjene på det, mens de ansatte må betale.
-
Hvorfor er det kun lejerne som skal betale?
20. marts 2018Regeringen er netop kommet med sit udspil om, hvordan vi løfter de såkaldte ghettoområder. Der er nogle interessante initiativer i det, blandt andet hvordan vi bekæmper negativ social kontrol og fokus på at alle skal lære at tale dansk inden de starter i folkeskolen, men der hvor jeg ser et rigtigt stort problem, er i forhold til finansieringen af de tiltag, som skal laves i de udvalgte boligområder. Heldigvis har vi ikke nogle områder i Hvidovre som er på listen, og det er jeg rigtig glad for. Det vidner om, at vi kommunalt har arbejdet hårdt og målrettet for at undgå det. Dog mener jeg stadigvæk, at vejen til at undgå ghettoer i Hvidovre blandt andet er en mere blandet boligmasse i alle vores boligområder.
Regeringen vil anvende midler fra Landsbyggefonden (LBF) til finansiering af deres plan. De vil bruge 12 af de 21 milliarder, som er i kassen hos LBF. LBF er en fond, som almene lejere betaler til via huslejen. LBFs midler anvendes i dag til boligforbedrende projekter i den almennyttige boligsektor, hvor boligafdelingerne kan ansøge om finansiel hjælp til større projekter.
-
Vælg rent vand
20. marts 2018Som medlem af Region Hovedstadens Miljø- og Klimaudvalg er en af mine vigtigste opgaver at sikre rent drikkevand fra grunden. Det er der heldigvis også andre, der arbejder for. Og du kan være med til at vælge dem.
Vores vandsektor er nemlig demokratisk. Og nu kan du frem til 3. april stemme på forbrugerrepræsentanter til HOFOR (Hovedstadens Forsyning). Du skal bare bo i en af kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.
De tre vigtigste emner, hvis du spørger mig, er:
Sikring af rent drikkevand, særligt imod miljøgifte
Klimatilpasning, så vi kan håndtere skybrud
Bevarelse af forsyningen på fællesskabets hænder – dvs. imod privatisering.
De temaer, der ikke bør afgøre valget, er billigere vandpris (vi betaler alt inklusive fire øre literen. Det er ikke meget!) og højere vandtryk (det er nærmest ikke et problem: Ud af 1,5 mio. forbrugere har der vist været 2(!) klager inden for den sidste periode, og her lå problemet efter sigende endda hos forbrugerne, så lad os bruge kræfter på de andre, vigtigere emner).
-
Bevar de grønne områder
20. marts 2018På SF Hvidovres generalforsamling for nylig i Rytterskolen, var der mange punkter til debat, blandt andet, hvordan man kunne kombinere drengehjemmet Hvidborg, og boligproblemet.
Et af forslagene, gik på, at man inden drengehjemmet Hvidborg, forsvandt, på grund af misligholdelse, eller andet, kunne arealet benyttes til f.eks. boligbebyggelse, som der er stor mangel på i kommunen. Forslaget gik på, at man fik nogle dygtige arkitekter til at komme med forslag til hvordan man bevarer grønne områder, og måske samtidig byggede blandede beboelse, som f.eks. til studerende, og ikke mindst til ældre mennesker, og som alle ved der bliver flere af i fremtiden, som der bliver flere af også her i kommunen. Hvis arealet kunne benyttes til noget sådan, ville man både kunne bevare et grønt område, der ville blive attraktivt, og tæt ved den kommende bymidte, og hjælpe mange mennesker.
-
Kun fire etager på Kvickly-grunden
27. februar 2018Jeg og SF er skeptisk overfor højden på det foreslåede byggeri på otte etager på Kvickly-grunden ved Hvidovrevej. Ligesom flere høringssvar og debatindlæg her i avisen, så mener vi i SF at otte etager er for voldsomt og vil have uheldig indvirkning på naboerne.
Det er ikke fordi vi i SF er i mod at der bliver bygget nyt i Hvidovre. Vi kan godt bruge flere og nye boliger til eksempelvis ældre, som vi talte meget om i kommunalvalgkampen.
Men når der skal bygges i Hvidovre, så skal der bygges bæredygtigt, både forstået som grønt og miljøvenligt, men også forstået på den måde, at nybyggeri skal respektere nuværende borgere, deres boliger og give noget ekstra værdi til vores by. I den konkrete sag med byggeriet på Kvickly-grunden, så mener vi i SF at det bæredygtige princip betyder at byggeriet højst vil kunne blive på fire etager.
-
SF vil hjælpe elever i megaklasser
30. januar 2018I syv klasser i Hvidovre er der hele 29 eller 30 elever, og i mange flere er der mere end 26.
Det vækker bekymring hos SF, fordi det høje elevtal øger risikoen for dårlig trivsel hos børnene, blandt andet på grund af forringet indeklima, støj og uro og fordi der bliver for lidt tid til at dække det enkelte barns behov.
På længere sigt skal der udarbejdes en plan for, hvordan vi i fremtiden sikrer, at der max er 24 elever i klasserne, for Hvidovre er børnenes og familiernes by og vi skal som politikere tage ansvar for, at de trives og at alle børn bliver så dygtige som de kan. Vi skal sikre, at der er gode forhold på skolerne og at der er tid til alle børn. Det kan vi blandt andet gøre ved at oprette flere klasser på nogle skoler og ved styrke de skoler, som ikke er så efterspurgte som andre.
Men lige nu handler det i første omgang om de børn, som akut er ramt af situationen, nemlig dem, der allerede går i de såkaldte megaklasser og dem, der med stor risiko kommer til det efter sommerferien.
Derfor håber vi i SF, at vi kan samle et flertal i kommunalbestyrelsen for at hjælpe her og nu.
-
Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden
27. december 2017Så blev det atter jul og et nyt år er lige om hjørnet.
Fra SF vil vi gerne ønske alle en glædelig jul og sige tak for året som gik. Vi er stolte over og glade for den store opbakning vi fik til kommunal- og regionsrådsvalget, og iveren og optimismen fylder meget i vores lokalpolitiske forening.
Glæden og optimismen dæmpes dog noget, når vi ser stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp fra de forskellige organisationer og hos kirken. Det er tegn på, at vi går et mere skævt samfund i møde, og tyder på at flere er blevet fattigere.
Inden det hele bliver alt for dystert, skal der dog lyde en stor tak til alle de frivillige, som bruger deres tid på at hjælpe andre. I gør et fantastisk stykke arbejde, hvad enten der er med indsamling og uddeling af overskydende mad fra supermarkeder, servering af julepizzaer eller hjælp med nattevagter på midlertidige herberg for hjemløse.
-
Tak for jeres stemmer!
5. december 2017SF Hvidovre vil gerne sige tak til alle dem, som stemte på os ved kommunal- og regionsvalget d. 21. november.
Begge valg gik lige så godt som vi drømte om og vi er glade og taknemmelige for opbakningen til vores politik. Vi opnåede en fremgang fra 1-3 pladser i kommunalbestyrelsen, til Anders Wolf Andresen, Niels Ulsing og Sara Benzon, og en 2. suppleantpost til Stine Roldgaard i regionsrådet.
De næste fire år vil vi arbejde benhårdt i kommunen for at føre så meget SF-politik ud i livet som muligt. Især vil vi kæmpe for lavere klassekvotienter, bedre ældrepleje og mere økologi.
Vi gik til valg på, og havde håbet, at Socialdemokraterne ville vælge os fremfor DF i deres konstituering i Hvidovre Kommune, men sådan blev det desværre ikke. Men nu glæder vi os i stedet til at være et både konstruktivt og kritisk oppositionsparti.
Vi har en vision om at gøre Hvidovre til en mere grøn, lige og mangfoldig by. Derfor vil vi altid gerne høre fra borgerne, hvis der er konkrete sager, vi skal arbejde for. Vi vil i den kommende periode stadigvæk prioritere, at komme ud og møde foreninger, bestyrelser og andre interessenter.
-
Ingen valgkamp uden hjælp!
20. november 2017Valgkampen er slut og nu skal der stemmes.
SF Hvidovre vil derfor gerne sige tak til alle dem, som har hjulpet os i kampen for et rødere og grønnere Hvidovre. Der er meget arbejde i at føre valgkamp og i et lille parti har man meget travlt. Det er derfor helt uundværligt, at medlemmer, familie og venner kommer og bakker op om plakatopsætning, pjeceomdelinger, uddelinger og arrangementer. Vi havde aldrig kunne lave, den valgkamp vi har uden jer og uanset, hvad resultatet viser, så er vi stolte af det, vi sammen har udrettet.
Vi håber, at alle er friske på at hjælpe igen næste valgkamp, for SF vil blive ved med at arbejde hårdt for mere velfærd, bedre miljø og et fantastisk Hvidovre.
Tak!
-
Vi vælger velfærd!
14. november 2017Et af SF’s slogans for denne valgkamp er “Vi vælger velfærd”. Men det er langt mere end et slogan – det er den gennemgående retningslinje for al politik vi laver. Når vi udarbejder forslag selv eller skal tage stilling til andres, så spørger vi altid os selv: “Hvordan skaber vi mest velfærd for borgerne?” Det er derfor vi blandt andet kæmper så hårdt for maks. 24 elever i klasserne, for værdig ældrepleje, for tillid til de offentligt ansatte og gratis psykologhjælp til de unge – det giver trivsel og tryghed til de borgere, vi som politikere har ansvar for at hjælpe! Derfor tør vi også investere i velfærd – vi vil ikke nøjes med at have fokus på det.
Borgerne skal kunne mærke, at der sker forbedringer i deres hverdag. Skoleeleverne skal kunne mærke, at der bliver mere tid til dem. De ældre skal opleve, at personalet omkring dem har ro og overskud til kærlig omsorg og ikke kun praktiske ting.
Offentligt ansatte skal vises tillid, så deres tid ikke bliver opslugt af ligegyldig dokumentation, men kan bruges på det, der rent faktisk kommer borgerne til gode – det er dem, de er der for. De unge skal hjælpes, når de møder psykiske udfordringer – fordi det hjælper den enkelte unge og fordi det hjælper samfundet, at de får en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet.
-
Visioner for Hvidovres udvikling
7. november 2017I denne valgkampstid er det også vigtigt, at have fokus på den lange bane for hvad vi vil med vores by. Det handler om at turde tænke højt og drøfte de idéer, der ikke lige passer i business casen eller regnearket endnu. Det er nu engang sådan samfund og byer udvikles. Velfærdssamfundet, folkeskolen og gratis adgang til sundhedsvæsenet var også engang urealistiske drømmeløsninger. Lige indtil nogle satte sig for at gennemføre dem.
I SF vil vi skabe tryghed i folkeskolerne med max. 24 elever i klasserne og tryghed i ældreplejen med mere tid til hjælp og pleje hos den enkelte ældre. Den nære velfærd skal bare være tryg og i orden.
Men vi har også fokus på det visionære og at udvikle de lange store træk i vores kommune.
-
Kan det blive bedre?
31. oktober 2017Vi har som mennesker en drift i os, som stræber efter at kunne klare sig selv, og hvis vi ikke kan, så har vi brug for forståelse og omsorg. Ikke mistillid og økonomiske sanktioner. Selvfølgelig har Hvidovre kommune ikke uanede ressourcer, men nogle udgifter er så indlysende og selvfølgelige, at vi fra SF ikke kan se fornuften i at diskutere dem, men det er der åbenbart andre der kan? I SF har vi altid øje for de svage borgere, som ikke kan råbe op for sig selv. Vi ved, at der er mange mennesker involveret, når en borger har behov for økonomisk hjælp. De sidste fire år har vi ikke haft mandater nok til at give det aftryk på kommunens handikappolitik, som vi kunne ønske.
