Vi har via de sociale medier adspurgt forældre i Hvidovre om, hvornår deres børn blev flyttet i børnehave, og om en evt. tidlig overflytning har været efter eget ønske. Vi blev en smule overraskede, da forældre meldte, at deres børn var blevet overflyttet til børnehave helt ned i alderen 2 år og 6 måneder uden forældrenes ønske om dette. Her var der vel at mærke ikke tale om overflytning til en overgangsgruppe, men i stedet direkte i børnehave, hvilket selvfølgelig har gjort indtryk på os.
Hvad ved vi egentligt om, hvor mange voksne, der er sammen med vores børn i daginstitutionerne i Hvidovre lige nu?
De seneste tal fra Danmarks Statistik fortæller os, at Hvidovre i 2019 lige præcis lever op til minimumsnormeringerne (3 børn per voksen i vuggestuerne og 6 børn per voksen i børnehaverne). Men lad os lige huske på, at de voksne, der medregnes i disse statistikker også er ledere, dem der sidder på kontoret, medarbejdere på ferie, køkkenmedarbejdere mm.
SF har i mange år presset på for at få udarbejdet en helhedsplan for udviklingen af de fysiske rammer på kommunens folkeskoler. I januar kunne vi i Kommunalbestyrelsen endelig få lov at se den og arbejde med den på et temamøde. I løbet af foråret bliver den behandlet i udvalgene, i skole-kontaktrådet og til sidste vedtaget i kommunalbestyrelsen.
I SF glæder vi os til at arbejde med planen og få de forskellige indsatser prioriteret, så de kan blive ført ud i livet til glæde for alle elever på folkeskolerne i Hvidovre.
Efter et år, med delvis corona-hjemmeskole og et helt år med coronarestriktioner skal lærere, elever og forældre nu bruge krudt på test, som førende eksperter siger alligevel ikke giver et meningsfuldt billede af elevens individuelle niveau. Det er uhensigtsmæssigt, stod det til SF skal fokus nu alene være på undervisningen og elevernes trivsel.
Både Århus, Ålborg og Rødovre kommune har meldt ud, at de ikke ønsker, at deres skoleelever skal tage de nationale test. Det håber vi i SF, at Hvidovre kommune også vil gøre.
Har Hvidovre et demokratisk problem? Er det forvaltningen og borgmesteren der bestemmer i Hvidovre kommune, eller er det den valgte kommunalbestyrelse og borgerne?
Nu har jeg været aktiv i lokalpolitik i kommunen i siden 00’erne, og der har gennem mange år tegnet sig et mønster, men lad os bare starte med sidste år, hvor der skulle træffes beslutning om en ny tildelingsmodel på skoleområdet. I stedet for at spørge Børne- og UndervisningsUdvalget (BUU) og inddrage forældre, fagforeninger og andre høringsberettigede, valgte forvaltningen egenhændigt at udarbejde 2 forslag, som alle høringsberettigede samstemmende kaldte for et valg mellem pest eller kolera.
SF betragter minimumsnormeringer som starten på en genopretning af børneområdet. Det er første skridt på vejen mod at løfte normeringerne og styrke kvaliteten i daginstitutionerne.
Børn og pædagoger skal opleve tid til nærvær, omsorg og masser af udviklende øjeblikke – med leg, kreativitet og stærke relationer.
Der skal være minimum én pædagog til stede per tre børn i vuggestuen og minimum en pædagog til stede per seks børn i børnehaven.
Hvis jeg var borgmester, så havde det budgetforlig, som vi lige har vedtaget, også indeholdt en seriøs plan for minimumsnormeringer i Hvidovre. Så havde vi samtidig med de midler, der kommer fra staten, selv investeret fem millioner kroner til flere pædagoger hvert år de næste fem år, så vi ville have lagt 25 mio. kr. oveni de statslige midler. Det ville kunne give over 60 flere pædagoger til børnene. Samtidig så ville vi regne normeringer ud uden at medregne lederne – modsat det kommunen gør i dag, hvor den tid lederen bruger på papirarbejde på kontoret medregnes som om det var tid på legepladsen med børnene.
Efter et stigende antal børn i Hvidovre ikke kom i skole hver dag, blev kommunen en del af projekt U-start. Projektet har til formål at hjælpe børn, der lider af skolevægring, tilbage til skolen. Hvidovre Kommune har siden 2018 haft et særligt tværprofessionelt team, som hjælper familier, hvor børnene har meget fravær i skolen. Teamet består bl.a. af børnepsykologer, en familierådgiver, en PPR-psykolog og en kontaktperson i Center for Børn og Familier. Med det nye budget for 2021 får projekt U-start lov at fortsætte.
SF tager økonomisk ansvar for Hvidovre samtidig med, at vi knokler for reelle minimumsnormeringer, en grønnere by og bedre ældrepleje. Derfor har vi været med i budgetforligskredsen de seneste år og derfor er vi med i budgetforliget igen. Det er vi, fordi indflydelsen til at rykke tingene ligger der, hvor det besluttes, hvad skattekronerne skal bruges til.
Vi havde derfor gerne set, at vi i budgettet var kommet endnu længere, men vi er kommet så langt, som vi kunne i forhandlingerne. SF er et af fire partier i budgetforliget, der står bag forliget og vi sidder derfor desværre ikke med de afgørende stemmer, så vi kunne have været endnu mere ambitiøse.
Helt overordnet, så er det et budget uden nye besparelser og det er godt.
Vi har kæmpet, demonstreret og forhandlet, men nu skete det endelig, midlerne til indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne blev også stemt igennem lokalt.
Ved kommunalbestyrelsesmødet d. 26.05.2020 kunne vi vedtage den endelig bevilling til bedre normeringer her i Hvidovre. Det er en stor dag som SF’er, for det er en sag vi har kæmpet utrolig meget for. Via Finansloven 2020 har Hvidovre fået bevilliget 5,4 mio.kr.
Nu tager vi det første skridt hen imod bedre normeringer, og i Hvidovre kommune kan der nu ansættes 14 pædagogiske medarbejdere mere i 2020.
Rundt om i Hvidovres kommunale dagtilbud er det tydeligt, at hverdagen ikke er den samme som før Corona-epidemien brød ud. Der er afspærringsbånd på legepladsen, kys- og farvel- zoner ved indgangene og GAFFA tape med to meters afstand på fortovet, så forældrene kan stå i kø for at hente deres børn. Udefra set virker det kaotisk og man bliver bekymret for børnenes trivsel.
Virkeligheden er, paradoksalt nok, at på baggrund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er forholdene for børnene, på mange måder, langt bedre end før krisen.
I forbindelse med genåbningens første fase, har man nemlig sørget for ekstra personale mange steder. Samtidigt er langt fra alle børn startet op endnu. Det betyder, at der lige nu er flere voksne til skabe plads og rum og til at understøtte det enkelte barn. Strukturen med mindre børnegrupper er også med til at skabe en bedre pædagogisk praksis for de børn, som har sociale, motoriske eller sproglige udfordringer. Rammerne giver mere ro.