-
Brug ordet seniorer
24. oktober 2017Man kan blive så splittertosset, hver gang man hører ordet ældrebyrden!
Man glemmer åbenbart, helt at det er os seniorer. Der har været med til at skabe det samfund vi har i dag?
F.eks. Hvordan overlevede vi besættelsen, er det helt glemt? Skam jer.
-
Tillid til de ansatte
10. oktober 2017I den seneste tid har der været en del debat om, hvorvidt sagsbehandlerne i Hvidovre jobcenter behandler de ledige ordentligt og med rettidig omhu. Der har især været fokus på sagsbehandlingstiderne, lange ressourceforløb, samt få tilkendelser af fleksjob og førtidspension.
Jeg erkender fuldt ud, at det kan være et lang og frusterende forløb, man som ledig oplever, når man kommer i kontakt med jobcentret.
Men som sagsbehandler opbygger man et tæt samarbejde med den ledige, og gør alt, hvad man kan, for at hjælpe borgeren til at søge og få bevilliget fleksjob eller førtidspension. Det er dog sådan, at man som sagsbehandler ikke kan gøre så meget andet end at lave indstillingen, da den endelige beslutning ligger i hænderne på et udvalg.
-
Derfor forlod vi budgetforhandlingerne
10. oktober 2017SF var længe med i budgetforhandlingerne med fokus på, at sikre bedre folkeskoler med et loft over antal elever i klasserne, bedre ældrepleje og psykologhjælp til unge.
Men til sidst måtte vi desværre indse, at borgmesteren ikke var interesseret i at styrke velfærden og imødekomme SF. Socialdemokraterne ville hellere samarbejde tæt med DF.
Vi ser derfor ikke SF’s synspunkter tilgodeset i tilstrækkelig grad i forhold til, at vi kan være med i budgetaftalen.
I SF arbejder vi for at få maksimalt 24 elever i klasserne. Men da vi godt ved det er en stor mundfuld at klare på én gang, så foreslog vi i første omgang et loft på 28 elever og en pulje til ekstra lærerressourcer til de allerstørste klasser på eksempelvis 1 mio kr.
Ligeledes kunne vi ikke få styrket og gratis psykologhjælp til unge med i budgettet.
-
Hvor er handlingen?
10. oktober 2017Socialdemokratiet i Hvidovre har for nyligt haft et læserbrev i Hvidovre Avis, hvor der tales varmt for opprioritering af indsatsen over for psykisk sårbare og gratis psykologhjælp. Læserbrevet kom med mange gode argumenter for, hvorfor lige præcis dette område burde opprioriteres. For det første er der en stigende efterspørgsel og de store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med psykisk sygdom. Derudover er der god grund til at antage, at gratis behandling af psykisk sygdom er omkostningsfrit, hvis det da ikke sparer mere, end det koster.
-
Fortjener bedre end fortravlede jordmødre
26. september 2017Til årets sidste markedsdag ved rådhuset blev jeg spurgt om, hvordan hjemmefødsler kan blive en vindersag i den politiske valgkamp. Som stor fortaler for hjemmefødsler er det jo et let spørgsmål at besvare for mig, men hvad tænker alle I andre? I Hvidovre føder 1-3% af alle kvinder hjemme og det tal gælder også for resten af Danmark. De fleste vælger hjemmefødsel, fordi det giver dem tryghed at føde i eget hjem, hvor man er vært for jordemoderen og rammerne er kendte. Ro og forudsigelighed er gode medspillere til en fødsel og mange oplever det modsatte på hospitalet, hvor man feks aldrig ved hvem der kommer ind ad døren, når man ringer på klokken. Risikoen for ekstra og måske ikke helt nødvendige indgreb på den fødende og barnet er også større ved hospitalsfødsler.
Hvis man er en almindelig sund og rask kvinde med en normal graviditet, så er det videnskabeligt bevist, at hjemmefødsel er lige så sikkert som at føde på hospital. Både for mor og barn og nok også for far, men det er vist ikke undersøgt. For os i Hvidovre kan man sige, at vi har den ekstra luksus, at vi bor så tæt på fødegangen, at hvis der er optræk til det mindste uregelmæssige under fødslen, kan jordemoderen og en ambulance få os sikkert til hospitalet og lægehjælp på 10 minutter.
-
Strandøre viser vejen
26. september 2017Lørdag den 16. september var jeg, ligesom mange andre borgere og lokalpolitikere, til et meget vellykket borgermøde om sikring mod skybrud. Det vælter jo ned med vand for tiden, og det skal vi gøre noget ved, så det ikke ødelægger vores huse og oversvømmer vejene.
For det første er Strandøres samarbejde med kommunen et kanon-eksempel på hvordan vi i SF mener lokalt, borgerinddragende arbejde skal gøres, så løsninger og politik passer til de borgere det handler om.
For det andet, så præsenterede borgergruppen fra Strandøre mange gode idéer til klima- og skybrudstilpasning. Men særligt én god idé skal vi bare få spredt i Hvidovre: Grønne vejchikaner. Tanken er at man i stedet for almindelige bump på vejene opretter grønne arealer eller kasser i siden af vejen, hvor der kan være planter, buske eller eksempelvis spiselige urter. Den grønne vejchikane indretter man rent teknisk, så vandet her kan løbe af vejen, ned og væk.
-
Velfærd frem for skattelettelser
5. september 2017Synes du, at der mangler pædagoger, når du afleverer dit barn i børnehaven, vil du også have max 24 elever i folkeskolen eller føler du, at de ansatte på jobcentret har for travlt?
Ja, tænker du måske og så kan vi i SF kun give dig ret. Vi er selv offentligt ansatte og hver dag gør vi vores bedste for at give ledige og børnene de bedste vilkår. Derfor er vi også imod Venstre, Konservative, LA’s skatteplaner. Regeringen planlægger nemlig at bruge 22 mia. på skatte – og afgiftsgaver. Groft sagt står valget imellem velfærd eller skattelettelser. Regeringens udspil til skattelettelser giver klart skattegaver til toppen, selvom der selvfølgelig også er lidt til middelklassen. Udspillet er på mange måder snedigt, men hamrende skævt.
Det betyder også bare, at der ikke er råd til flere pædagoger, sygeplejersker og andre velfærdsopgaver. Det betyder, at der bliver mindre til den velfærd vi alle sammen har glæde af.
-
Vi skal have flere ungdoms-boliger
8. august 2017Selvom optaget på Danmarks videregående uddannelser er faldet en smule i år, er der ingen tvivl om, at antallet af nye studerende er højt og vil forblive højt i mange år fremover. (Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 27. juli 2017) Efterspørgslen på ungdomsboliger er høj, og jeg misunder ikke de unge, der nu skal ud og vende hver sten i den langvarige søgen efter en bolig.
Til gengæld kan jeg knap få armene ned, så begejstret jeg er for Konservatives Silas Fiskers udmelding på netop det område. I SF er vi helt enige i, at kommunen skal investere i flere ungdomsboliger, så vi i fremtiden har plads til, at unge fra Hvidovre og udefra bosætter sig her og bliver en del af vores lokalsamfund. Hvidovre er en by med masser at byde på, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at mange af disse unge ville have lyst til at blive boende og stifte familie her.
-
Mere bynatur i Hvidovre
13. juni 2017Noget af det bedste ved Hvidovre er at vi er en grøn forstad. Men vi skal være grønnere. Derfor foreslår vi i SF, at vi arbejder med at få mere bynatur. Det kan være grønne trafik-”chikaner”, blomsterkummer og vejtræer i stedet for bump. Det kan være grønne nyttehaver til børn og andre med grønne fingre samt mere beplantning generelt og naturlegepladser. Helt konkret betyder det også at vejheller i stedet for at være fliser og sten kunne være græs, buske og træer. Et godt eksempel på dette i vores egen kommune er Kløverprisvej ved Rebæk Sø mod Avedøre Havnevej
I det hele taget handler det også om at beskytte de grønne pletter og parker vi har, og se om vi kan få gjort de steder hvor vi har meget asfalt og sten mere grønne. Det betyder at de grønne områder vi har tilbage, skal bevares grønne. Vi skal værne om vores grønne åndehuller i byen, og prøve at skabe flere små grønne pletter.
-
Metroen skal til Hvidovre
2. maj 2017Metroen skal til Hvidovre. Selvfølgelig til glæde og gavn for Hvidovreborgerne, men også fordi det er vigtigt for Region Hovedstaden og vores nabokommuner, at den miljøvenlige kollektive trafik hænger bedre sammen. I sidste uge besluttede Hvidovre kommune at sende et høringssvar om metroen. Det var et godt høringssvar, fordi det slog vores hensigt med at trække metroen til Hvidovre Hospital fast og samtidig viste, at vi også har håb om at få metroen endnu længere ind i byen som f.eks. til den nye bymidte.
Men selvom et høringssvar er godt, er det ikke nok. Derfor efterlyser vi i SF at både kommunen og regionen får truffet principbeslutninger om at forlænge metroen til Hvidovre, og at vi får sat planlægningen i gang og ikke mindst får afsat midler i de kommunale og regionale budgetter. På den måde kan vi gå aktivt ind i en dialog med staten og metroselskabet om at realisere metroen til Hvidovre.
-
En helhedsplan til skolerne nu!
25. april 2017De sidste par uger har man gentagne gange kunne læse om stigende elevtal på Hvidovres folkeskoler. 200 flere de næste to år og helt op til 500 flere i 2030. Dette resulterer, i vores øjne, i alt for mange børn i hver klasse. Der var allerede sidste år flere klasser med mere end 28 elever i børnehaveklasserne og det er langt fra en god løsning bare at lave flere kæmpeklasser. Vi så gerne, at der højst er 24 elever i klasserne.
I SF har vi i forbindelse med budgettet de sidste to år foreslået, at der udarbejdes en helhedsplan for folkeskoleområdet. For skolerne har ikke kun store udfordringer med at rumme et større antal børn, men også indeklima, udendørsfaciliteter, klimaskærme og meget andet er utidssvarende på flere af skolerne. Helhedsplanen skal sikre, at der tages hånd om alle udfordringerne og også sikre, at der ikke spildes store summer på at lave dyre lappeløsninger.
-
Ikke så dyr løsning!
10. april 2017Hvor er jeg glad for at næstformanden i Teknik- og Miljøudvalget, Finn Gerdes, svarede på mit læserbrev om fartdæmpning i sidste uges avis. Det betyder nemlig, at vi nu har en debat om, hvad vi kan gøre for at skabe mere sikre veje i Hvidovre.
Jeg er udmærket klar over, at vi har en ordning, hvor Hvidovre Kommune betaler 25 % af udgifterne og grundejerforeningerne 75 % af udgiften til bump mm.
Men det kan være en ret dyr løsning, særligt for små grundejerforeninger, hvor den enkelte familie, så skal betale dyrt for at få sikre forhold på sin vej. Derfor er mit forslag, at vi kan gøre det nemmere at komme i gang ved at lægge lettere ud med 40 km-skilte, uden at skulle betale for anlæg af bump mm.
Siden jeg delte mit indlæg om fartdæmpning på facebook, så er der kommet flere kommentarer, der ønsker fartdæmpning på Hvidovre Enghavevej, Brostykkevej og veje i Risbjergkvarteret. I denne uges Hvidovre Avis, var der også et læserbrev om “racerbanen på Stavnsbjergvej”. Samtidig ved jeg, at bestyrelsen i min lokale grundejerforening på Giesegårdsvej arbejder videre med trafiksanering på vores vej.
-
SF ønsker aktive ældre
4. april 2017Vi tror på at træning og bevægelse er den bedste måde at sikre livskvalitet og sundhed i alderdommen på. Kommunen bør tage en del af dette ansvar! Især når det gælder de grupper, som nok ikke ville komme i kommercielle fitnesscentre, hvor der ikke er den ekspertise, som de har brug for. En ekspertise som de ansatte i Hvidovre motionscenter har!
Det er vigtigt, at de ældre har et sted at træne, hvor de har lyst til at komme, ellers bliver de hjemme. Dette kan på sigt give øgede udgifter til behandling for kommunen og dårligere livskvalitet for de ældre. Hvidovre kommune har slet ikke råd til at lade være med at investere i forebyggelse.
Vi håber derfor, at der efter valget i november kommer et flertal i kommunalbestyrelsen, som vil være med til at genskabe motionscentret i sin oprindelige form.
-
Fartdæmpning på villavejene
28. marts 2017På Giesegårdsvej har vi trafik og parkering til Café Victoria, der ofte er lidt kaotisk i den ene ende, og trafik til Risbjergskolen i den anden ende. Det kunne afvikles noget bedre, hvis der blev kørt max. 40 km/t. og hvis der kom bedre organisering på parkeringen til caféen.
Kommunen bør for vores vedkommende, og for alle andre beboelsesområders vedkommende, hjælpe os med at få fartdæmpet og skabt større tryghed for børn, voksne og kæledyr på vores veje. Der kan vel ikke være de store problemer i at starte med at få sat nogle 40 km/t-skilte op på vejene i de beboelsesområder, hvor beboerne ønsker det.
-
Vi har stadigvæk noget at kæmpe for!
7. marts 2017Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag, men er der stadigvæk noget at kæmpe for her i Danmark? Er kvinder og mænd ikke lige i vores samfund? Mit svar er nej, og jeg synes bestemt stadigvæk, at der er en kamp som er værd at kæmpe. Mine tre mærkesager er kontanthjælpsloftet, ligeløn og ligestilling i minoritetsmiljøer. Regeringens indførelse af kontanthjælpsloftet påvirker i særdeleshed enlige mødre, og det stiller dem i en forfærdelig situation, hvor deres børn må vokse op i fattigdom. Nogle rammes af nedskæringerne, selvom de, med lægens ord, ikke kan bestride et arbejde -det er ikke fair! Ingen børn skal vokse op i fattigdom, fordi deres mor er for syg til at arbejde. Det er en kamp om ligestilling, for denne lov rammer skævt.
-
Godt begyndt er halvt fuldendt
7. marts 2017I SF ser vi det som en lille sejr for Hvidovre motionscenter, at partierne, der i efteråret besluttede at lukke centret, endelig lyttede en lille smule til de mange argumenter, der er for at bevare det. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Annette Sjøbeck og Karl Erik Høholt stillede forslag til kommunalbestyrelsen om, at der bevilliges midler til to ansatte på 35 timer om ugen. I forhold til den ene på 30 timer, der var en del af budgettet, er det et rigtig godt skridt i den rigtige retning.
-
Tillykke til motionisterne med en halv sejr!
7. marts 2017Det er dejligt at se, at forligspartierne Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, erkender at det var en dårlig ide, at nedlægge motionsklubben, selv om det kun blev en halv sejr.
Undertegnede tænker her på motionsklubbens sejr – husk til efteråret, ved kommunevalget, at sige tak for sidst til Dansk Folkeparti og til Socialdemokratiet (hvor nogle af dem, ikke engang kan overholde deres egne betingelser for at være opstillingsberettiget), de burde slet ikke have lov til at sidde i kommunalbestyrelsen.
-
Enighed om SF forslag
7. marts 2017På sidste uges møde i kommunalbestyrelsen, var der enighed om, at Hvidovre Kommune skal arbejde videre med SF’s forslag omkring fleksibel arbejdstid. Det er vi i SF både glade og taknemmelige for. Nu bliver forslaget bearbejdet i økonomiudvalget, så der kan fremlægges en forsøgsordning, som passer på et eller flere områder inden for den offentlige sektor i kommunen.
Københavns Kommune har allerede kørt pilotprojekter med stor tilfredshed både for kommune og medarbejdere. Den fleksible arbejdstid kan være med til at sikre, at Hvidovre Kommune bliver en attraktiv arbejdsplads.
-
Mere økologi til vores børn
28. februar 2017Det var med stor glæde, at jeg i sidste uges Hvidovre avis kunne læse, at Børnehuset Egevolden også havde fået det økologiske spisemærke i guld, nu har vi tre af dem i Hvidovre, tillykke.
Det er rigtig flot, men i SF har vi en vision om, at alle vores institutioner skal være med i toppen, når det gælder om at anvende økologiske madvarer og servere mad efter årstiderne, samt at undgå madspild. Vi ved, at det kræver en omlægning og en ny tankegang ude i køkkenerne, men vi er overbeviste om, at det er en god investering både med hensyn til miljøet og børnene.
-
Sejr for Hvidovre motionscenter!
28. februar 2017Endelig, endelig, endelig!
Endelig kom der hul igennem til Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og de tidligere Venstremedlemmer, Karl Erik Høholt Jensen og Annette Sjøbeck. SF har i månedsvis kæmpet for at ændre deres beslutning om at nedlægge Hvidovre Motionscenter i sin nuværende form og nu har de endelig lyttet.
-
Nu skal det dufte af mad på vores plejehjem
28. februar 2017Når de ældre på vores plejecentre i Hvidovre vågner om morgenen, så skal det være til duften af friskbagte boller. Når middagsmaden skal tilberedes, så skal de ældre kunne se, høre og dufte flæskestegen i ovnen.
Noget af det vigtigste vi kan gøre for de ældre på vores plejecentre i Hvidovre er nemlig at de får den mad de godt kan li’, at den er lækkert anrettet og kan duftes og smages.
Det giver livsglæde, socialt samvær om maden og sundere ældre, der får nok at spise.
-
Slut med mikroplast i Hvidovre
7. februar 2017Hvidovre kommune blev i sidste uge lidt grønnere. Det skete da det lykkedes SF at få en ændring i den kommunale indkøbsaftale. Ændringen betyder, at der fra nu af skal arbejdes aktivt med at begrænse brugen af produkter, der indeholder mikroplast og på sigt skal det stoppes helt.
Vi er i SF derfor rigtig glade for, at et flertal i kommunalbestyrelsen tog ansvar, så vi sammen kan sikre et grønnere og sundere miljø både lokalt og globalt.
-
Super seje seniorer!
7. februar 2017Endnu engang fyldte medlemmerne af Hvidovre Motionscenter balkonen til kommunalbestyrelsens møde. Hele tre medlemmer valgte at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen – det er dejligt at se, at I ikke giver op!
I SF giver vi heller ikke op! Vi kæmper stadig for, at ændre den beslutning som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative traf i forbindelse med budgettet, i håb om at Hvidovre Motionscenter kan fortsætte med samme vilkår som det gjorde indtil 1. januar i år.
-
Mere overskud i hverdagen
31. januar 2017I både København og Aarhus har SF stillet forslag om at igangsætte pilotprojekter, der skal give kommunalt ansatte fleksibel arbejdstid.
SF Hvidovre arbejder på at tilpasse forslaget til forholdene i Hvidovre, så det kan stilles ved kommunalbestyrelsens møde i februar.Ordningen skal udarbejdes i samarbejde med MED-udvalg og fagforeninger, så vi sikrer bred opbakning fra alle medarbejdergrupper.
Vi håber, at forslaget bliver taget godt imod og med tiden vil give mere overskud i hverdagen for de kommunalt ansatte i Hvidovre Kommune.
-
Takststigninger på børnepasning i Børnenes By!
10. januar 2017Det kommer sikkert som en overraskelse for mange børnefamilier, når prisen på institutioner stiger her i januar.
Stigningen er især stor på SFO-pladser, hvor en plads stiger med 250 kr pr måned. Det er mere end 25 %!
Også prisen på klubber og daginstitutioner stiger. Så store stigninger kan vi ikke være bekendt, når tilbuddet ikke bliver tilsvarende bedre! Så borgmesteren har ret i sin udtalelse til avisen i forbindelse med budgettets vedtagelse, at vi ikke forringer servicen på børneområdet – vi skal dog bare betale væsentlig mere for den samme ydelse!
I SF synes vi, at det er helt urimeligt, at det er børnefamilierne, der skal betale for en så stor del af kommunens besparelser!
-
Et godt sted at starte
27. december 2016Den første december godkendte Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommunes deltagelse i projektet Mind My Mind. Projektet går ud på at tilbyde hjælp til børn mellem 6 og 16, der udviser tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Dette finansieres af TrygFonden og Psykiatrifonden.
Dette projekt vil være en kæmpe hjælp til børn i Hvidovre, der har det psykisk svært og deres pårørende. Det er en af grundene til, at vi i SF er enormt begejstrede for projektet og støtter Hvidovre Kommunes deltagelse. En anden grund er, at projektet læner sig op ad en af SF Hvidovres mærkesager; gratis psykologhjælp til lægehenviste unge mellem 15 og 25 år.
Mind My Mind er et godt og tiltrængt tiltag, men det er ikke nok.
-
SF er relevant i debatten om Hvidovre Motionscenter!
20. december 2016I SF erkender vi i høj grad, at et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at skære på Motionscenteret. Men det betyder ikke, at vi vender det døve øre til borgerne og lader sagen ligge. Vi kæmper! Ikke kun fordi vi kan se, hvor vigtigt Hvidovre Motionscenter er for borgerne, men fordi det er kerne SF-politik at prioritere forebyggelse af sygdomme og det sociale samvær. Dermed øges muligheden for et længere, bedre og sundere liv. En politik vi indtil for nyligt troede vi delte med Socialdemokratiet.
SF har kun været interesseret i at finde løsninger. Til gavn for borgerne. Derfor stillede vi forslag i Kultur- og Fritidsudvalget for mange måneder siden om at finde en løsning. Men det forhindrede den socialdemokratiske borgmester ved at fjerne sagen fra dagsordenen på en måde der er helt uden for reglerne. Kommunens jurister har i et notat klarlagt, at borgmesteren, netop ikke kan underkende en sags fremsættelse med særlig henblik på processen fra budgetvedtagelsen, hvilket ellers skulle have været argumentet.
-
SF fik ret — men det gør os ikke glade
6. december 2016I tirsdags kom der svar fra kommunens jurister i spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren måtte forhindre udvalgsformand Niels Ulsing, SF, i at sætte Hvidovre Motionscenter på kultur- og fritidsudvalgets dagsorden. Vi fik ret, men det gør os ikke glade – det gør os bekymrede!
Det er vigtigt for SF, at vi i kommunen tager ansvar for både forebyggelse og genoptræning i trygge rammer. Dette var borgmesteren dog ikke enig i og forhindrede det. Notatet fra juristerne siger det klart: ”Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren kan underkende en sags fremstilling med særlig henblik på processen fra budgetvedtagelsen, er svaret, at det kan borgmesteren ikke.”
Vi er bekymrede for borgmesterens ureglementerede indgriben i sagen, der minder om magtmisbrug. Det kunne måske være endt med en god løsning, men nu ser ud til ende rigtig skidt for brugerne af centret. I SF har vi svært ved at forstå, at en socialdemokratisk borgmester ikke vil lytte til hverken os eller til borgerne.
-
ÆldreSagen har ret!
6. december 2016Det står efterhånden klart, at den eneste grund til at motionscenteret skal lukkes, er at Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og den øvrige højrefløj stædigt holder fast i at ville skære de 700.000 kr.
Det vil de på trods af alle de gode effekter motionscenteret giver både socialt og sundhedsmæssigt. Noget der både menneskeligt, men sikkert også i sparede skattekroner, som følge af bedre sundhed, er langt mere værd end de 700.000 kr.
Hvis det virkeligt alene handler om de 700.000 kr., så kan de penge findes.
-
Trygheden er altafgørende
29. november 2016I aften tages der fat på den brandvarme sag om Hvidovre Motionscenter i kommunalbestyrelsen.
Hvidovrelisten har stillet et medlemsforslag – det bakker vi op om i SF!
Som det også fremgår af de mange indlæg i avisen, der i bilagsform følger med forslaget, er motionscentret en hjertesag for SF. Vi mener, at besparelsen på sigt vil blive en udgift, på grund af manglende forebyggelse. I vores øjne er det ikke en mulighed for mange af brugerne, “bare” at tage ned og træne i et af de kommercielle centre, da trygheden ved det faste personale og små hold er altafgørende.
Niels Ulsing, SF, der er formand for kultur- og fritidsudvalget, har forgæves prøvet at sætte sagen på udvalgets dagsorden, men det blev forhindret af borgmesteren. En sag der nu ligger hos kommunens jurister og som vi håber snart bliver afgjort, så udvalget kan få lov at lave en plan, der kan sikre, at motionscentret kan fortsætte i sin nuværende form. -
Farvel og tak for denne gang
29. november 2016I denne måned fik otte kommunale medarbejdere konsekvensen af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservatives budget at mærke, da de fik opsagt deres stillinger. I alt er 24 stillinger blevet nedlagt.
Det er vi i SF rigtige kede af og vi vil gerne sige tak for jeres indsats.
Som tidligere skrevet var SF ikke med i årets budgetforlig, da vi ikke ville spare på velfærden. Derimod fremlagde vi vores eget budget, hvor ingen kommunale medarbejdere ville miste deres job, desværre var der ikke flertal for det i kommunalbestyrelsen.
Vi er rigtig kede af konsekvensen af det indgåede budget, for det får betydning for borgerne i Hvidovre og ikke mindst de afskedigede medarbejdere og deres kollegaer, som bliver påvirket af dette og nu skal løbe stærkere. -
Pædagoger har også kun to hænder
29. november 2016På trods af, at der i bloktilskuddet fra staten, er sat 2,5 mio. kr. af til Hvidovre Kommune, øremærket til ekstra pædagogisk personale – ja så må Hvidovres institutioner kigge langt efter pengene til næste år.
Et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgettet, at de penge, der ellers var afsat til flere pædagoger skulle indgå i den generelle drift af hele kommunen. En beslutning vi i SF er rigtig kede af. Pædagoger har også kun to hænder og de skal allerede som det er nu løbe rigtig stærkt, for at give den optimale omsorg til Hvidovres yngste borgere. Resultatet er dårligere trivsel for vores børn og utryghed blandt forældrene. Det både kan og skal vi gøre bedre! -
Vis rettidig omhu for Hvidovres skoler!
22. november 2016Den nye prognose for børnetallet i Hvidovre viser en markant stigning. Desværre ser det ud til at ambitionerne for folkeskolerne ikke følger med.
SF har i flere år kæmpet for at få sat penge af til en helhedsplan for Hvidovres folkeskoler, der kunne danne baggrund for en langsigtet plan. Og med den nye prognose for børnetallene i Hvidovre er dette vigtigere end nogensinde før. Vi ved begge fra vores daglige arbejde, hvor vigtigt det er, at vores elever trives og vi ønsker at udvise rettidig omhu og investere i Hvidovres børn!
-
Så trak DF flygtningekortet!
22. november 2016Var flygtningekortet det sidste kort DF havde i bunken for at få opmærksomhed, efter at de har stemt for lukning af det kommunale motionscenter, fyringer af kommunale medarbejder og øget betaling på institutionspladser?
I sidste uges avis kunne vi læse, at DF er imod alle former for integration, og derfor har stemt imod den lokale beskæftigelsesplan for Hvidovre kommune. For det første har folketinget vedtaget regler om, at kommunerne skal aktiverer og arbejde beskæftigelsesrettet med de flygtninge, som er kommet til kommunerne, derfor kan man kommunalt ikke vedtage andet.
I SF vil vi ikke bare sige nej, men i stedet prioritere integration, for det er både til flygtningenes og det danske samfunds bedste.
-
Metrostation i bymidten
15. november 2016I tirsdags var vi til borgermøde om bymidten. Bymidten er et spændende og visionært projekt. Men en helt åbenlys ting, der mangler er, at der bliver tegnet en metrostation ind i de visionære planer for bymidten. Derfor bragte jeg, på vegne af SF, forslaget om metroen i bymidten på banen på borgermødet. Der var også flere borgere, der gjorde det samme.
En metrostation kan have lange udsigter, så bymidte-planerne skal selvfølgelig ikke vente på metrostationen, men hvis vi vil have en metro i Hvidovre, så skal den tegnes ind nu, for den slags planer lægges mange år ud i fremtiden. Vi skal have reserveret et areal i bymidten og kommunen skal til at sparre op år for år på anlægsbudgettet.
Det er på tide, at få taget det næste skridt og diskutere, hvor metroen skal have en eller flere stationer i Hvidovre. SF’s forslag er en station ved den nye bymidte (rådhuset) og en station ved Hvidovre Hospital.
-
Ansæt en psykolog til de unge
8. november 2016Brækker du benet, får du gratis lægehjælp. Får du en psykisk sygdom, står du alene med regningen.
Helt konkret ønsker vi i SF, at Hvidovre Kommune ansætter en psykolog i en fuldtidsstilling, som unge mellem 15-25 kan henvende sig til i en tre-årig periode. Der skal ikke være en visitationsproces eller stilles krav til, hvilken type vanskeligheder den unge kan henvende sig om. Psykologen vurderer ved henvendelsen, hvorvidt den psykologiske rådgivning er relevant i forhold til at løse de konkrete udfordringer, den unge har. Der bevilliges herefter op til 5 samtaler. Psykologen har mulighed for at anvende gruppesamtaler og forløb i tilfælde, hvor det giver mening.
Der evalueres på ordningen én gang årligt og udarbejdes derudover en slutevaluering. Ud fra disse vurderes det, om tilbuddet skal gøres permanent.
Det er den virkelighed, der rammer et stigende antal unge, der oplever psykiske vanskeligheder. -
Hvidovres børn har fortjent bedre!
8. november 2016Den nyeste skoleprognose viser en stigning på 894 elever frem mod 2019. Alligevel mener forvaltningen, at alle elever kan rummes i de nuværende rammer, inklusiv den allerede planlagte udvidelse af Holmegårdskole. Dette resulterer i markant højere klassekvotienter på mange af skolerne. I SF har vi allerede været bekymret over de nuværende klassestørrelser – vi kan ikke acceptere, at de bare vokser og vokser. Børnene har fortjent bedre!
-
Tillykke til vinterbaderne!
8. november 2016Når borgere selv tager initiativer til gode tiltag i Hvidovre kommune, så skal vi også hjælpe dem på vej.
Det er SF’s klare overbevisning, at borgerinitiativer, som gavner kommunen skal belønnes, og derfor var det til stor glæde, at kommunalbestyrelsen godkendte et lån til Hvidovre Vinterbadere på op til 450.000 kr. over 10 år.
Det er en investering i en forening, som i den grad har formået at mobilisere sig og hurtigt få mange medlemmer. Det viser engagement i lokalsamfundet og kan derved bidrage til, at Hvidovre bliver et endnu mere skønt sted at bo.
-
Det handler om mennesker ikke om økonomi!
1. november 2016SF har stadig ikke opgivet at redde Hvidovre Motionscenter. Brugerne af motionscentret var endnu engang mødt talstærkt op til kommunalbestyrelsesmøde. Flere stillede også relevante spørgsmål om prioriteringen i kommunen, men lige meget hjalp det. Flertallet vil stadig spare på centret og dermed skubbe det ud i en uvis fremtid.
SF’s Niels Ulsing tog i går punktet op i Kultur- og fritidsudvalget, for enten at få det på dagsordenen i udvalget eller i kommunalbestyrelsen. For SF vil blive ved med at kæmpe for at redde Hvidovre Motionscenter i sin nuværende form! -
Når man træder på dem, der allerede ligger ned
25. oktober 2016I Danmark har vi altid haft et sikkerhedsnet, som passer på os, hvis vi af forskellige grunde ikke kan arbejde og forsørge os selv.
Men sikkerhedsnettet gik i stykker den 1. oktober, da kontanthjælpsloftet ramte ledige og fik betydning for ca. 373 borgere i Hvidovre.
Rent praktisk betyder det, at der kommer et loft for, hvor meget en person/familie kan få i ydelse fra staten af f.eks. boligydelse. Loven rammer alle, uanset om jobcentret har lavet en vurdering af, om borgeren kan varetage et arbejde på almindelige vilkår eller ej. -
Red Hvidovre Motionscenter!
25. oktober 2016SF har besluttet at bede vores formand for kultur- og fritidsudvalget, Niels Ulsing, tage sagen om Hvidovre Motionscenter med til udvalget med henblik på at lave en redningsplan.
Hvidovre Motionscenter er et populært sted at komme og træne, hvilket de sidste ugers kamp for at bevare det også har bevist. Vi mener derfor at det ville være helt uansvarligt ikke at reagere. I følge en analyse af centret er det et mangfoldigt sted, hvor både elite og motionister, unge og gamle kommer for at træne og trods en ombygningsperiode sidste år, havde centret hele 23.000 besøg i 2015. -
SF er kede af borgerligt budget
18. oktober 2016For et par uger siden røg klippekortsordningen til de ældre og de ekstra pædagoger til børnene, for at finansiere et underskud på det voksenspecialiserede område. I denne uge var det så kæmpe store takststigninger på flere tusind kroner om året til SFO’er og klubber, nedlæggelse af det kommunale motionscenter, der blev resultatet af det budget Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative vedtog. Alle sammen områder som vi i SF betragter som kernevelfærd!
-
Vi skal passe på børnene i familiernes by
11. oktober 2016Budgetforliget, vedtaget af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre, er godt nok et bredt forlig, men også alt for borgerligt for mig.
Det er især stigningerne på SFO og klub, der bekymrer mig.
SFO taksten stiger med 26 procent og taksten på juniorklub stiger med hele 37 procent. Det betyder, at en SFO-plads kommer til at koste 3.000 kr. og klubberne 1.200 kr. mere om året. Hvilket i min optik er en helt urimelig høj stigning. -
Giv borgerdrevne forslag en chance
13. september 2016Desværre blev SF’s forslag om at lade borgerne stille forslag i kommunalbestyrelsen nedstemt på det seneste møde.
Der var mange misforståelser i debatten. Modellen er ellers relativt simpel: Hvis 500 borgere skriver under på et forslag, så kommer det til debat i kommunalbestyrelsen. Formålet er at inddrage borgerne mere i det lokale demokrati og få de idéer på banen som politikerne ikke lige selv får. -
Velkommen til 678 børnehave-klassebørn
16. august 2016I sidste uge startede 678 nye elever i en af de 27 børnehaveklasser i Hvidovre. Det er en stor dag i et lille menneskes liv og forhåbentligt venter mange gode og lærerige år forude.
Børnene fortjener at vi satser mere på dem og vores skoler. Det er så lidt der i virkeligheden skal til: Lidt morgenmad, et godt indeklima, to lærere i stedet for meget lange skoledage og lidt færre elever i klasserne, så der bliver bedre tid til den enkelte elev.
Hvidovres skoler, eller rettere sagt, de børn, der går på dem, er en meget høj prioritet for SF. -
De havde et helt almindeligt liv
5. juli 2016I tirsdags tog vi imod de nye flygtninge som skal bo på den nedlagte politistation.
Jeg har hørt bekymringer som; tænk hvis de stjæler og tænk hvis de ikke kan lade pigerne være i fred. Men til jer som føler dette, vil jeg bare sige, at de mennesker som flytter ind på politigården, er mennesker som har haft et helt almindeligt liv før krigen i deres hjemland startede.
De har studeret, læst lektier og haft fritidsjob, de har gået på arbejde, handlet ind og læst godnathistorie for deres børn. De har haft et lige så normalt liv som dig og mig. Så pak nu jeres foredomme sammen om, at flygtninge er nogle værre nogle og vis lidt medmenneskelighed. -
Fagligt begrundet og berettiget kritik af Kontanthjælpsreformen
31. maj 2016Jeg kan blive helt i tvivl, om KEH og JES overhovedet har læst min kritik af kontanthjælpsreformen, når jeg læser deres svar. De har ikke, eller vil ikke forstå konsekvenserne af reformen, så det nytter nok ikke at gentage det, selvom min kritik er velbegrundet, og støttes af fagfolk, der kender kontanthjælpsområdet.
I min optik er et stærkt velfærdssamfund et samfund, der tager vare på udsatte medborgere.
Med 225 timers reglen frygter vi fagfolk, at syge medborgere vil blive trukket i deres kontanthjælp, eller helt miste den, fordi de ikke er i stand til at arbejde 225 timer.
-
Endelig får børn lov at være børn og ikke tal!
17. maj 2016Et bredt flertal i Folketinget vedtog i sidste uge at gå bort fra måltallet om, at 96 % af alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole. I Hvidovre har man endda på et tidspunkt debatteret om det skulle være 98 %. SF er glade for at dette nu er afskaffet.
I SF mener vi ikke, at det skal være et tal, der afgør om et barn skal inkluderes i folkeskolen – det skal ene og alene være det enkelte barns behov, det enkelte barns bedste mulighed for trivsel. Vi vil bruge de kommende år på at kæmpe for, at dette mål nås – også selv om det kan kræve flere ressourcer på området. Det er væsentligt dyrere, at have børn i specialtilbud, men det må aldrig blive økonomien, der afgør et barns skæbne. -
Den mest kyniske lov på området i mands minde
10. maj 2016Endnu engang får vi serveret en gang floskler fra en politiker, som ikke har sat sig ind i virkeligheden, og nægter at lytte til fagfolk.
Folketinget modtog i omegnen af 100 høringssvar i forbindelse med beslutningen om kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Der var vel ét positivt svar, som ikke overraskende kom fra Dansk Arbejdsgiverforening. Rigtig mange af høringssvarerne advarede kraftigt i mod at indføre kontanthjælpsloftet, da det vil skabe yderligere fattigdom, og sende folk på gaden, fordi de ikke vil kunne betale deres husleje, når loven er fuldt indfaset fra 1. oktober.
Et af høringssvarerne var fra min faglige organisation, Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer jo arbejder med den gruppe kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt af de nye regler. Jeg er selv uddannet i 1979, og har arbejdet inden for beskæftigelsesområdet de fleste år, således også i et Jobcenter siden de blev indført i 2007, og jeg har aldrig før oplevet en så kynisk og urimelig lovgivning som kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. -
Hvidovre skal sige nej til skattely
10. maj 2016Velfærd betales over skatten, og i Danmark betaler vi allesammen skat. Eller nogle af os gør i hvert fald. Når rigmænd og selskaber gemmer penge i skattely, så snyder de fælleskassen, og dermed os alle sammen, børnene i folkeskolerne og de ældre på plejehjemmene. Velfærd koster skattekroner.
Min holdning er klar: Tjener man penge i Danmark, betaler man skat i Danmark. Punktum. -
Ældre er en ressource
9. februar 2016Ældre er en ressource – ikke en byrde. Det er et faktum, at andelen af ældre kommer til at stige i Hvidovre. Men heldigvis lever ældre også længere og er sundere. Derfor er det i stigende grad normalt, at mennesker godt oppe i 60’erne arbejder, deltager i frivillige foreninger og er aktive mennesker.
Vi skal derfor ændre vores syn på ældre fra en udgiftskrævende byrde for samfundet, til en ressource både for kommunen, frivillige foreninger og familien. Desuden skal man ikke glemme, at de fleste ældre har betalt skat og bidraget gennem et langt liv.
-
Et minus på 300.000 kroner
20. oktober 2015På forsiden af forligspartiernes beskrivelse af Hvidovre Kommunes budget for 2016 kan man se, at der er bevilliget 1,15 millioner til trivselsløft i folkeskolen, hvilket lyder fantastisk. Men hvis man yder den indsats lige at bladre om til næstsidste side kan man dog se, at der samtidigt spares 1,4 millioner på skolernes ramme. Man ender altså med at spare 300.000 kr. på skolerne, samtidigt med at man giver skolerne en ekstra opgave i form af et trivselsløft. Og det er bare i 2016 – i årene fremover er der ikke noget trivselsløft og derfor kun den reelle besparelse på 1,4 millioner.
Jeg er i tvivl om, hvor meget trivsel man får for minus 300.000 kr…? Jeg håber, at DF, A og V ved det! -
Urimelige nedskæringer på ældreområdet
20. oktober 2015I SF mener vi, at de ældre skal have en tryg og værdig pleje og omsorg. Desværre har Socialdemokraterne sammen med Dansk Folkeparti og Venstre vedtaget, at der fremover skal spares 1,5 mio. kr. på ældreplejen om året, således at der næste år igen skal spares 3 mio. kr., så 4,5 mio. kr. osv.
Det er bare udtryk for en helt gal dømmekraft, når man i et kommunalt budget på 3,5 mia. kr. giver sig til at skære på de ældre. Det er en klokkeklar ommer! -
Stram reglerne for de private ældreplejefirmaer
13. oktober 2015Så skete det igen: Endnu et privat plejefirma gik konkurs og efterlod fra den ene time til den anden hundredvis af sagesløse og plejekrævende ældre.
Det kan ikke blive ved med at gå på den måde. De ældres tryghed er vigtig. Derfor skal reglerne for godkendelse og den løbende kontrol med private plejefirmaer strammes alvorligt op både her i Hvidovre – men også på landsplan!
Ældrepleje handler ikke kun om pris, men også om kvalitet og kompetencer – og der er altså en grænse for hvor billigt det kan gøres. -
Ingen besparelser på skole-området
29. september 2015I SF er vi af den overbevisning, at en god økonomi bør være lig med god velfærd. Men på trods af, at Hvidovre Kommunes økonomi ser fornuftig ud, så lægges der alligevel op til at lave besparelser på flere områder – også på skoleområdet.
I SF tager vi vores børn og deres fremtid seriøst – derfor vil vi ikke støtte de unødvendige besparelser på området. -
Glem ikke metroen!
15. september 2015Midt i de hektiske budgetforhandlinger frem mod næste års budget, er der en fremadrettet vigtig prioritering, vi i SF vil sikre, at resten af byrådet ikke glemmer: Metroen til Hvidovre!
Derfor foreslår SF, at det i forbindelse med budgettet for 2016 besluttes, at kommunen skal afklare, hvor en metrostation i nærheden af hospitalet og bymidten kunne ligge og om Region Hovedstaden, Københavns kommune og Metroselskabet er interesseret i at indgå i et konstruktivt samarbejde om at beskrive en løsning både finansielt og teknisk. -
Når Føtex kan – kan kommunen vel også…
18. august 2015Efter at have taget godt imod de nye flygtninge i Hvidovre kommune er mange nye relationer opstået. Vi har mødt nogle meget søde og spørgelystne mennesker fra forskellige lande. Mennesker, der utroligt gerne vil være en del af vores by. I den forbindelse er vi blevet spurgt, om vi kunne hjælpe med at indsamle informationer om Hvidovre på andre sprog end dansk. Da de gerne selv vil sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer og hvilke tilbud, der findes i kommunen.
Vi havde dog ikke regnet med, at denne opgave ville blive så svær som den blev. Vi har kigget på hjemmesider, været på biblioteket, borgerservice og sundhedscentret og spørge efter foldere på andre sprog end dansk. Til vores undren var det eneste vi kunne finde en statslig generel information om Digital Post. Det er ikke fordi vi havde regnet med at finde alle informationer på andet end dansk, men at der findes så lidt, kom alligevel bag på os. Selv sundhedscentrets information om et ellers fremragende projekt “Sundhedsformidlere på dit sprog” findes kun på dansk…
-
Ingen fattige børn i Hvidovre!
16. juni 2015I SF ved vi, at langt de fleste ledige rigtig gerne vil have et arbejde. De vil gerne have noget at stå op til, de vil gerne bidrage til samfundet og de vil mere end noget andet gerne skabe de bedste vilkår for deres børn. Men der er ikke arbejde at få. Og man kan ikke straffes til at tage et arbejde, der ikke findes. Derfor skal vi skabe flere jobs i Danmark! Indtil da skal vi forbedre vores dagpengesystem, så der er tryghed for alle!
-
Metroen skal til Hvidovre
28. maj 2015Det er faktisk ikke en utopisk tanke. Det er en tanke, der ligger lige for og det vil være sundt, at vi tager den debat i Hvidovre nu, siger SF’s lokale folketingskandidat, Anders Wolf Andresen.
Det vil selvfølgelig koste penge, men udover at Hvidovre lige har fået et par hundrede millioner i kassen fra tilbagekøbsrettigheder på ejendomme og i øvrigt har en sund økonomi, så har både Region Hovedstaden og Københavns Kommune en klar interesse i at få metroen til Hvidovre Hospital. -
Nu skærer kommunen på miljøet
21. april 2015Borgmesteren tilhører et socialdemokratisk parti, der hævder at være grønt. Lidt på samme måde som vi skal tro at Hvidovre er børnenes by. Men der tegner sig en tendens til, at når muligheden opstår, så forsøger de at skære lunser af velfærden, og nu senest på miljø- og klimaindsatsen i Hvidovre.
DF’s Mikkel Dencker er sit partis klima- og energiordfører i Folketinget, viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hvidovre Kommune. Endnu en gang beviser han, hvordan DF er mere sorte end grønne. Det er uforståeligt at Hvidovres Socialdemokrater og borgmesteren lade sig trække politisk ud på højrefløjen. Jeg kan da vitterligt ikke tro at det er udtryk for Socialdemokraternes egen politik.
-
Velkommen til 22 nye borgere i Hvidovre
8. april 2015Der er mange gode eksempler på, hvordan man kan byde de nye borgere velkommen. Der er blandt andet boligforeninger, der allerede har en praksis om, at man byder nye beboere velkomne ved, at et bestyrelsesmedlem kommer med en blomst og den seneste af beboerbladet. På den måde starter den positive dialog allerede når beboeren flytter ind. Andre eksempler på denne form for lavpraktisk integration kunne være at hilse og introducere sig selv, når man møder de nye borgere i institutioner og på skoler. Hjælp med at forklare opslag og sedler til hjemmet osv.
-
Vis nu respekt for nærdemokratiet!
8. april 2015I sidste uge skrev Charlotte H. Larsen (O), at hendes partifæller Mikkel og Mette Denckers “dobbelt-mandater” ikke havde den store betydning, og at de tilsammen kun havde været fraværende til et ud af fjorten KB-møder, hvilket er ganske fint.
Hvad Charlotte H. Larsen glemte at fortælle var, at Mette H. Dencker på det groveste har negligeret sit arbejde i udvalg og bestyrelser, der vedrører kommunens børn og unge.
Mon dette kan være baggrunden for, at DF-Hvidovre tager nogle så katastrofale beslutninger på folkeskoleområdet???
-
Stop dobbelt-mandaterne
24. marts 2015Et sæde i Folketinget er et ansvarsfuldt hverv, der i sin natur kræver og fortjener en større indsats end de fleste fuldtidsjobs. Folketingspolitikerne har et særligt ansvar, da borgerne har valgt lige netop dem til at træffe nogle af de allervigtigste beslutninger for vores land. Det kan ikke klares ordentligt på deltid.
Samtidig er det sådan at 23 af de nuværende folketingsmedlemmer også sidder i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. En kortlægning viser, at det klart giver sig udslag i afbud til de kommunale møder.
-
Dencker og DF taler Danmark ned
3. marts 2015Det er med særdeles stor undren, at jeg læste de besynderlige udtalelser fra Hvidovres viceborgmester og lokale folketingsmedlem, Mikkel Dencker, om at Apple handler usagligt og irrationelt, når de lægger en milliardinvestering med 300 arbejdspladser i et nyt datacenter i Danmark.
I stedet burde Dencker have benyttet sine forskellige politiske taburetter i Folketinget og i Hvidovre Kommune til at glæde sig over de danske styrker inden for den grønne energi, som nu kaster flere arbejdspladser af sig, og han burde samtidig have fremhævet Hvidovre og Avedøre Holme som en mulighed for lignende investeringer. -
Nedskæringsstop i Ældreplejen
17. februar 2015Landspolitisk har SF meldt ud, at partiet ønsker nedskæringsstop i ældreplejen – en holdning vi fuldt ud deler i SF Hvidovre.
Jeg vil derfor godt rose Social- og Sundhedsudvalget for beslutningen om, at afvise forvaltningens spareforslag på 5,7 mio. inden for ældreområdet.
I Hvidovre har vi råd til skabe tryghed, og løbende forbedringer for de ældre. -
Nulvækst rammer Hvidovre hårdt
10. februar 2015I Hvidovre bør vi sige til Venstre og de andre borgerlige partier, at de kan glemme alt om deres nulvækst-plan. Der skal ikke fyres pædagoger i vores børnehaver eller hjemmehjælpere hos vores ældre bare fordi Venstre vil uddele skattelettelser til de rigeste.
-
Nej til utryghed i Avedøre
22. december 2014I den seneste tid har der været nogle uacceptable episoder med en gruppe af unge på Avedøre Bibliotek, der har skabt stor utryghed. Det har desværre også bevirket en indskrænkning i åbningstiden for biblioteket. Vi skal ikke acceptere at den slags sker!
I SF mener vi faktisk at der er tale om et akut problem, og at kommunalbestyrelsens flertal må vågne op og gøre den indsats, der er behov for i Avedøre Stationsby.
SF foreslog derfor at der afsættes 1 mio. kr. til den pædagogiske indsats, hvorefter det bør indarbejdes i budget 2016. -
Vi må tage det alvorligt!
16. december 2014Det er med stor glæde og tilfredshed at Social og Sundhedsudvalget tog SF’s forslag om en pårørende politik på dagsordenen igen og besluttede at gå i gang med arbejdet.
Der har en del år været en utilfredshed i forhold til samarbejdet med personale/forvaltning og de pårørende på plejecentrene og i bofællesskaberne i kommunen og dialogen har ikke været optimal.
De pårørende skal betragtes som en ressource og bruges som sparringspartner i et velfungerende samarbejde omkring borgeren. -
Sejr uden vinder
9. december 2014Det bliver flere steder udlagt som en sejr, at kommunalbestyrelsen nu har givet grønt lys for, at Hvidovre Privatskole, kan leje Sønderkærskolen. Men hvem er det egentlig der har vundet noget?
Men, at privatskolen skulle have vundet noget, har vi svært ved at se i SF. Godt nok har de fået lov til at leje Sønderkærskolen, men kun i et år eller to. Det betyder, at de børn, der starter til sommer, måske allerede året efter skal gå i skole et andet sted. Det er en skole fra 1956, hvor lokalerne er små og utidsvarende og derudover indgår der i aftalen kun selve hovedbygningen. Der er altså blandt andet ingen idrætsfaciliteter til privatskolen. Er det en sejr for børnene? -
Kampen er ikke slut endnu!
18. november 2014Det var med ærgrelse, at vi i sidste uge kunne konstatere, at den første skoleleder siger farvel pga. besparelsen på området. Vi frygter, at det kun er den første af mange.
Fornemmelsen af “hvad sagde vi” sniger sig ind sammen med følelsen af vrede, frustration og manglen på forståelse for en besparelse, der slet ikke er nødvendig. Men vi kan ikke bruge “hvad sagde vi” til noget som helst! Vi bliver nødt til at handle! -
National og asocial
4. november 2014I sidste uges Hvidovre Avis skriver Celcuk Yilmaz under overskriften “dobbeltmoralskhed”, at SF ikke vil gøre noget for integrationen i Hvidovre, men det vil tilsyneladende kun Kashif Ahmad, der pt. repræsenterer Nationalpartiet. Intet kunne være mere forkert!
SF stillede i kommunalbestyrelsen forslag til budgettet for 2015 om at der oprettes et “kontaktsted/center” for unge – beliggende i Avedøre og finansieret med 700.000 kr. om året. Tanken med dette er netop at øge integrationen og tage hånd om de udfordringer de unge har omkring det sociale, med uddannelse og beskæftigelse.
-
Leve Folkeskolen!
14. oktober 2014Det er altid med stor interesse at SF Hvidovre følger med i udviklingen inden for folkeskolen, og når der opstår følelsen af, at der er behov for at supplere med en privatskole i kommunen, følger vi selvfølgelig også interesserede med i det. Dog mener vi ikke, at det er en kommunal opgave at sørge for lokaler eller yderligere støtte til sådan en skole, da vi i forvejen har mange gode og velfungerende folkeskoler, som trænger gevaldigt til økonomiske saltvandsindsprøjtninger både inde og ude, og det er dér vi i SF mener ressourcerne skal lægges.
-
Træd tilbage Kashif!
30. september 2014I sidste uges Hvidovre Avis kunne de undrende Hvidovreborgere læse, at Kashif Ahmad efter blot at have repræsenteret Hvidovrelisten i 9 måneder i kommunalbestyrelsen, har valgt at melde sig ud af Hvidovrelisten og blive løsgænger.
Det kan godt være at mandatet i kommunalbestyrelsen rent teknisk stadig er Kashifs, så han kan blive siddende som løsgænger, men moralsk, etisk og i en demokratisk forståelse er det ikke længere Kashifs mandat.
Derfor bør han træde tilbage fra kommunalbestyrelsen og give mandatet tilbage til Hvidovrelisten. For mig er det ikke en personsag, men en principsag. -
Avedøre Stadion skal have flere omklædningsrum
23. september 2014Hvis man tager en tur forbi Avedøre Stadion i løbet af weekenden, kan man ikke være i tvivl om, at der mangler omklædningsrum.
Derfor er SF klar til at finde en løsning.
At kunne dyrke sport under ordentlige forhold er vigtigt for os, det er med til at motivere udøveren og derved fastholde dem i at dyrke idræt og motion. -
Hvidovre ramt af regeringens syltekrukke
9. september 2014SF har en løsning på dagpenge-problemet, som vi har med i forhandlingerne om finansloven: Halver genoptjeningsperioden til et halvt år og gør den midlertidige ordning med de tre års forsørgelse permanent.
Der er allerede 41.000 mennesker, der har mistet deres dagpenge – og særligt her i Hvidovre og på Vestegnen er vi hårdt ramt. Prognoserne viser, at vi ved udgangen af 2015 har 60.000 mennesker uden dagpenge – og mange af dem har børn og familier, der også lider under forringelsen af dagpengene.
I Hvidovre arbejde de fleste hårdt. Men mange er desværre uforskyldt blevet ramt af arbejdsløshed. De lever nu i utryghed og med truende social usikkerhed, fordi der ikke er fast arbejde at få og fordi genoptjeningsperioden på et år er urealistisk lang. -
Ansæt en inklusions-rådgiver
9. september 2014Hvidovre kommune har haft meget fokus på inklusion. Skolerne er efterhånden dygtige og godt klædt på til de mange forskellige udfordringer, der er forbundet med at inkludere børn med særlige behov i folkeskolens almindelige klasser. Men for, at inklusionen skal lykkes til fulde, bliver vi nødt til også at sætte ind i forhold til rådgivning af forældre – ikke kun de inkluderede elevers forældre, men i høj grad også de andre elevers.
-
Hvad kan man få for kr. 400.000,-?
1. april 2014Et flertal i kommunalbestyrelsen uden om SF og Socialdemokraterne synes åbenbart at det er værd at bruge 400.000 kr på et advokat firma, for at få lavet en ekstern undersøgelse af den såkaldte cykelsag omkring cykelprojektet på Materielgården.
Hos SF vil vi prioritere velfærd frem for at bruge 400.000 kr på en undersøgelse som allerede har fundet sted. -
Fejlagtige elev-prognoser fører til alt for mange børn i for små lokaler!
1. april 2014Ved det sidste møde i Børne- og UndervisningsUdvalget (BUU) d. 11/3, orienterede forvaltningen om resultatet af dette års indskrivning til start i 0.-klasse i august 2014, og der må være nogle embedsmænd og politikere, der sidder med meget røde ører.
Under skolestrukturdebatten (2010/11) blev det fremført, at Hvidovres elevtal var stærkt dalende og prognoserne forudsagde, at der i år ville starte 538 elever i 0.-klasse. I dagsorden til mødet kom det frem, at der p.t. er indskrevet 631 børn, fordelt på 25 klasser. -
Ingen skal dø på gaden i Hvidovre
13. marts 2014Om morgenen lørdag den 15. februar blev en hjemløs mand fundet død ved Friheden st. Den døde mand blev fundet af en medarbejder fra 7-Eleven-kiosken. Personalet fra 7-Eleven havde kontaktet politiet aftenen forinden.
Det første der undrer er, at politiet ikke tager ud og kigger på situationen når en borger ringer og er bekymret for en person, der ligger på gaden, og som har fået det så slemt, at det altså findes nødvendigt at tilkalde politiet.
Det undrer også at Hvidovre Kommune ikke er kommet med en udmelding eller har forholdt sig til sagen. I sidste ende er det jo i vores kommune, at der har ligget en borger og er død på gaden. -
Puljen bør omfordeles
17. december 2013SF mener, at det er på sin plads, at ændre vederlagsstrukturen, således at vederlagene fordeles mere ligeligt.
SF foreslår at vederlag for medlemskab af stående udvalg m.fl. og formandskab for stående udvalg m.fl. justeres, så vederlag for udvalgsformænd nedjusteres med 25 % og vederlag for udvalgsmedlemmer opjusteres tilsvarende, idet den samlede ramme for vederlag ikke derved ændres. -
De unge til stemmeurnerne
12. november 2013Tirsdag den 5. november var jeg så heldig at blive inviteret af P4 til at deltage i en direkte radioudsendelse. Der skulle handle om, hvorfor det er vigtigt, at de unge også stemmer til kommunalvalget. Udsendelsen blev sendt fra TEC…
-
SF vil gerne have trygge og varierede dagtilbud!
12. november 2013SF vil gerne have et varieret tilbud af pasningsmuligheder for de små børn i Hvidovre og ser gerne, at der både er dagpleje, vuggestuer og børnehaver, hvor forældre kan vælge at få passet deres børn med godt uddannet personale og…
-
Vi skal ikke presse folk til træning, det skal være et tilbud!
21. oktober 2013I Hvidovre har SoSu-hjælpere og SoSu-assistenter gennemgået nogle kursusforløb og blevet undervist af Fysioterapeuter og Ergoterapeuter, så de bedre kan gå ind og støtte og hjælpe de borgere, der har behov for træning i hjemmet og gerne vil blive bedre til at klare sig selv.
Men dermed er det ikke alle borgere, som kan eller skal […] -
Borger-inddragelse
13. august 2013Hos SF er vi meget glade for den nye facebookside “2650 Hvidovre, lokalpolitisk side”, hvor borgere, politikere og andre med interesse for Hvidovre, frit kan diskutere forskellige emmer. Der bliver debatteret alt fra stranden, økonomi og kultur til iværksætteri, sociale…
-
Hvad er der sket politisk i Hvidovre i denne periode med lokal rød ”regering”?
30. juli 2013Mange indlæg i Hvidovre Avis og på Facebook omtaler dårlig økonomi, dyr skattekommune, træk på kassebeholdningen, politiske slagsmål og dårlig stemning i kommunalbestyrelsen, en kommune, som ikke kan tiltrække nye borgere mv.
Der er imidlertid rigtig mange fejlopfattelser og postulater i de mange indlæg.
Nogle politikere og borgere har en klar politisk interesse i, at sætte vores […] -
En spændende aften
18. juni 2013Torsdag aften var vi så heldige at deltage i folkemødet på Avedøre bibliotek, hvor vi sammen med mange andre aktive borgere blandt andet fik indsigt i, hvad de unge ønsker for fremtiden. Det var et møde som gav stof til…
-
Lange enetaler dræner energien
12. februar 2013Interessen for lokalpolitik er dalende, en tendens vi ser i hele landet. Efter et kommunalbestyrelses møde d. 29-01-13 findes flere af grundene, lange enetaler, gentagelser og skulderklap til hinanden suger al energi ud af tilhørerne samt de andre deltagere. Når…
-
Langt fra “rosenrød” it-situation
2. oktober 2012Det er snart ved at være to måneder siden, at skolerne startede efter sommerferien. På Engstrandskolen bød vi eleverne, fra de tre udskolingsklasser på Enghøj, og deres lærer velkommen. Dette har overordnet været en meget positiv oplevelse, vi oplever at…
-
Snakkede om fremtidens Hvidovre
18. september 2012I den foregående weekend tog SF-Hvidovre på politisk weekend på kommunes koloni i Vig. Det blev til en masse politisk snak om det kommende budget, ønsker for Hvidovre nu og i fremtiden og selvfølgelig hyggeligt samvær. For os i SF…
-
Hvor blev visionerne af?
21. februar 2012SF arbejder for at folkeskolen i Hvidovre favner bredt og at alle elever får så gode rammer for deres skolegang, som det er muligt under de givne omstændigheder. SF arbejder for at alle børn og lærere har et godt arbejdsmiljø…
-
Se dig for!
31. januar 2012I sidste uge mistede en af mine bekendte sin søn i en trafikulykke. Det var en højresvingsulykke og drengen blev kun 6 år gammel. Jeg skal ikke komme ind på de nærmere omstændigheder, men i mine tanker har denne frygtelige…
-
Søg dog samarbejdet
24. januar 2012Frank Løber (FL) fra liste H efterlyste i sidste uge et svar på hvorfor en A- eller SF flertalsledelse i Hvidovre ikke kan inddrage mindretallets synspunkter og dermed indgå bæredygtige kompromiser? Spørgsmålet blev efterfulgt af Frank Løbers opfattelse af hvordan…
-
Så kan debatniveauet vist ikke blive lavere
2. august 2010HvidovreListen har, som led i deres ”sommerkampagne” mod Almen Bolig + projektet, i sidste uge, sendt 2 af deres medlemmer i byen.
Den ene Søren Østergaard (SØ) som primært skulle være efter borgmesteren, og den anden Eva Lund Bertelsen (ELB) som skulle rette skytset mod mig. Det er helt og holdent HvidovreListens prioritering, og helt i […] -
Almen Bolig +
2. august 2010Jeg ser ikke noget behov for at ”æde” mine udtalelser
Svar til Karl Erik Høholt Jensen (KEHJ)
Men der var behov for at præcisere, hvad jeg mente med mine udtalelser. Det gjorde jeg så i Hvidovre Avis den 06.07.10, hvilket tilsyneladende ikke er nok, når man som KEHJ bevidst vil misforstå, hvad der er sagt og […] -
Kan det virkelig være rigtigt?
8. december 2009I forbindelse med budgetforhandlingerne, spurgte undertegnede et af Kommunalbestyrelsesmedlemmerne, om man, for at få lidt indtægt til kommunens slunkne kasse, ikke kunne oprette et kommunalt Parkeringskorps, så eventuelle indtægter gik i kommunekassen – det så jo ud til at de…
-
Er varmtvandsbassinet blevet for varmt?
3. november 2009Man kan godt undre sig over, at varmtvandsbassinet på Hvidovre Hospital fylder så lidt i valgkampen, at ingen af partierne nævner noget om det op til valget. Det er da ellers et emne der berører mange mennesker. Er varmtvandsbassinet på…
-
Liste T befinder sig godt nok i eventyrets verden
29. oktober 2009Svar til Kim Østerberg (KØ) fra Liste T.
Så fik vi endnu et indlæg fra KØ, som med al tydelighed viser, at Liste T har bevæget sig fra at være en nogenlunde realpolitisk liste, som har deltaget i diverse forlig, til næsten udelukkende at føre markeringspolitik.
Jeg forstår godt desperationen i forhold til at holde på vælgerne. […] -
Hvor blev klimaet af?
13. oktober 2009Når man de sidste par uger har læst Hvidovre Avis, kan man tydeligt mærke, at kommunevalget står for døren, og der er selvfølgelig også nok at tage fat på som f.eks., at varmtvandsbadet på Hvidovre Hospital stopper til næste år,…
-
Rent populistisk forslag
15. september 2009Svar til Jens Lyng, som mener at være faldet over et paradoks på venstrefløjen i Hvidovre. Årsagen er den, at Liste T kommer med et forslag om at reducere kommunalbestyrelsens i forvejen lave vederlag. SF-Hvidovre kalder det et rent populistisk…
-
Aksel Larsen ville have glædet sig!
11. marts 2009Herluf Rasmussen skriver flot om SF’s stifter og siger tak for mindepladen.
-
Genoptræning er Hvidovres ansvar
27. januar 2009Vi ser nu nogle af kommunalreformens skavanker. En reform som VK-regeringen og Dansk Folkeparti trumfede igennem Folketinget i 2005. Man ville ikke høre på SF’s og Socialdemokraternes indvendinger. Blandt andet at der skal være sammenhæng mellem de opgaver, som kommunerne…
-
Jernbanen bør tage hensyn til Hvidovres borgere!
19. december 2008SF Hvidovre ønsker, som de andre partier i kommunalbestyrelsen og formentlig stort set alle Hvidovres borgere, at den måske kommende jernbanelinje gennem Hvidovre (København-Ringsted linjen) graves ned / dækkes over, således at den bliver til mindst mulig gene for Hvidovres…
-
Thisted Byråds håndtering af vindmøllesag er ikke relevant for Hvidovre.
22. juli 2008Hjemvendt fra ferie ser jeg til min store overraskelse en forsideartikel i Hvidovre Avis under overskriften: Usikkerhed i vindmøllebranchen. Min første tanke var: ”Hvad er nu det, er vindmøllebranchen blevet usikker på deres egne produkter”? Heldigvis viser det sig, at…
-
“Økonomiske analfabeter” under lavmålet
16. april 2008Jens Lyng (JL) fra Nordre Kystagervej 40 tillader sig at kalde undertegnede og Hvidovres borgmester for økonomiske analfabeter. JL begrunder det med, at vi giver udtryk for, at låntagning styrker kommunens likviditet. Hvis nu JL kunne læse og forstå en…
-
Budgetforlig har styrket likviditeten!
2. april 2008Svar på Arne Bechs indlæg under overskriften: ”Budgetforliset var en bombe under økonomien”. Normalt anser jeg Arne Bech (AB) for at have god forstand på økonomi, måske nok mest på privatøkonomi, men alligevel. Imidlertid fremkalder overskriften dyb undren af to…
-
Er mere ambitiøse
12. marts 2008Hvidovre Kommune skal arbejde aktivt for at sænke sit CO2-udslip. Kommunalbestyrelsen skal tage ansvar for at Hvidovre går forrest i Danmark og viser vejen. Vi skal sætte ambitiøse reduktionsmål for hele Hvidovre. Derfor er SF glade for, at kommunalbestyrelsen på…
-
Kan ikke trække sagen i langdrag
5. marts 2008Under overskriften “Mod bedre vidende?” klamrer Mikkel Rytter (MR) sig, i sit svar til undertegnede, igen til Ålborg professoren Henrik Møller. I samme nummer af Hvidovre Avis, kan MR læse et indlæg adresseret til ham selv fra Kasper Krog, som…
-
Halvfærdigt arbejde
20. februar 2008Mikkel Rytter (MR) skrev i sidste uge under overskriften Vindmøllestøj? om lavfrekvent støj fra vindmøller, og da MR tidligere har skrevet generelt om støj og andet generende fra vindmøller, er det da et fremskridt, hvis vi nu kan koncentrere os…
-
Indlæg i Rebæk Søpark Beboerblad
5. februar 2008Højhuse er den eneste mulighed for at bygge billige boliger tæt på København .Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er boliger til alle. Den 27. marts 2007, besluttede Socialdemokraterne, SF og Venstre, svarende til 14 mandater, at projektet vedrørende…
-
“Sognerådspolitikere”
19. december 2007Frygt for støj afsporer beslutning om fornuftig placering af vindmøller på Avedøre Holme. I tirsdags behandlede kommunalbestyrelsen Teknisk Forvaltnings indstilling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Indstillingen lød således: At Hvidovre Kommune giver en positiv tilkendegivelse til Dong Energi om, at der…
-
Genåbnede kommunale budgetter — hvilket hold spiller de borgerlige på?
28. november 2007I SF ønsker vi at skabe den bedste velfærd og økonomi i Hvidovre Kommune. Det håber vi også de borgerlige vil deltage konstruktivt i på trods af deres regering, der gør livet besværligt for Hvidovre Kommune.
-
Hvidovre fortjener bedre togforbindelser
1. november 2007Folketingsvalget handler også om bedre kollektiv trafik. Det skal blive bedre og nemmere at bruge jernbanen. Motorvejene gennem Hvidovre, Brøndby og andre Vestegns kommuner kan ikke tage flere biler. Trafikken snegler sig af sted om morgenen og om aftenen. Det…
-
Mon Thors Hammer rammer Hvidovre?
31. oktober 2007Hvidovre Kommune har klogeligt valgt at sætte skatten og grundskylden et nøk opad for 2008 for at undgå ubehagelige besparelser. Det har mange kommuner i Danmark gjort i denne budgetrunde. Spørgsmålet er om regeringen, efter valget, vil straffe Hvidovre og…
-
Større trafikinvesteringer er nødvendige
20. september 2007Vi har brug for bedre og billigere offentlig transport, og vi bør overveje en betalingsring om København. I forrige udgave af Hvidovre Avis skrev den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov (RJ) at der er behov for trafikinvestringer i Københavnsområdet frem for…
-
Helt nødvendigt med skattestigning
2. september 2007SF-Hvidovre er gået med i et budgetforlig, som betyder moderate skattestigninger. Det er ikke noget vi gør med glæde, men der er ikke andre acceptable muligheder. Regeringens Kommunalreform koster Hvidovre 43,6 mio., selvom der meget tydeligt blev meldt ud, at…
-
Udmeldinger i utide?
22. august 2007Det har ikke skortet på politiske udmeldinger om Hvidovre Kommunes kommende budget, endnu inden, der overhovedet har været fagudvalgsbehandling eller drøftelser partierne imellem. For to år siden oplevede vi, hvordan forslag fra diverse sparekataloger, som ikke havde været til politisk…
-
Ikke sur, men ret så ærgerlig over fremgangsmåden
20. maj 2007Svar til N.T.S, Venstre: Jeg er ærgerlig over at regeringen ikke stoler mere på den kommunale forvaltning, men er så egenrådig og bureaukratisk som den er. Det er ikke for, at jeg vil brokke mig, men jeg tror, at personalet…
-
Ikke velfærd – men dårlig adfærd!
2. maj 2007Puljer afsat til ældreområdet, i stedet for reel tilførsel i bloktilskud. I Hvidovre kunne vi for lang tid siden have brugt de penge, kommunalbestyrelsen nu har godkendt at ansøge om, til det meget trængte ældreområde. Igen er der tale om…
-
Tradition er ikke nok – svar til borgmester Britta Christensen
28. februar 2007Tak til borgmester Britta Christensen for svar i Hvidovre Avis den 7. februar. Det meste havde jeg dog læst mig til på www.hvidovre.dk. Borgmesterens bemærkninger om at miljøet er et ”afgørende element”, at ”udbudet afspejler institutionernes ønsker”, at ”der sker…
-
Miljørigtigt byggeri?
14. februar 2007SF hilser den skærpede miljøpolitik i Hvidovre Kommune velkommen. Det er en god ide med en ekstra Agenda-21 medarbejder, som skal overvåge, at miljøpolitikken føres ud i livet.
-
De unge kan!
14. februar 2007Det er beklageligt, at Regionen siger nej til 2-årigt HF på Avedøre gymnasium.
-
Hvor grønne er Hvidovre Kommunes indkøb?
24. januar 2007Hvidovre Kommune har inddraget miljøhensyn i indkøbspolitikken, det kan man bl.a. læse om på www.hvidovre.dk. Her står der, at det bliver ”undersøgt om produkterne er omfattet af en eller flere af de officielle miljømærkningsordninger” og at leverandørerne skal ”dokumentere miljømæssige…
-
Biblioteksfilm kun for de udvalgte?
20. december 2006I Hvidovre Avis fra den 29. november kunne man læse om et nyt tiltag fra Hvidovres Biblioteker: Filmfremvisning via bibliotekerne og internettet. Det er et glimrende initiativ, som i udgangspunktet er med til at fastholde bibliotekernes position som kulturformidlere, men…
-
Hjemmeplejere fortjener bedre!
15. november 2006Hvis man opfinder et smart computerprogram eller spekulerer i aktier kan man blive mangemilliardær. Hvis man knokler dagen lang for at passe gamle og syge, har man lige penge nok til at overleve.
-
Kujonagtig dansk udenrigspolitik
15. november 2006”Operation Autumn Clouds”. Det lyder som titlen på et computerspil, men handler om brutal virkelighed. ”Operations Efterårsskyer” er nemlig navnet på den militære offensiv, Israel har først i Gaza siden sommeren, og som foreløbigt har kostet over 400 palæstinensere livet.…
-
Gode politiske visioner med Arnold Nielsens Boulevard
8. november 2006Jeg har aldrig helt forstået Hvidovre Listens voldsomme modstand mod købet af grunden og bygningerne på Arnold Nielsens Boulevard 71. Der bruges et ordvalg, som om det var den værste politiske beslutning, der nogen sinde er truffet i Hvidovre, og…
-
Islamisterne er ved at vinde værdikampen!
15. oktober 2006Kronik i Berlingske Tidende De islamiske kræfter er lige ved at vinde en kamp! En kamp for at have plads, indflydelse og magt i de samfund, hvor nogle af de grundlæggende værdier som f.eks. ytringsfrihed er blevet til samfundets fundamentale…
-
Ledige hænder til omsorg
11. oktober 2006Den offentlige sektor mangler pædagoger til at passe vores børn og sygeplejersker til at passe de syge. Det belærte Anders Fogh befolkningen om i sin åbningstale. Men løsningen ligger lige for. Forbundet FTF har netop lavet en undersøgelse, der viser…
-
Miljøpuljen bør fordobles
20. september 2006I juni i år læssede Greenpeace 35 ton kul af foran Christiansborg for at protestere mod regeringens energipolitik: regeringen vil købe ubrugte CO2-kvoter fra lande som Rusland og Ukraine for at nå den danske Kyoto-forpligtelse – en 21 procents CO2-reduktion…
-
Historien skal føres videre
16. august 2006Hvidovre er blevet kulturarvskommune. Selvom Hvidovre ikke er særligt begunstiget med kulturarv, så har Hvidovre alligevel en historie: Hvidovre er fortællingen om det 20. århundredes drømme om det gode liv – det vidner både mellemkrigstidens bungalows og efterkrigstidens Avedøre Stationsby…
-
Varmen må have ramt Venstres Peter Broholm
23. juni 2006Der er naturligvis stor forskel på hvordan en kommunalpolitiker fra SF og en kommunalpolitiker fra Venstre ser på regeringens politik. SF udgør den mest markante opposition til regeringen, og er da også i konstant fremgang, både medlems- og vælgermæssigt. Det…
-
Nødråb fra skolerne skal tages alvorligt
14. juni 2006I flere måneder har kommunalpolitikken i Hvidovre været præget af folkeskolernes forhold/økonomi. På kommunalbestyrelsesmødet den 31. maj blev der rettet noget op på de uholdbare økonomiske forhold, men der var desværre ikke politisk vilje til, for alvor at sikre skolerne…
-
Ønskes: Fleksibel indkøbsordning
10. maj 2006Der er ingen tvivl om, at den nye indkøbsordning er til glæde for rigtig mange. Der er bl.a. mulighed for større indkøb, hjemmehjælperne skal ikke slæbe i samme omfang som tidligere, og både service og varer er tilsyneladende af god…
-
Ret fejlen!
10. maj 2006Igen er der fejl i de forudsætninger der ligger til grund for budgettet for lærerlønningerne i Hvidovre. Ikke bare på Dansborgskolen, men generelt i hele kommunen. De budgetterede lønninger stemmer simpelthen ikke overens med virkelighedens lønninger. På Økonomiudvalgets møde den…
-
Er Milton Graff politisk blind og døv?
7. november 2005Formanden for Kultur og Fritidsudvalget Milton Graffs (MG) analyse af Journalist Morten Terfs (MT) Ugens Kommentar i Hvidovre avis den 26. oktober, er mildest talt besynderlig, og efterlader et indtryk af en partisoldat der i den grad fornægter den politiske…
-
Godt begyndt er… et flyttet problem?
6. november 2005Trafiksaneringen i den nordlige del af Hvidovre er et godt eksempel på, hvordan man starter med en rigtig god intention – men ender med noget, som nærmest er værre end ingenting. Mange mennesker har gjort en god indsats for at…
-
Økonomisk ansvarsforvirring
6. november 2005De borgerlige lider af det i allerhøjeste grad. Og socialdemokraterne rammes desværre også af det fra tid til anden. Man vil være ”økonomisk ansvarlige” ved at spare hvor spares kan – og de borgerlige og Hvidovrelisten vil også sælge ud…
-
Vil kommunen have kvalitet på plejehjemmene?
3. november 2005Alle plejehjem i Hvidovre har en ledelse og forskelligt social og sundhedsfagligt personale ansat, der gør deres bedste for at beboerne trives. Der er stor forskel på, hvordan ledelsen på de forskellige plejehjem, håndterer den opgave, at uddelegere arbejdsopgaver og…
-
Hvorfor kun den halve sandhed – Liste H?
30. oktober 2005Ikke alle alternativer er lige gode! Ikke al gæld er lige dårlig! I sidste uges avis gav Frank Løber (FL) fra Hvidovrelisten kraftigt udtryk for, at kommunens økonomi er ødelagt på grund af ”hæmningsløs gældsætning”. FL anfører, at kommunens økonomiske…
-
Det bedste for Hvidovre
26. oktober 2005I Hvidovre Avis den 19.10.05 er der et stort interview med borgmester Britta Christensen (BC). BC udtaler, at hun prøver at gøre det bedste for Hvidovre ved at forberede sagerne grundigt i sin egen gruppe, og det er lige præcis…
-
Mad på bordet!
8. oktober 2005Vi ved det jo godt. Vi spiser alt for meget slik, sukker og fedt.For lidt grøntsager og frugt og vi bevæger os for lidt. Ikke alle men de fleste. Det sætter sig og en fedme epedemi er igang. Her i…
-
Den 3. mulighed – et reelt alternativ
8. oktober 2005Borgmester Britta siger, at vælgerne vil vide, hvad de får! Derfor er det ”illusorisk” at oppositionen satser på et systemskifte uden at have et samlet politisk bud. Hun siger også, at en stemme på et parti i et valgforbund kan…
-
Plads til sundhedscentre og tværfagligt samarbejde i kommunens nye sundhedspolitik
7. september 2005Ærgerligt at Hvidovre ikke blev tilgodeset med puljemidlerne til forsøg med oprettelse af akutcenter og akutteam. Andre steder i landet, har man med held oprettet et akut plejeteam, der tager sig af de borgere, der ellers ville ligge og optage…
-
Brændeovne – et stort forureningsproblem
7. september 2005Nu gribes der omsider ind i forhold til forureningen fra brændeovne. I dag kan vi læse i Jyllands-Posten, at hvert 3 hjem i Danmark har brændeovn, og at de er skyld i 36 % af alle de sundhedsfarlige partikler, vi…
-
Skolebesparelser? Dumt og unødvendigt!
7. september 2005Børnene og de unge er og bliver vores fremtid. Det er ikke et nyt synspunkt. Og det bliver nok svært at finde nogen som helst, som vil erklære sig uenig i det. Heller ikke det siddende flertal i Hvidovre Kommune.…
-